Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen

Hårdt sprog, trusler, slag og spark. 

Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Problemer med voldelig og udadreagerende adfærd er størst blandt elever i 0.- 3. klasse, hvor vold og udadreagerende adfærd er forekommet i tre ud af fire af klasser i løbet af et skoleår. 

Det viser en rapport, som Epinion og Als Research har udarbejdet for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen blev igangsat efter ønske fra folkeskoleforligskredsen på grund af manglende data om omfanget af vold i skolen. 

Undersøgelsen peger på en stigende udfordring i grundskolen, når det kommer til vold og udadreagerende adfærd. Udfordringen med vold og udadreagerende adfærd er mere udtalt i folkeskolen end på de frie grundskoler. 

Af undersøgelsen fremgår det, at det i mange klasser er 1-2 elever i en klasse, der begår den fysiske vold. Og at klasser med elever med støtte-behov har en større risiko for fysisk vold, trusler og chikane.

De adspurgte klasselærere i undersøgelsen peger på, at det især er elevernes manglende evne til selvregulering, som er årsag til den voldelige og udadreagerende adfærd.

”Omfanget af vold i folkeskolen er mildest talt bekymrende. Skolen skal ikke være et sted, hvor hverken elever eller lærere frygter at være. Punktum. Men det er tydeligt, at nogle børn ikke har fået den hjælp, som de har brug for. Det går ud over både dem selv, deres klassekammerater og lærerne. Og i sidste ende undervisningen og fagligheden. Vi skal blive bedre til at sætte ind tidligere, når børn reagerer voldsomt. Og lærerne skal have bedre muligheder for at gribe ind, når en situation eskalerer. Derfor investerer regeringen milliarder i folkeskolen til blandt andet flere lærere og pædagoger, og inden længe fremsætter vi et lovforslag, der skal give lærerne bedre muligheder for fysisk at gribe ind”, siger undervisningsminister Magnus Heunicke. 

Indsatser skal vende udviklingen

Tre initiativer skal hjælpe til at forebygge udfordringer med vold og udadreagerende adfærd, før problemerne vokser sig store: 

1.    Flere voksne i klasselokalet. Der skal flere voksne ud på landets skoler.  Regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner årligt til et mar-kant løft af folkeskolen, børn, dagtilbud og fritidsområdet. Det skal blandt andet give den enkelte skole bedre mulighed for at udbrede brugen af to-voksenordninger. 
2.    Lærere skal have bedre mulighed for at gribe ind. Der skal være klare regler for, hvornår en lærer kan handle og gribe fysisk ind over for udadreagerende elever. Derfor fremsætter regeringen nu et lovforslag om skolens omsorgsansvar og fysisk indgriben med klare regler for læreres handlemuligheder i tilspidsede situationer.
3.    Tidligere hjælp til elever med støttebehov. Aftale om nye regler fra i år skal skabe bedre rammer for skolernes arbejde med tidlige og forebyggende indsatser i forhold til fravær og faglig og social mistrivsel. Skoler skal have mulighed for at tilbyde elever med støttebehov eller andre udfordringer hurtigere hjælp. Forældre skal have ret til at bede om en plan for støtte. 

Tre ud af fire adspurgte lærere i undersøgelsen peger netop på tolærer-ordning som en løsning, mens næsten halvdelen er enige i, at udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind vil klæde dem bedre på til at håndtere episoder med vold og udadreagerende adfærd. 

Hovedkonklusioner fra undersøgelsen

• Over halvdelen af alle klasser (55 pct) har oplevet vold mellem elever, mens det gælder for hele tre fjerdedele af klasserne i indskolingen. I 36 pct af alle klasser er der vold mellem elever mindst én gang i måneden.
• Mere end hver fjerde lærer oplever, at omfanget af voldelig og udadreagerende adfærd er steget de seneste fem år, og at der i en ud af fem klasser er blevet udøvet fysisk vold mod en medarbejder i løbet af et skoleår.

• I mange klasser er det ifølge klasselæreren 1-2 elever som udøver vold og udadreagerende adfærd. I 60% af de klasser, hvor der angivet mindst en episode med vold og udadreagerende adfærd angiver klasselæreren, at det er 1-2 elever, der udøver adfærden. Der er derfor også en væsentlig andel af klasserne, hvor adfærden udøves af flere elever.

• Næsten halvdelen af klasselærere (43 pct.) vurderer, at udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind, vil klæde dem bedre på til at håndtere fremtidige episoder.
• 78 pct. af lærerne vurderer, at flere timer med to-voksenordninger, vil kunne hjælpe dem til at håndtere situationer med vold og udadreagerende adfærd i fremtiden.
• Det er især i indskolingen, at lærerne oplever vold mod dem selv eller deres kolleger. I 39 procent af klasserne har der været fysisk vold rettet mod lærerne. I udskolingen er det kun 3 procent.
• Der er i højere grad vold og udadreagerende adfærd i klasser, hvor klasselæren ikke vurderer at have høje pædagogisk-relationelle kompetencer, hvor mindst én elev modtager støtte, der ligger ud over de almindelige pædagogiske rammer i en almenklasse, og hvor forældre til elever på skolen tenderer til at have et lavere uddannelsesniveau.
• Undersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem elevers etnicitet og højere niveauer af vold og udadreagerende adfærd. Der er dog en sammenhæng i, at skoler uden vold og udadreagerende adfærd typisk er skoler, hvor der er færre børn med forældre, som enten er indvandrere eller efterkommere.