Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket
18.9.2026 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).

Hvem ville du sige det til, hvis du oplevede, at dine rettigheder blev krænket?
Det spørgsmål har børn over hele Danmark svaret på i uge 38, hvor kampagnen Rettighedsstafetten har sat fokus på børns rettigheder og særligt på artikel 19 i FN’s Børnekonvention om retten til et liv uden vold.
I alt har over 2.300 børn svaret på spørgsmålet. Besvarelserne er indsamlet på skoler i alle dele af landet, men undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle danske børn.
Svarene viser, at mange børn har en person, de vil gå til, hvis deres rettigheder bliver krænket.
75,4 procent vil fortælle det til deres forældre, mens 55,9 procent vil fortælle det til en ven.
48,6 procent vil gå til en voksen, de stoler på, og 42,2 procent vil fortælle det til en lærer.
Men samtidig svarer hver tiende, at de ikke vil sige det til nogen og 10 procent svarer, at de ikke ved, hvem de skulle sige det til (*se NOTER).
”Når det kommer til krænkelse af børns rettigheder, så er det vigtigt, at børnene oplever at have en tryg voksen, der kan handle på deres vegne. Der har vi en opgave som samfund, og det er derfor, vi overdrager børnenes svar til ministrene med håb om, at de vil have det med i deres arbejde med børn. Det sagt, så er det dejligt at se, at det store flertal trods alt har en voksen, de er trygge ved at tale med,” siger Laura Lehnsted, projektleder for Rettighedsstafetten.
Børn skal vide, hvem de kan gå til
I år har Rettighedsstafetten haft fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om børns ret til at leve et liv uden vold. Tidligere undersøgelser viser, at hvert sjette barn lever med vold i hjemmet. Viden om egne rettigheder kan gøre det lettere for børn at genkende, når deres egne eller andre børns grænser og rettigheder bliver overtrådt, og at vide, hvor de kan søge hjælp.
Et centralt budskab fra organisationerne bag Rettighedsstafetten er, at det aldrig er barnets eget ansvar at sikre, at dets rettigheder bliver overholdt. Det gælder, hvis et barn oplever vold, overgreb eller andre situationer, hvor dets grænser eller rettigheder bliver krænket, men også hvis barnet oplever mobning, diskrimination eller andre rettighedskrænkelser.
Derfor handler Rettighedsstafetten både om at give børn viden om deres rettigheder og om at sætte fokus på de voksnes ansvar for at hjælpe og beskytte børn.
Børnenes svar gives videre til ministrene
Fredag den 18. september kl. 10 afsluttes Rettighedsstafetten på Kildevældsskolen på Østerbro i København. Her deltager børn fra skolen, organisationerne bag Rettighedsstafetten samt undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M), der begge får børnenes svar overrakt sammen med en række anbefalinger fra organisationerne bag Rettighedsstafetten.
Svarene er samlet ind digitalt på skoler, der har gjort brug af kampagnens gratis undervisningsmateriale, og på de 10 fysiske events rundt i landet, som Rettighedsstafettens to meter lange depeche har besøgt i løbet af ugen.
”Børnenes svar giver et indblik i, hvem de selv oplever, at de kan gå til, hvis deres rettigheder bliver krænket, og de viser samtidig, at der flere steder fortsat er behov for, at voksne omkring børnene tager ansvar for at skabe tryghed og sikre hjælp,” siger Laura Lehnsted, projektleder for Rettighedsstafetten.
Rettighedsstafetten er fondsstøttet af Alm. Brand Foreningen 1792, og bag initiativet står Børnerådet, UNICEF Danmark, Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder og Danske Skoleelever.
NOTER:
* Børnene har i undersøgelsen kunne sætte flere krydser. Børnene har i gennemsnit sat kryds ved fire svarmuligheder.
Se de samlede besvarelser i bilag.
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum