Kirkeruin fra nordboerne fundet i Grønland
24.9.2026 05:00:00 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse
Fund af skelet afslører ukendt kirke fra nordboerne i Sydgrønland, ikke langt fra Erik den Rødes boplads. Opdagelsen gør os klogere på datidens samfundsudvikling og magtforhold i Grønland og kan måske føre til flere kirkefund i fremtiden.

Et skelet, der er dukket frem under en udgravning i august, bekræfter opdagelsen af en kirkeruin fra nordboerne i Grønland. Fundet er gjort ved Qinngua nær Narsarsuaq i Sydgrønland, ikke langt fra Erik den Rødes boplads og høvdingesæde.
”Det er en sensation, som betyder at vi skal gentænke hele områdets betydning for nordboerne. Kirkerne var nøglepunkter i nordboernes samfund, og de er derfor afgørende for at forstå, hvordan samfundet og især magten udviklede sig,” siger Christian Edelfelt Koch Madsen, der seniorforsker på Nationalmuseet og forskningsleder på projektet.
Bag opdagelsen står en forskergruppe fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Universitetsmuseet i Bergen og UNESCO Kujataa.
Det er mere end 60 år siden, en kirke fra nordboerne sidst er opdaget i Grønland. Og hvor det dengang var kirker fra tidlig vikingetid, som nordboerne hurtigt opgav eller nedlagde igen, drejer det sig denne gang om en større kirke, der formentlig har været anvendt op igennem middelalderen. Det gør kirken ekstra interessant, fordi det fortæller om udviklingen i Grønland i overgangen imellem bygdens vækst og afvikling. Det er en periode, som vi endnu mangler meget viden om.
Grav bekræfter kirke
Mistanken om kirken har egentlig været der længe. Det skyldes, at ruinerne på stedet udgør en firkantet stenmur med en stenbygning i midten, hvilket er et typisk tegn på en kirke. Men det endelige bevis på en kirke vil være en kirkegård med grave, og de har manglet lige siden Nationalmuseets første udgravning på stedet i 00’erne.
Denne sommer lykkedes det imidlertid forskerne at finde et skelet. Det vendte mod øst, som skikken er ved kristne begravelser. Graven bekræfter kirkegården og dermed kirken.
”Det er ’the smoking gun’. Nu er der ikke længere tvivl om, at det er en kirke. Inuit begraves i stendækkede kamre, mens nordboer begraves på kirkegårde, så alt peger i samme retning, også de skriftlige kilder,” siger Christian Edelfelt Koch Madsen.
Ledetråd til andre uopdagede kirker
De skriftlige, middelalderlige kilder nævner flere navne og placeringer af nordbokirker, og en af de mest troværdige passer rigtigt godt med den nyfundne kirkes placering. Dens beskrivelse af ”Kirkja undir Sólarfjöllum” (Kirken under solfjeldene) stemmer fint overens med bjergene i baggrunden, som nordboerne må have kaldt solfjeldene. Disse fjelde ligger lige under indlandsisen og under det lokale højtryk og solskinsvejr, som ofte opleves der.
På sigt kan opdagelsen derfor føre til flere kirkefund, spår Christian Edelfelt Koch Madsen.
”Når placeringen af denne kirke viser sig at passe med kildernes beskrivelse, giver det mening at forsøge at lede efter nogle af de andre kirker, som kilderne fortæller om, men som endnu er uopdagede.”
Forskerne er endnu ved at analysere prøver fra fundet, men skelettet ligger med armene langs siden, hvilket tyder på tidlig middelalder, mens kirkens store størrelse og mange og delvist tilhuggede sten typisk dateres til år 1100 - 1300.
Ved kirken ligger ruinerne fra 2-3 gårde, hvilket kan tyde på begyndelsen af et lille landsbysamfund.
Ny indsigt i magtforhold
Opdagelsen er også interessant, fordi den er gjort nær Erik den Rødes hovedsæde ved Brattahlíð. I dette forholdsvis lille område er der fundet hele 6 kirker, hvoraf dog kun 3 fortsætter op i middelalderen.
”Det virker som om, at der i dette område nærmest var et kapløb om at bygge kirker og altså derved vise magt og position. Men nogle tabte sikkert kapløbet og blev – som denne kirke – måske opgivet. Det må mere forskning afsløre. Uanset betyder fundet, at vi må se området i et nyt lys og genoverveje nordboernes opbygning og magtstrukturer i middelalderen,” siger Christian Edelfelt Koch Madsen.
Opdagelsen understreger samtidig, at der fortsat er meget at opdage og dokumentere om nordbotiden i Sydgrønland. De arkæologiske undersøgelser er med til at give et stadig mere detaljeret billede af livet for nordboerne – de såkaldte grønlandske vikinger – fra år 980 frem til 1400-tallet, hvor samfundet kollapsede, og nordboerne forsvandt. Årsagen hertil har i årtier været et omdiskuteret mysterium blandt forskere.
”Den nye opdagelse er måske endnu en lille brik til at blive klogere på dét mysterium,” siger Christian Edelfelt Koch Madsen.
Kontakt:
- Christian Edelfelt Koch Madsen, seniorforsker, Nationalmuseet, +45 4120 6388, cekm@natmus.dk
- Konrad Smiarowski, PhD, University Museum of Bergen / Universitetsmuseet i Bergen, +47 93933205, konrad.smiarowski@uib.no
- Michael Nielsen, museumsinspektør, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, +299 52 03 51, michael@natmus.gl
- Aqqaluaq Frederiksen, Site Manager, UNESCO Kujataa, +299 64 71 32, af@isg.gl
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:+45 41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder












Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Norse church ruin found in Greenland24.9.2026 05:00:00 CEST | Press release
The find of a skeleton reveals a hitherto unknown Norse church in southern Greenland, not far from Erik the Red’s settlement. The discovery broadens our knowledge about the society and power balance in Greenland at that time and may lead to more such finds in the future.
4.500 year old food remains reveal sophisticated cooking in Early Bronze Age Syria14.9.2026 10:09:10 CEST | Press release
New research shows a sophisticated kitchen in ancient Syria dating back 4,500 years, featuring the use of two different types of cooking pots and a range of ingredients—such as goat, grain, and gazelle—as well as resin used as a spice.
4.500 år gamle madrester afslører avanceret madlavning i bronzealderens Syrien14.9.2026 08:24:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser et avanceret køkken i oldtidens Syrien for 4.500 år siden med brug af to forskellige grydetyper og en række ingredienser som ged, frugt, gazelle - og harpiks som krydderi.
Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen28.8.2026 09:00:25 CEST | Pressemeddelelse
Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.
Dansk skibsvrag med voldsom og tragisk historie undersøges nu nærmere11.5.2026 07:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Nationalmuseet påbegynder i dag nye undersøgelser af 1600-talsvraget af det danske skib ”Havmanden” – et skib, der oplevede det voldsomste mytteri i dansk søfartshistorie. Målet er blandt andet at finde flere detaljer om menneskene ombord, som oplevede skibets tragiske skæbne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum