Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde
21.9.2026 12:13:46 CEST | SMVdanmark | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.

To ministre, fem partiledere og en række fremtrædende folketingspolitikere mødes den 22. oktober med repræsentanter for små og mellemstore virksomheder i Fællessalen på Christiansborg.
SMVdanmarks årlige Christiansborgmøde sætter i år fokus på SMV'ernes plads på den politiske dagsorden og på, hvordan vi skaber et Danmark i balance med gode muligheder for at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i hele landet.
Fra regeringspartierne deltager beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S), erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R) og skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) med oplæg.
Oppositionen er repræsenteret ved Troels Lund Poulsen (V), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K) og Inger Støjberg (DD), der mødes til paneldebat om SMV'ernes vilkår og den politiske kurs.
Senere på dagen debatterer Bjørn Brandenborg (S), Morten Dahlin (V), Sigurd Agersnap (SF), Anders Vistisen (DF) og direktør i SMVdanmark Jesper Beinov, hvordan vi skaber et Danmark i balance.
SMVdanmarks adm. direktør Jakob Brandt præsenterer desuden organisationens politiske prioriteter, og dagen afsluttes med overrækkelsen af SMV-prisen 2026.
Politisk analytiker Thomas Larsen er moderator.
Pressedeltagelse
Christiansborgmødet finder sted torsdag den 22. oktober i Fællessalen på Christiansborg. Programmet begynder kl. 12.45 og slutter kl. 17.
Journalister er velkomne til at deltage hele dagen eller til enkelte dele af programmet.
Ønsker du at deltage eller lave interview med en af SMVdanmarks repræsentanter, kontakt kommunikations- og pressechef Asbjørn Lindsø på 21 53 43 64 eller lindsoe@smvdanmark.dk.
Program
12.00: Let frokost med sandwich
12.45: Velkommen ved formand Niels Techen
12.50: Moderator Thomas Larsen sætter rammerne for dagen
13.00: Oplæg ved beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S)
13.20: Oplæg ved erhvervs- og konkurrencekraftminister Martin Lidegaard (R)
13.40: Oplæg ved skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M)
14.00: Oppositionen har ordet
Paneldebat med Troels Lund Poulsen (V), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K) og Inger Støjberg (DD)
14.45: Hvor står SMV'erne på den politiske dagsorden?
Opsummering ved Thomas Larsen og SMVdanmarks direktør Jesper Beinov
15.00: Pause
15.30: Sådan får vi et Danmark i balance.
Paneldebat med Bjørn Brandenborg (S), Morten Dahlin (V), Sigurd Agersnap (SF), Anders Vistisen (DF) og Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark
16.00: SMVdanmarks politiske prioriteter ved adm. direktør Jakob Brandt
16.30: Overrækkelse af SMV-prisen 2026 ved formand Niels Techen
16.50: Afslutning ved formand Niels Techen
Kontakter
Asbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nyt samarbejde skal styrke elevers viden om dansk spiritusproduktion6.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Destillerier og Spiritusproducenter under SMVdanmark har indgået et samarbejde med Hotel- og Restaurantskolen, der skal give fremtidens kokke, tjenere og restaurantfolk større kendskab til dansk kvalitetsspiritus. Målet er at give elever indsigt i dansk produktion, råvarer, håndværk og udvikling gennem møder mellem producenter og de fagfolk, der i fremtiden skal præsentere og servere produkterne.
Over halvdelen af de danske SMV’er mangler en plan for håndtering af kriser og store cyberangreb5.11.2026 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
52 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke gjort sig konkrete overvejelser om, hvordan de skal håndtere større driftsforstyrrelser som fx cyberangreb. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, som efterlyser enklere vejledning og bedre hjælp til virksomhedernes beredskab.
Ny analyse: SMV’erne tror på fremtiden, men bureaukrati bremser væksten5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Trods international uro og økonomisk usikkerhed ser seks ud af ti små og mellemstore virksomheder positivt på deres fremtid. Men en ny analyse fra SMVdanmark viser, at administrative byrder, mangel på arbejdskraft og skatter og afgifter er de største barrierer for at udnytte vækstmulighederne.
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum