Analyse: En investering i ITU kommer godt igen
En ny analyse lavet for IT-Universitetet viser, at en kandidatuddannelse på IT-Universitetet lønner sig – for den enkelte såvel som samfundet.
En analyse lavet af konsulentfirmaet LEAD på vegne af IT-Universitetet i København viser, at det i den grad lønner sig at tage en kandidatuddannelse på IT-Universitetet. ITU-kandidater har i forhold til en sammenlignelig kontrolgruppe højere indkomst og lavere ledighed.
ITU lykkedes også med at opkvalificere og videreuddanne studerende, der tidligere har gennemført en professionsbachelor. Holdt op imod en sammenlignelig kontrolgruppe har ITU-kandidater med en professionsbachelorbaggrund således en høj lønindkomst.
Endelig peger undersøgelsen på, at en væsentlig andel af de internationale ITU-kandidater bliver i Danmark i minimum otte år efter endt uddannelse. Ifølge undersøgelsen er 154 ud af 313 kandidater stadig bosat i Danmark efter otte år og bidrager således i kraft af deres arbejdskraft såvel som deres skattebidrag. Kombinationen af et højt skattebidrag og et lavt forbrug af offentlige ydelser resulterer i et væsentligt samlet nettobidrag til de offentlige finanser på 669.000 kr. pr. international ITU-kandidat over alle 8 år.
”Jeg er selvfølgelig glad for at se, at den formodning, vi har haft om, at ITU-kandidater skaber stor værdi for samfundet, er korrekt. Det er især positivt at se, at vi på ITU lykkedes med at bane vej på tværs af uddannelseslandskabet, når vi med stor succes videreuddanner professionsbachelorer,” siger rektor på ITU, Per Bruun Brockhoff.
Undersøgelsen bygger på talmateriale fra udvalgte registre fra Danmarks Statistik. De udvalgte registre indeholder væsentlige informationer, der anvendes til konstruktion af kontrolgrupper samt måling af effekter og nettobidrag til det offentlige. Undersøgelsen skal derfor ikke ses som en direkte sammenligning af specifikke uddannelsesretninger, men som en sammenligning af den gennemsnitlige ITU kandidat med en kontrolgruppe matchet på baggrund på en lang række væsentlige faktorer
”ITU-kandidater er efterspurgte på arbejdsmarkedet, sådan har det været længe. It-branchen og samfundet generelt kalder på flere it-kyndige medarbejdere, og derfor er vi glade for, at vi nu kan konkretisere IT-Universitetet og vores kandidaters bidrag. Vi tilbyder solide uddannelser, vi bygger bro på tværs af uddannelseslandskabet, og vi tiltrækker international arbejdskraft, der skaber værdi i Danmark. Det er vi stolte over,” siger Per Bruun Brockhoff.
Kontakter
Theis Duelund JensenPresseansvarlig
Tlf:+4525550447thej@itu.dkBilleder
Vedhæftede filer
IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design. Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden. Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.
Følg pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra IT-Universitetet i København
Jakob Grue Simonsen bliver ny prorektor på IT-Universitetet i København22.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Grue Simonsen, der kommer fra en stilling som institutleder på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, har fokus på trivsel og samarbejde, når han tiltræder som prorektor på ITU d. 1. januar 2025.
IT-Universitetet må igen afvise ansøgere på bacheloruddannelserne26.7.2024 00:18:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2024 har der været rekordmange ansøgere til IT-Universitetets bacheloruddannelser, og mange ansøgere har fået nej til optag.
Her er IT-Universitetets to nye eksterne bestyrelsesmedlemmer30.8.2023 12:38:47 CEST | Pressemeddelelse
Tech entreprenør, Hanne Breddam og professor, David Sands, er blevet udpeget som eksterne medlemmer af bestyrelsen på IT-Universitetet i København.
Kvinderne stempler i stor stil ind på IT-Universitetet i København5.7.2023 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at tage en bacheloruddannelse på IT-Universitetet (ITU) slår alle rekorder. Det er især de kvindelige ansøgere, der driver væksten i antallet af ansøgere, og der er flere kvindelige ansøgere end nogensinde før.
Stor søgning til færre pladser på IT-Universitetet5.7.2022 16:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der stor interesse for IT-Universitetets uddannelser. Ansøgerne kommer dog i år til at kæmpe om endnu færre pladser end sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum