Brætspillet lever i bedste velgående: Her er Årets Spil 2026
30.9.2026 12:01:00 CEST | Bog & idé | Pressemeddelelse
Danske familier har igen i år spillet sig gennem et stort felt af brætspil for at finde de bedste. Nu kan Bog & idé løfte sløret for Årets Spil 2026 i fire kategorier. Kåringen kommer i et år, hvor interessen for brætspil fortsat er stor, og salget endnu en gang er på vej frem.

Der bliver stadig ryddet plads på spisebordet til et godt brætspil i de danske hjem. Det mærker Bog & idé både på salget og på interessen for at være med, når kæden hvert år søger danske familier til at teste og kåre Årets Spil.
Bog & idé har gennem flere år oplevet vækst i salget af brætspil, og udviklingen fortsætter i 2026. Det vidner ifølge kæden om, at brætspillet lever i bedste velgående i en tid, hvor mulighederne for underholdning ellers er flere end nogensinde.
”Brætspil kan noget helt særligt, fordi de samler os om den samme oplevelse. Vi ser hinanden, taler sammen, griner og konkurrerer, og børn og voksne kan være fælles om det samme på tværs af generationer. Det er nærvær i en meget konkret form, og jeg tror, det er en vigtig del af forklaringen på, at brætspillene bliver ved med at stå stærkt,” siger administrerende direktør i Bog & idé, Marianne Lyngby Pedersen.
Spillet skal fungere hjemme i stuen
Netop glæden ved at spille sammen er også omdrejningspunktet, når Bog & idé hvert år kårer Årets Spil. Her handler det ikke kun om, hvilket spil der ender øverst på podiet, men om at finde de spil, der fungerer, når familie og venner samles omkring dem.
Det er ikke en fagjury, der afgør, hvilke spil der løber med titlerne som Årets Spil. Det gør helt almindelige danske familier.
Gennem sommeren har testfamilier fra hele landet spillet og vurderet de indsendte brætspil. Spillene bliver blandt andet bedømt på underholdningsværdi, målgruppe og på, hvor lette reglerne er at forstå.
”Når vi kårer Årets Spil, skal det være spil, som fungerer dér, hvor de rent faktisk skal spilles. Hjemme omkring bordet med børn, forældre, bedsteforældre eller venner. Derfor giver det rigtig god mening for os, at det er familierne selv, der spiller sig frem til vinderne,” slutter Marianne Lyngby Pedersen.
Om kåringen
Spilproducenter indsender deres bud på Årets Spil i de forskellige kategorier. Hvert spil bliver spillet af testfamilier og herefter vurderet og bedømt ud fra blandt andet underholdningsværdi, målgruppe og hvor let reglerne er at forstå. Testfamilierne tildeler point til spillene, og de spil, der opnår den højeste samlede pointsum i hver kategori, bliver kåret som vindere.
Vinderspillene 2026
Årets Børnespil: Dobble Animals
Testfamilie: ”Det er virkeligt sjovt, og vi har fået mange gode timer til at gå. Ét spil er sjældent nok, og det skaber gode grin, når man napper en foran den anden.”
Årets Familiespil: Flip 7
Testfamilie: ” Det er meget underholdende for hele familien. Det giver kriller i maven og masser af grin, fordi man sidder og venter på, om man vender det forkerte kort.”
Årets Voksenspil: Quizzone Hvem ved?
Testfamilie: ”Dejligt med et quizspil, hvor det ikke er den, der ved mest, der nødvendigvis vinder. Her er det ikke bezzerwizzeren, der løber med alle points, men derimod den der kender de andres viden bedst.”
Årets Nyhed: Dobble Animals
Testfamilie: ”Minder om det klassiske Dobble spil, men med dyretema der er væsentligt nemmere for mindre børn at sætte ord på. Det nye tema gjorde, at det helt klart er vores yndlingsvariant af Dobble.”
Nøgleord
Kontakter
Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S
Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.
Billeder

Links
Om Bog & idé
Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens
76752000
https://www.bog-ide.dk/
Bog & idé er Danmarks største boghandlerkæde med over 100 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.
Kæden havde i 2025 en omsætning på 1,3 milliarder kr.
Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.
Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.
Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.
Følg pressemeddelelser fra Bog & idé
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bog & idé
Vi vil nulmomsen på bøger: Men giv os tid til at gøre det ordentligt15.9.2026 13:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Bog & idé bakker op om nulmoms på bøger. Men hvis de nye regler først er endeligt vedtaget kort før årsskiftet, er 1. januar for tidligt. En så stor ændring kræver reel tid til implementering, hvis den skal fungere i butikkerne fra første dag.
Årets bedste børnebøger skal vælges af børnene16.7.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviterer Bog & idé børn og familier til at læse årets nominerede børnebøger. Sammen skal de finde de historier, der fortjener titlen som Årets Børnebog og Årets Højtlæsningsbog 2026.
Bog & idés koncept får boghandlere til at blomstre lokalt4.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Genåbningen af boghandlen i Hinnerup er et konkret eksempel på, hvordan Bog & idés platform og fælles setup skaber levedygtige butikker i hele landet.
Bog & idé ser nye bogtendenser23.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Salgstal fra 2025 viser ikke kun vækst, men også ændrede læsevalg. Bog & idé ser bredere bogvalg, tematiske bevægelser og nye læsefællesskaber, der rækker ind i 2026.
Bog & idé oplever vækst og bredde i julens bogsalg17.12.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Firkantede pakker fyldt med sidevis af underholdning ligger igen i år under juletræet hos danskerne. Hos Danmarks største boghandlerkæde Bog & idé er der endnu engang vækst i bogsalget under julehandlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum