Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer

Et hævet trusselsniveau for cybertrusler, geopolitisk uro, og nye risici for samfundets kritiske funktioner stiller større krav til både offentlige og private organisationer om at været forberedte på at håndtere akutte hændelser. Regeringen appellerer til, at det danske samfund står sammen om at passe på Danmark, men mange organisationer mangler stadig at omsætte trusselsbilledet til konkrete risikovurderinger og ikke mindst handling. Det viser en ny undersøgelse fra Djøfs uafhængige lederpanel, der består af topledere fra det private og offentlige samt forskere.

Det er for sent, når krisen rammer

44 ud af 45 panelmedlemmer vurderer, at samfundssikkerhed og beredskab bør ligge højt eller meget højt på topledelsens strategiske dagsorden. Samtidig peger lederpanelet på, at der lige nu mangler dækkende kompetencer på området, og at mange organisationer mangler at investere i beredskab, træne medarbejdere og ruste lederne længere nede i organisationen til at håndtere et trusselsbillede, der bliver mere komplekst.

"Når en krise rammer, er det for sent at etablere sit beredskab og begynde at tale om roller, ansvar og samarbejde. Så der er et behov for, at vi rykker den opgave op på dagsordenen nu. Der er afgørende at være bevidst om, at beredskab handler mindst lige så meget om ledelse og mennesker som om planer og teknologiske løsninger," siger Anne Waagstein, formand for Djøf Privat.

Den øverste ledelse skal vise vejen

Hvad angår ledelsesopgaven er det ifølge lederpanelet topledelserne i både offentlige og private organisationer, der spiller den vigtigste rolle, hvis samfundssikkerhed og beredskab skal højere op på den strategiske dagsorden. Men derefter skal topledelsen skabe rammerne for, at beredskabsstrategien og risikovurderingerne kan omsættes til strategiske valg og gøre organisation klar til at handle, når noget uventet sker.  

"Vi kan se i besvarelserne fra panelet, at mangel på kompetencer på området lige nu er en af barriererne, når risikovurderinger skal omsættes til beredskabsstrategi og til konkrete planer. Så Danmarks topledere skal i højere grad gøre det til en prioritet at sikre, at organisationen længere nede har den rette viden og de rette kompetencer og mandater til at gøre beredskab til en naturlig del af deres arbejde," siger Anne Waagstein.

Hun understreger, at beredskab ikke kan ligge hos organisationens specialister alene.

"Alle ledelseslag skal kunne træffe svære valg under usikkerhed, tidspres og mangel på information, og de skal have realistiske forudsætninger for at kunne kommunikere klart og sætte en tydelig retning, når presset stiger. De skal i højere grad rustes til opgaven," mener Anne Waagstein.

Medarbejderne forventer, at ledelsen er klar
Det er også nødvendigt, fordi næsten to tredjedele af lederpanelet vurderer, at medarbejderne i stigende grad forventer, at ledelsen prioriterer samfundssikkerhed og beredskab, og at der er en plan. For når medier og offentlige instanser peger på øget risiko for både cyberangreb og sabotage, vil medarbejderne naturligt nok spørge: Kan det ramme min arbejdsplads, kan det ramme mig, og hvad gør jeg så? Det skal der også være et svar på.

"Beredskab handler om langt mere end planer og systemer. Det handler også om tydelig ledelse, gensidig tillid, klar kommunikation og stærke fællesskaber på arbejdspladsen. Når medarbejderne ved, hvad de skal gøre, og har tillid til hinanden og ledelsen, står organisationen langt stærkere, når der sker noget uventet," siger Anne Waagstein.

Om Djøfs lederpanel

Undersøgelsen bygger på svar fra 45 medlemmer af Djøfs lederpanel. Panelet består af topledere fra den offentlige og private sektor samt forskere og rådgivere med viden om ledelse.

Læs analysen: Manglende fokus på beredskab skaber usikkerhed

Kontakt mediechef Helle Slejborg, hsl@djoef-dk, tlf. 29734743