Thomas Kovsted træder ind i ITU’s bestyrelse

11.9.2026 11:57:00 CEST | IT-Universitetet i København | Pressemeddelelse

Del

IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem af universitetets bestyrelse.

Thomas Kovsted
Administrerende direktør i IBM Danmark Thomas Kovsted er nyt medlem at IT-Universitetets bestyrelse.

IT-Universitetet i Københavns udpegningsorgan har på baggrund af et åbent opslag udpeget Thomas Kovsted som nyt eksternt medlem af IT-Universitetets bestyrelse pr. 1. oktober 2026. Thomas Kovsted afløser Kristine Steenhus, som udtræder af bestyrelsen, da hun har siddet i den fulde periode på otte år.

Thomas Kovsted er administrerende direktør i IBM Danmark. Han har haft en lang karriere i IBM med ledende roller i bl.a. IBM Norden, IBM Europa og IBM Global. Thomas Kovsted bringer desuden solid bestyrelseserfaring med sig fra bestyrelsesposter i bl.a. Christian Olesen Group, AmCham, DI Digital og Dansk Erhvervs Tech-udvalg.

”Jeg glæder mig over, at universitetets bestyrelse får et nyt medlem med et stærkt internationalt udsyn og dyb indsigt i udviklingen og implementeringen af de nyeste teknologier. Thomas Kovsted kommer med mange års ledelses- og bestyrelseserfaring samt en stærk forståelse for, hvordan ny teknologi forandrer både samfund og erhvervsliv. Det er værdifulde perspektiver for IT-Universitetet. Det passer desuden godt med IT-Universitetets arbejde for øget kønsdiversitet på vores uddannelser, at Thomas Kovsted har et stort engagement i at øge andelen af kvinder i teknologibranchen.  Jeg ser frem til at samarbejde med Thomas Kovsted og den øvrige bestyrelse om at realisere IT-Universitetets strategi,” siger bestyrelsesleder på IT-Universitetet Carsten Gomard.

Thomas Kovsted ser frem til at træde ind i bestyrelsen og tage del i arbejdet:

”Jeg kan bidrage med teknologifaglig indsigt, ledelsesmæssig erfaring og et vidt forgrenet erhvervsnetværk i ind- og udland. Jeg kommer også med et tydeligt værdikompas og en overbevisning om, at værdibaseret digitalisering i stigende grad vil blive Danmarks stærkeste konkurrencefordel. Jeg trækker på nyeste viden fra IBM Research, som er en af verdens førende industrielle forskningsorganisationer. Min viden herfra kan bidrage til ITU’s strategiske arbejde og ambition om at holde sig i front teknologisk og forskningsmæssigt.”

Bestyrelsen består pr. 1. oktober 2026 af:

  • Carsten Gomard, co-founder af Netcompany
  • Christina Hvid, adm. direktør i Molio
  • Thomas Kovsted, adm. direktør i IBM Danmark
  • Hanne Breddam, tech entreprenør
  • David Sands, professor i Computer Science, Chalmers University of Technology
  • Mircea Lungu, lector, IT-Universitetet
  • Martin Lutander Holm Jensen, controller, IT-Universitetet
  • Younes El-Azzouzi, studerende, IT-Universitet
  • Ayushmaan Bordoloi, studerende, IT-Universitetet

Kontakter

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design. Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden. Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.

Følg pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye