Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser
28.9.2026 06:15:00 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
AI kan forklare en svær tekst på få sekunder, give feedback på en opgave og hjælpe med at få hul på den første sætning. Men den kan også skrive hele opgaven og give svar, der lyder rigtige, men ikke er det.
Kunstig intelligens er blevet en del af hverdagen for elever og studerende. Det åbner for nye muligheder i undervisningen, men rejser samtidig spørgsmål om, hvad elever og studerende skal kunne selv, hvordan AI kan bruges som redskab, og hvilke rammer og regler der skal gælde – ikke mindst ved prøver og eksamener.
Derfor samler forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag unge og repræsentanter fra uddannelsessektoren til et møde om AI og fremtidens uddannelser på Erhvervsakademi København.
Her skal elever og studerende fortælle, hvordan AI fylder i deres hverdag, hvor teknologien hjælper dem med at lære, og hvor den står i vejen. De skal også give deres bud på, hvilke rammer der er brug for både i undervisningen og ved prøver og eksamener.
De unges input skal indgå i regeringens arbejde med en national strategi for kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren Christina Egelund siger:
- Det er de unge, der står midt i de forandringer, som AI fører med sig i undervisningen. Derfor skal vi ikke kun tale om dem, men med dem. Jeg vil gerne høre, hvad der virker, hvad der ikke gør, og hvor de har brug for, at vi kommer på banen.
Undervisningsminister Magnus Heunicke siger:
- AI har på meget kort tid ændret spillereglerne på vores skoler og uddannelser. Det kræver handling nu. I dag lytter vi til elevernes perspektiver. Vi skal finde ud af, hvornår AI ikke skal bruges. Og hvordan det kan bruges som et redskab i undervisningen, uden det går udover elevernes faglighed og evne til at tænke selv.
Fakta
- Mødet finder sted den 25. september og afholdes på Erhvervsakademi København på Nørrebro.
- På mødet deltager repræsentanter fra elev- og studenterorganisationer, herunder Danske Skoleelever, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd.
- Dagen begynder med en rundbordssamtale mellem de to ministre og repræsentanter fra elev- og studenterorganisationer.
- Herefter følger tre panelsamtaler med repræsentanter fra elev- og studenterorganisationer, uddannelsesinstitutioner og relevante interesseorganisationer.
- Regeringen vil udarbejde en national strategi for kunstig intelligens i skole- og uddannelsessektoren.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202617.9.2026 08:13:57 CEST | Pressemeddelelse
Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.
Christina Egelund er rejst til Paris for at deltage i internationalt rumtopmøde9.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund deltager, når den franske regering samler regeringsledere, toppolitikere, virksomheder og forskere til internationalt rumtopmøde i Paris.
Nu kommer aldersgrænse: Regering og aftalepartier sætter hårdt ind mod sociale medier7.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark går forrest i kampen for at beskytte børn og unge. Derfor vil man fra dansk side indføre en aldersgrænse på 15 år på sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2027.
Få indholdsmoderatorer på de sociale medier forstår dansk31.8.2026 09:31:54 CEST | Pressemeddelelse
Techgiganternes moderatorer skal sikre, at ulovligt indhold fjernes fra deres platforme. På TikTok er antallet af dansktalende moderatorer mere end halveret, og på X er der slet ingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum