Rudersdal Kommune

Borgmester sygemeldt

1.9.2026 10:02:22 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse

Del

Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.

Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth

Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth har desværre fået konstateret en knude i sit underliv og er derfor sygemeldt med øjeblikkelig virkning, mens den påkrævede behandling påbegyndes.

Ann Sofie er en engageret og synlig borgmester, og vores tanker går nu først og fremmest til hende og hendes familie i den svære tid, de står i.

1. viceborgmester Court Møller vil i Ann Sofies fravær overtage posten som fungerende borgmester.

Kommunaldirektør Birgitte Lundgren udtaler:

- Vi ønsker Ann Sofie alt det bedste i det behandlingsforløb, der nu venter. Ann Sofie har hele organisationens og kommunalbestyrelsens opbakning, og vores fokus er først og fremmest, at hun får ro til at blive rask. Imens står vi sammen om at løfte kommunens opgaver, indtil hun er tilbage.

Der vil senere blive orienteret om eventuelle ændringer i udvalg og øvrige politiske funktioner. Indtil da ønsker vi Ann Sofie god bedring og styrke til den kommende tid.

Kontakter

Billeder

Om Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.

Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye