DI - Dansk Industri

DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis

22.9.2026 17:42:50 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.

- Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande, siger adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen. DI

Grønland, Danmark og USA har tirsdag underskrevet en aftale, der skal styrke sikkerheden i Arktis og det nordatlantiske område. Aftalen blev underskrevet i New York af USA’s præsident Donald Trump, formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen.

– Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande. Så det er både en rigtig god dag for Rigsfællesskabet og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.

– Der findes ingen drejebog til det, Grønland og Danmark har stået i. Derfor fortjener vejen hertil stor respekt. Statsministeren, udenrigsministeren og det danske embedsværk har gjort et fortrinligt stykke arbejde, og Jens-Frederik Nielsen har ført sit land gennem en historisk svær tid med ro, saglighed og betydelige diplomatiske evner.

Arktis er blevet et centralt sikkerhedspolitisk område, og ifølge DI er aftalen et positivt skridt mod et mere stabilt forhold mellem Grønland, Danmark og USA - og mellem Europa og USA.

– USA er en vigtig allieret og Danmarks største handelspartner. Aftalen sender et vigtigt signal om, at vi styrker det transatlantiske fællesskab i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske usikkerhed vokser. Et bedre forhold er godt for sikkerheden, for samhandlen og for samarbejdet på tværs af Atlanten, siger Lars Sandahl Sørensen.

Større sikkerhedspolitisk opmærksomhed kan samtidig bane vej for investeringer, arbejdspladser og økonomisk vækst. Grønland har brug for blandt andet veje, lufthavne, havne og anden kritisk infrastruktur, og med den rette planlægning kan forsvarsinvesteringer også understøtte turisme, minedrift og fiskeri.

– Sikkerhed og stabilitet er en forudsætning for investeringer, innovation og bæredygtig vækst i Arktis. Virksomheder fra hele Kongeriget har arbejdet i Grønland i mange år og ved, hvilke løsninger der virker under de særlige forhold. Danske virksomheder står klar – i tæt samarbejde med grønlandske virksomheder – til at skabe job og bidrage til en udvikling, som grønlænderne selv står i spidsen for, siger Lars Sandahl Sørensen.

For DI er det samtidig afgørende, at den videre udvikling sker med grønlænderne i førersædet. Aftalen skal skabe tryghed og konkrete muligheder i Grønland - ikke ny usikkerhed om landets fremtid.

– Detaljerne skal vi alle kigge grundigt igennem, og der er stadig et vigtigt arbejde foran os. Et holdbart samarbejde skal bygge på respekt for Kongerigets suverænitet og grønlændernes ret til selv at bestemme over deres fremtid. Det er grundlaget for både tilliden mellem parterne og aftalens langsigtede styrke, siger Lars Sandahl Sørensen.

(Foto til fri afbenyttelse)

Kontakter

Presserådgiver Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk

Billeder

- Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande, siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg er ærligt talt både glad og lettet i dag. Det har været måneder, hvor mange i Grønland og Danmark har gået rundt med en knude i maven. Nu har vi en aftale med USA, som er til fordel for alle parter og for samarbejdet mellem vi tre lande, siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.
DI
Download

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI advarer virksomheder: almindelig adgang kan nu åbne for omfattende tyveri af persondata25.10.2026 14:52:42 CET | Pressemeddelelse

Virksomheder bør straks undersøge, om deres it-systemer gør det muligt at hente store mængder personoplysninger ved hjælp af CPR-numre eller andre identifikationsnumre. Sådan lyder advarslen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Advarslen kommer efter nye sager, hvor uvedkommende har misbrugt eksisterende adgange frem for at hacke sig ind.

DI: Genåbning af elnettet er godt nyt, men regeringen har stadig ikke forstået problemets alvor21.10.2026 10:02:06 CEST | Pressemeddelelse

Det er godt og helt nødvendigt, at Energinet nu igen åbner for netadgang for samfundskritiske funktioner og virksomheder, der skal elektrificere. Men den akutte håndtering ændrer ikke ved det grundlæggende problem. Danmark mangler elnet, og regeringens politiske svar lader fortsat vente på sig. - Det er både godt og nødvendigt, at Energinet nu kan komme videre med nettilslutninger til virksomheder, der vil elektrificere og til samfundskritiske funktioner. Alt for mange investeringer har været sat i bero, fordi virksomhederne ikke har kunnet få afklaret, om de kunne få strøm. Det har været en helt uholdbar situation, siger Troels Ranis, direktør i DI Energi. Men dagens melding løser kun den akutte situation. Den skaber ikke den ekstra netkapacitet, som Danmark får brug for i takt med elektrificeringen af virksomheder og samfund. Regeringen vil tidligst tage fat på en samlet energiinfrastrukturplan i 2027. Men det er alt for sent, lyder det fra energidirektøren: - Politikerne og særligt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye