Greenpeace Danmark

Konsekvensberegning: Olie- og gasforlængelse koster tab af gletsjere, havis og menneskeliv

6.10.2026 15:55:22 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse

Del

Omkring 10.700 ekstra temperaturrelaterede dødsfald, smeltede gletsjere svarende til 261.000 olympiske svømmebassiner og et tab af arktisk havis på størrelse med Samsø. En ny Greenpeace-analyse estimerer for første gang konkrete klimakonsekvenser af en forlænget og udvidet olie- og gasproduktion i Nordsøen.

Regeringen overvejer lige nu at forlænge en lang række olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050. Greenpeaceanalysen, “Prisen for mere olie og gas”, der bygger på 11 fagfællebedømte forskningsstudier, fremlægger nu for første gang, en række konkrete, målbare klimakonsekvenser - for blandt andet gletsjerafsmeltning og temperaturrelaterede dødsfald - som sådan en beslutning kan få. 

“Ved hjælp af moderne klimaforskning er det nu muligt at trække en direkte linje fra de olie- og gasprojekter vi laver nu, til tab af mere havis, tab af gletchere og tab af menneskeliv til ekstrem varme. Hvert nyt felt medfører en næsten uoverskuelig stor regning, der bliver sendt videre til os selv og vores børn ude i fremtiden. At man i den situation overhovedet overvejer at pumpe endnu mere olie op af Nordsøen frem mod 2050, er mig komplet ubegribeligt,” siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace.

Her ses afsmeltingen fra den gigantiske gletsjer, Bråsvellbreen i Svalbard, i juli 2024. © Roie Galitz / Greenpeace

Hvert olie- og gasfelt kan i dag omregnes til konkrete konsekvenser

Analysen regner på to scenarier, som TotalEnergies og Dansk Undergrunds Consortium (DUC) selv har fremlagt for myndighederne. Det mindste scenarie omfatter en forlængelse af de eksisterende licenser fra 2042 til 2050 samt en tilladelse til at indvinde olie og gas fra et helt nyt felt, Adda/Tyra Nord. Ifølge Greenpeaces beregninger - som kan ses i analysen “Olie på bålet” - vil dette scenarie tilsammen give omkring 131 millioner tønder olieækvivalenter ekstra og en merudledning på 47,7 millioner ton CO₂e. 

Hvis det omregnes til konkrete konsekvenser vil dette scenarie kunne betyde, at: 

  • Omkring 653 millioner kubikmeter gletsjeris vil smelte på sigt - hvilket er nok til at fylde 261.000 olympiske svømmebassiner.

  • Et område med arktisk sommerhavis større end Samsø vil forsvinde. 

  • Der kan forventes omkring 10.700 ekstra temperaturrelaterede dødsfald globalt frem mod 2100. 

  • Omkring 19.300 mennesker – svarende til indbyggertallet i Frederikssund – kan komme til at bo uden for det temperaturinterval, mennesket historisk har kunnet trives i.

“Vi har netop været vidner til en sommer med rekordmange varmedødsfald og naturbrande i Europa, og til havtemperaturer der slår alle rekorder. Vi er kort sagt i en verden, hvor klimaet er ved at stikke af. Det var én ting at diskutere nye og udvidede olielicenser for 30 og 40 år siden, men det er tæt på gak, at politikere i alvor overvejer en forlængelse nu,” siger Christian Fromberg.

Disse to billeder illustrerer tydeligt den gletsjerafsmelting, som allerede er sket. Her er det gletsjeren Blomstrandbreen i Kongsfjorden på Svalbard. Øverst ses et historisk billede fra 1918 fra Norsk Polarinstituts arkiv. Nederst ses samme motiv taget fra samme position den 27.08.2024. © Christian Åslund / Norwegian Polar Institute / Greenpeace

Vi skal udfase - ikke forlænge 

En ny rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP, har netop understreget, at verdens allerede eksisterende og planlagte fossile produktion vil medføre CO₂-udledninger, der i 2030 allerede er 120 procent over det niveau, der er foreneligt med Paris-aftalens 1,5-gradersmål. FN-rapporten peger derfor på behovet for at undgå nye fossile projekter og i stedet fremskynde udfasningen af den eksisterende produktion.

 “Klimavidenskaben er faktisk ret klar: Tiden er ikke til at åbne olie og gas-felter, men til at lukke dem. Ellers får det uoverskuelige klimakonsekvenser,“ siger Christian Fromberg.

TotalEnergies har også fremlagt et scenarie 2 for myndighederne, der beskriver en endnu større udvidelse i Nordsøen. Det vil ifølge Greenpeaces beregninger give en næsten dobbelt så stor CO₂-udledning som scenarie 1 og have omkring dobbelt så voldsomme direkte klimakonsekvenser.

“Den danske befolkning har krav på, at politikerne træffer så vigtige beslutninger på et så oplyst grundlag som muligt. Det vil vi meget gerne hjælpe med til, når nu olieindustrien ikke selv har haft travlt med at lægge konsekvenserne frem. Når først klimakonsekvenserne er tydelige, så har jeg svært ved at forestille mig, at “Danmarks grønneste regering nogensinde”, kan lade licensforlængelserne gå igennem,” siger Christian Fromberg.

SLUT

Læs hele analysen samt metodebeskrivelsen her.

FAKTA: Det viser analysen

  • Analysen bygger på to scenarier, som TotalEnergies/DUC selv har fremlagt for Energistyrelsen og Klimaministeriet, og som Klimamonitor har fået aktindsigt i: 

    • Scenarie A: (forlængelse + Tyra Nord/Adda) giver 131 mio. tønder ekstra og 47,7 mio. ton CO₂e. 

    • Scenarie B: med hele DUC's portefølje) giver 247 mio. tønder og 90,0 mio. ton CO₂e.

  • Konsekvensberegningerne af scenarie A–B omfatter bl.a. disse estimerede konsekvenser:

    • 650 mio.-1,2 mia. m³ smeltet gletsjeris på sigt. Isen ville kunne fylde hhv. 261.000 olympiske svømmebassiner og alle danske søer.

    • 10.700-20.300 ekstra temperaturrelaterede dødsfald globalt frem mod år 2100.

    • 140-270 km² tabt arktisk sommerhavis, svarende til én til to gange arealet af Samsø.

    • Tabt årlig fødevareproduktion i år 2100 svarende til 14.000-27.000 menneskers kaloriebehov.

    • 19.000-36.000 mennesker kan blive skubbet ud af den menneskelige klimaniche, svarende til alle indbyggere i hhv. Frederikssund og Hillerød.

    • Et globalt økonomisk produktionstab på 400-750 mia. kr., svarende til 8-15 års drift af den danske folkeskole.

  • Beregningerne bygger på 11 peer-reviewede studier fra bl.a. Science, Nature og npj Climate Action. Beregningerne tager udgangspunkt i forskningsartiklernes mest sandsynlige scenarie (best estimate).

Kontakter

Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark

Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.

Tlf:+45 29294875christian.fromberg@greenpeace.org

Billeder

Her ses afsmeltingen fra den gigantiske gletsjer, Bråsvellbreen i Svalbard, i juli 2024.
Her ses afsmeltingen fra den gigantiske gletsjer, Bråsvellbreen i Svalbard, i juli 2024.
© Roie Galitz / Greenpeace
Download

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye