Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 2026

17.9.2026 08:13:57 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.

Pressen er velkommen til prisuddelingen, der foregår i Operaens foyer. 

Undervisningsprisen gives til undervisere på de videregående uddannelser, som med stort engagement, nytænkning og faglig indlevelse i deres daglige virke formår at skabe rammer, som inspirerer til læring, vækker nysgerrighed og giver de studerende mulighed for at bringe deres egne erfaringer i spil.

Med Undervisningsprisen ønsker Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet at anerkende den store betydning, som inspirerende, inddragende og nytænkende undervisere har for de studerende og for måden, man lærer på.

H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler årets syv priser. Mode-rator Anja Bo vil bl.a. interviewe prismodtagerne, mens musikeren Bisse leverer musikalske indslag.  


Praktiske oplysninger
●    Tid: Tirsdag den 22. september 2026 kl. 12.20-14.45 – se program nedenfor. 
●    Sted: Operaens foyer, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
●    Pressetilmelding: Send en mail til presse@ufm.dk senest mandag den 21. september kl. 10.00 med navn og medie.

Pressemeddelelsen med yderligere information om prisen og prismodtagerne udsendes om morgenen den 22. september. Presseteamet i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet kan kontaktes, hvis pressemeddelelsen ønskes tilsendt klausuleret på forhånd.

For yderligere oplysninger:

Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
 
Program for uddelingen af Undervisningsprisen 2026

12.15    Ankomst og registrering for presse. Pressebrief kl. 12.20
12.30    Ankomst og registrering for øvrige gæster
13.15    H.M. Dronningen ankommer
13.20     Velkomst ved departementschef i Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Hanne Meldgaard
13.30    Musikalsk indslag ved Bisse
13.35    Tale ved forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund
13.45    Studentertale ved Anna Maria Sand Jensen fra Det Kongelige Akademi 
13.55    Prisoverrækkelse ved H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsmi-nister Christina Egelund
14.05    Mød prismodtagerne (interviewsession via moderator)
14.40    Musikalsk indslag ved Bisse
14.45    Tak for i dag til pressen  
    

Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye