Greenpeace: Bedre kontrol er et minimum for en ordentlig dyrevelfærd i svineindustrien
29.9.2026 12:11:20 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse
Kontrollen med dyrevelfærden har været hullet som en si, og ny akutplan til bedre kontrol er et absolut minimum for at sikre dyrevelfærden i svineindustrien.

Regeringen, Alternativet og Enhedslisten har netop præsenteret en akutplan for at styrke kontrollen med dyrevelfærden i svineproduktionen. Det skal blandt andet ske ved at mere end fordoble antallet af medarbejdere i kontrolindsatsen.
Greenpeace gik i april ud med en skarp kritik efter Rigsrevisionens dokumentation af den meget mangelfulde kontrol og krævede Fødevareministeriets lukning, så bl.a. ansvaret for at kontrollere og sanktionere ikke skal være i det ministerium, der også arbejder for at fremme erhvervet.
Det krav blev til virkelighed med den nye regering, og det nye udspil til ordentlig kontrol med dyrevelfærden i svineindustrien har længe været tiltrængt.
Kommentar fra Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace (mobil: 61608834):
“I årevis har svineindustrien svigtet deres ansvar for dyrevelfærden, mens myndighedernes kontrol har været helt utilstrækkelig. Det var netop derfor, vi i Greenpeace foreslog at nedlægge Fødevareministeriet og skille landbrugets erhvervshensyn fra kontrollen, og det er godt, at regeringen har gjort det. Nu skal den nye organisering og bedre kontrol kunne mærkes helt ude i staldene. At svineindustrien overholder loven burde trods alt kun være det absolutte minimum.”
Kontakter
Emil Bejer-PedersenKampagneleder for landbrug, skov og naturGreenpeace
Emil Bejer-Pedersen leder den store kampagne for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.
Poul Bonke JustesenPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Landbrug og miljø
Billeder

Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Greenpeace: Svinestop er nødvendigt kursskifte for naturen og livet på landet23.9.2026 08:58:11 CEST | Pressemeddelelse
"Svinevalget satte en tyk streg under, at vi nu skal en anden vej. Ud over svinestoppet må der arbejdes for et grønnere landbrug, hvor vi har langt færre dyr, passer langt bedre på dem og skruer op for produktionen af sunde, grønne fødevarer," lyder det fra Greenpeace.
Københavns kollektive transport er blandt Europas dyreste17.9.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Den offentlige transport i København er blandt de dyreste i Europa. Det viser en ny Greenpeace-rapport, hvor hovedstaden rangerer nær bunden, som nummer 27 ud af 30, når det gælder priser på pendlerkort og rabatter i den kollektive transport. På tre år er prisen på et københavnsk pendlerkort steget med 17,6 %. Greenpeace kalder det et politisk svigt.
Greenpeace: Massivt iltsvind var desværre forventet11.9.2026 12:39:26 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindssæsonen har endnu ikke nået sit ventede toppunkt, og alligevel har iltsvindet bredt sig i et alarmerende omfang i Danmarks fjorde og kystvande.
Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.
Greenpeace i aktion hos Landbrug & Fødevarer: “Her starter de døde fjorde”27.8.2026 09:13:56 CEST | Pressemeddelelse
LIGE NU: Greenpeace har netop indledt en fredelig protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum