Argument for forlænget gasjagt i Nordsøen bygger på misvisende tal

Regeringen overvejer lige nu at forlænge størstedelen af Danmarks olie- og gasproduktion i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det bærende argument er, at Europa får brug for gassen for at opnå energisikkerhed. Men at Europa mangler gas gælder kun, hvis Europa ikke lever op til de klimamål, EU-landene selv har besluttet. Det viser en ny analyse af Greenpeace. 

Analysen “Det forkerte svar - Mangler Europa gas i fredtiden?” sammenholder den gas, som EU allerede kan regne med i 2042–2050, med EU's gasbehov i et scenarie, hvor landene indfrier deres annoncerede klimamål (IEA's APS-scenarie). I dette scenarie, er der ikke noget der peger på en umiddelbart mangel på gas. Det gælder, selv når al dansk produktion, nye norske fund, nye LNG-aftaler og spotkøb holdes helt ude af regnestykket.

"Hvis EU indfrier sine egne klimamål, er der slet ikke brug for mere gas. Regeringens argument om forsyningssikkerhed står og falder altså med, at Europa svigter sine klimamål. Det argument vil være en mærkelig gambling for 'Danmarks grønneste regering nogensinde," siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace.

STEPS-scenariet har gang på gang taget fejl

Da den tidligere SVM-regering fremlagde planerne om licensforlængelser i februar, var det med henvisning til, at EU i 2050 vil have brug for omkring 165 mia. m³ gas. Tallet stammer fra Det Internationale Energiagenturs (IEA) STEPS-scenarie. Det scenarie bygger kun på allerede vedtaget og annonceret politik og forudsætter dermed, at EU ikke når sit mål om klimaneutralitet i 2050. Det er også det samme scenarie, staten bruger, når den regner på økonomien i olie- og gasproduktionen i fremtiden.

Men STEPS-scenariet historisk vist sig at tage fejl. År efter år har det overvurderet Europas gasbehov, fordi den grønne omstilling går hurtigere end forudset. Greenpeaces gennemgang af IEA's STEPS-rapporter siden 2014 viser blandt andet:

EU's forventede gasbehov i 2050 er på bare fire år skrevet ned med 44 procent – fra 297 mia. m³ i IEA's STEPS-rapport fra 2021 til 166 mia. m³ i 2025. Alene nedjusteringen er over 100 gange større end den ekstra gas, en dansk licensforlængelse vil kunne levere samme år. Verdens solceller producerede i 2025 desuden 55 procent mere strøm, end STEPS-scenariet forudså blot fem år tidligere.

"Det eneste argument, som fortalerne for at forlænge Danmarks olie- og gasjagt har, er et scenarie, hvor vi ikke når vores klimamål. Et scenarie som gang på gang har vist sig at  overvurdere gasbehovet, og som simpelthen giver det forkerte svar på vores udfordringer," siger Christian Fromberg.

Analysen peger nemlig også på, at licensforlængelser kan gøre det sværere at nå både klimamålene og en langsigtet forsyningssikkerhed. Forskning viser, at udsigten til mere gas i fremtiden svækker investeringerne i vedvarende energi - og at mere produktion af gas driver et øget forbrug af gas.

Energisikkerhed er grøn omstilling

Efter Ruslands invasion af Ukraine skar EU på få år omkring 80 mia. m³ af sit årlige gasforbrug. Det er hundrede gange mere, end en dansk licensforlængelse kan levere.

"Europa har allerede bevist, at den hurtigste vej til energisikkerhed er at bruge mindre gas, ikke at bore efter mere. Hvis Danmark sender et signal om mere fossil gas frem til 2050, risikerer vi at bremse præcis den omstilling, der gør os uafhængige. Så bliver regeringens scenarie en selvopfyldende profeti," siger Christian Fromberg.

Greenpeace opfordrer regeringen til at lave sine fremtidsberegninger på olie- og gasproduktionen i Nordsøen i et IEA-scenarie, hvor EU når sine klimamål frem for i det upålidelige STEPS-scenarie. Så vil det blive tydeligt, at vi skal droppe alle planer om licensforlængelser. 

Se hele analysen her

SLUT

FAKTA: Det viser analysen:

• Det scenarie, regeringen bruger, har historisk vist sig at tage fejl: STEPS-scenariet fra Det Internationale Energiagentur, som er blevet brugt til at begrunde behovet for licensforlængelser, og som embedsværket også har brugt til at udregne samfundsøkonomien i olie- og gasproduktionen, har gang på gang måttet nedjustere den fremtidige efterspørgsel på gas, nedjustere indtjeningen og opjustere forventningerne til vedvarende energi. Når staten bruger STEPS-scenariet som udgangspunkt, kan det dermed betyde, at staten både overvurderer EU’s behov, undervurderer den grønne omstilling og overvurderer indtægterne fra ny olie- og gasproduktion. 

• Licensforlængelser er overflødige, hvis klimamålene nås: Såfremt EU lever op til sine egne klimamål, er EU’s gasbehov dækket af den forsyning, som estimeres umiddelbart tilgængelig for EU i 2042-2050. Det eneste beregnede gab er i 2048, hvor der mangler 2,84 mia. m³. Det svarer til 7 procent af behovet det år, og det vil kunne dækkes ved lagring af overskuddet i de to forudgående år. I et scenarie hvor EU går længere end sine nuværende klimamål og følger Parisaftalen, vil gabet være dækket alle år.

• Fremskrivninger af stor efterspørgsel på gas kan blive en selvopfyldende profeti, der skader energisikkerheden i Europa: Når staten bruger STEPS-scenariet til at regne på efterspørgsel og økonomi i licensforlængelserne, giver det indtryk af, at der både er efterspørgsel og økonomi i olie- og gasproduktion. Men hvis Danmark på den baggrund forlænger og øger sin produktion, ender STEPS-scenariet med at være en selvopfyldende profeti: Forskning viser, at udsigten til mere gas i fremtiden svækker incitamentet til at investere i vedvarende energi og lave grøn omstilling. Samme fænomen kan ses fra lækageberegninger, der viser, at øget gas- og olieproduktion medfører et samlet set øget forbrug globalt. Licensforlængelserne kan dermed komme til at modgå den grønne omstilling og forlænge Europas afhængighed af gas - til skade for EU’s langsigtede forsyningssikkerhed.