Finanslovsforslag for 2027: Regeringen er klar med 900 millioner kroner, der skal løfte folkeskolen
9.10.2026 08:30:00 CEST | Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der samlet set 900 millioner kroner i 2027 til et løft af folkeskolen.
Det faglige niveau i landets folkeskoler er for lavt, og andelen af elever, der ikke består dansk og matematik, er for høj. Der er derfor behov for markante investeringer i folkeskolen.
Det mener regeringen, der med finanslovsforslaget for 2027 vil afsætte samlet set 900 millioner kroner i 2027 til folkeskolen.
Midlerne skal blandt andet prioriteres til et målrettet fagligt løft af de 100 folkeskoler i landet, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Derudover skal midlerne blandt andet gå til et generelt løft af folkeskolen.
"Vores skoler skal lykkes for alle børn. Uanset hvor de bor, og hvilken baggrund de kommer fra. Sådan er det ikke i dag. Vi står midt i en faglig krise, hvor for mange elever lærer for lidt. I dag tager vi i regeringen de første skridt mod massive investeringer i vores folkeskole. Midlerne skal mærkes bredt på skolerne, men også sætte målrettet ind der, hvor de faglige udfordringer er størst," siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Regeringen vil afsætte 5 milliarder kroner varigt til hele børneområdet, som indfases frem mod 2030. Det fremgår af regeringsgrundlaget.
Midler til at håndtere AI på skoler og uddannelser
Med finanslovsforslaget for 2027 afsættes der en pulje på 15,7 millioner kroner i 2027-2030, der skal prioriteres til kommende AI-initiativer, som regeringen løbende vil fremlægge.
Derudover afsættes der 10 millioner kroner fra 2027-2030 og 5 millioner kroner varigt fra 2031 og frem til initiativer i den strakspakke mod snyd med AI, som undervisningsministeren præsenterede i august.
Midlerne til strakspakken skal finansiere, at elever på hf og hf-enkeltfag fremover skal op til en mundtlig prøve, når de har afleveret den større skriftlige prøve (SSO) på uddannelsen. Derudover til monitorering af elevernes skærme under skriftlige prøver på gymnasierne.
Læs mere
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Følg pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Undervisningsministeriet
Nyt lovforslag: Lærere skal have mulighed for at gribe fysisk ind ved konflikter i skolen8.10.2026 17:39:44 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren har i dag fremsat et lovforslag, der skal tydeliggøre skolens ansvar for at passe på eleverne. Forslaget giver skolerne klare regler for, hvornår lærere må gribe fysisk ind i situationer med vold og udadreagerende adfærd.
Ny undersøgelse: Voldelig og udadreagerende adfærd er i stigende grad en udfordring i grundskolen1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af landets skoleklasser har oplevet vold mellem elever i løbet af et skoleår. Det viser en ny undersøgelse, der samtidig peger på, at udfordringer med vold og udadreagerende adfærd er særligt udtalt i indskolingen og i klasser med elever med støttebehov.
Ny aftale sikrer bedre overgang fra børnehave til skolegang med flere voksne29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny aftale om minimumsnormeringer bliver der fremover flere voksne i forårs-SFO’erne, så børn kan forberede sig på skolelivet i trygge rammer.
Ordblindeugen: Undervisningsministeren vil afsætte midler til viden om ordblindhed28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisningsministeren vil afsætte midler til at styrke viden om ordblindhed og andre læsevanskeligheder og dermed styrke undervisningen på skoler og uddannelser.
Ny eksamensform på hf skal modvirke snyd med AI25.9.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever på hf skal som noget nyt fremover til en mundtlig eksamination, når de har skrevet den større skriftlige opgave på uddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum