Fokus på elforsyningen: Sikkerhed og beredskab vejer tungere

Danmark har i dag en meget høj elforsyningssikkerhed, og det er forventningen, at det også vil være tilfældet i de kommende år til trods for, at risikoen, udtrykt ved en vurdering af antallet af afbrudsminutter, vurderes at stige en anelse. 

I takt med den grønne omstilling, stigende elektrificering og et ændret sikkerhedspolitisk landskab bliver det mere krævende at sikre, at elsystemet også i fremtiden er robust over for fejl, tekniske forstyrrelser og trusler mod kritisk infrastruktur. 

Beredskab og sikkerhed fylder mere 

Den sikkerhedspolitiske situation har øget risikoen for hybride angreb mod energisystemet, herunder cyberangreb og sabotage. Derfor indgår der for første gang et forventet afbrudsminut relateret til denne type hændelser. Risikoen er reel, og Energinet tager situationen alvorligt. 

Udviklingen betyder samtidig, at elforsyningssikkerheden skal understøttes af systematiske beredskabs- og sikkerhedstiltag, der reducerer sårbarheder og styrker evnen til at håndtere angreb. 

”Høj elforsyningssikkerhed handler i højere og højere grad om, hvor godt vi er rustet til at håndtere de udfordringer, som et mere komplekst energisystem og et ændret trusselsbillede fører med sig. Derfor investerer Energinet også knap 2 mia. kroner i en omfattende styrkelse af den fysiske beskyttelse af el- og gasinfrastrukturen for at sikre en væsentlig opgradering af fysisk sikring, adgangskontrolforhold og mere effektiv alarmhåndtering på alle Energinets 360 lokationer,” siger Stine Grenaa Jensen. 

Flere hensyn skal balanceres 

I årets redegørelse for elforsyningssikkerhed anbefaler Energinet et planlægningsmål på 40 afbrudsminutter for danske elforbrugere i 2036. Det svarer til, at de danske elforbrugere kan forvente at have strøm i stikkontakten 99,992 pct. af tiden. Sidste år var anbefalingen 38 afbrudsminutter i 2035. 

Udbygningen med vedvarende energi, flere store elforbrugere og udfasningen af traditionelle kraftværker betyder, at elsystemet bliver mere komplekst. Derfor er der behov for nye tekniske løsninger, som kan understøtte en stabil drift og mindske konsekvenserne af fejl og forstyrrelser. 

”Vi skal sikre, at forbrugere fortsat har en høj forsyningssikkerhed samtidig med den hastigt accelererende grønne omstilling og nye risici. Vi investerer løbende i værktøjer, som hjælper med os med dette, blandt andet systembærende enheder og tilgangen til vedligeholdelsen af det eksisterende net," siger Stine Grenaa Jensen, Vice President Systemudvikling i Energinet. 

Europæisk samarbejde er afgørende for høj elforsyningssikkerhed 

Danmark er tæt integreret med resten af Europa gennem udlandsforbindelser og fælles elmarkeder. Det betyder, at landene kan hjælpe hinanden, når produktionen fra vind og sol varierer, eller når uforudsete hændelser påvirker elsystemet. 

I de kommende år får det europæiske samarbejde endnu større betydning. Både Danmark og nabolandene skal håndtere store ændringer i energisystemerne. En høj elforsyningssikkerhed afhænger derfor i stigende grad af, at landene fortsat investerer i forbindelser, markeder og fælles løsninger på tværs af grænserne. 

Danmark er blandt de lande i Europa, der er bedst forbundet med nabolandene. Forbindelserne giver adgang til fleksibilitet og gør det muligt at udveksle strøm, når der er overskud i ét land og mangel i et andet. Samarbejdet styrker dermed forsyningssikkerheden både i Danmark og i resten af Europa. 

”Danmarks stærke forbindelser til nabolandene er en stor fordel. Samarbejdet gør både Danmark og Europa mere robuste. Derfor er det afgørende, at vi fortsat udvikler de fælles markeder, forbindelser og løsninger, som bidrager til høj forsyningssikkerhed for alle,” siger Stine Grenaa Jensen. 

Behov for en kapacitetsmekanisme i Danmark 

Risikoen for effektutilstrækkelighed i Danmark er stigende over tid, særligt fra 2030 og frem, primært i perioder med højt forbrug og lav produktion af vedvarende energi, som følge af strukturelle ændringer i elsystemet. I redegørelsen vurderes det derfor, at der vil være behov for en kapacitetsmekanisme i Danmark hvis Danmark skal leve op til sin pålidelighedsstandard i fremtiden. 

Energinets Redegørelse for Elforsyningssikkerhed 2026 er i offentlig høring i fire uger fra den 15. september. 

Fakta fra Redegørelsen for Elforsyningssikkerhed 2026 

• Redegørelsen vurderer elforsyningssikkerheden på lang sigt med en fremskrivningshorisont på 10 år. Nedslagsåret for denne redegørelse er dermed 2036. 

• Fremskrivningen af fremtidens elforsyningssikkerhed i redegørelsen er et risikobegreb, og baserer sig på et gennemsnit af et bredt udfaldsrum af scenarier med mellem 0 minutter og 30 afbrudsminutter i transmissionsnettet 

• Elforsyningssikkerheden afhænger af, i hvor høj grad elforbrug og -produktion kan balanceres i både geografi og tid, og om elnettet kan overføre den elektriske energi og er robust over for fejl samt hændelser i en krisesituation. 

• Energinet anbefaler en stigning i planlægningsmålet fra 38 til 40 afbrudsminutter. Stigningen fordeler sig med 1 minut fra distributionsselskaberne og 1 minut i transmissionsnettet. Stigningen på transmissionsniveau repræsenterer en større risiko for hybride og fysiske angreb som eksempelvis overrevne søkabler.