Hedensted rykker frem blandt Danmarks seks mest erhvervsvenlige kommuner. Odder og Horsens er fortsat i den bedste tredjedel.
2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Sydøstjylland | Pressemeddelelse
Hedensted, Odder og Horsens placerer sig igen i år i den bedste tredjedel i Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Hedensted rykker frem som nummer 6, Odder fastholder sin placering som nummer 22, mens Horsens placerer sig som nummer 32. Dermed ligger de tre kommuner i Sydøstjylland alle blandt de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark.
Hedensteds placering i toppen skyldes især stærke resultater inden for arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration. Odder får igen nogle af landets bedste vurderinger for dialogen med virksomhederne og for byggesagsbehandlingen. Horsens går samlet tilbage, men forbedrer virksomhedernes oplevelse af kommunens administration.
-
Det er tydeligt i DI’s undersøgelse, at alle tre kommuner i Sydøstjylland har nogle styrker, som virksomhederne mærker og anerkender. Det er velfortjent og et udtryk for, at kommunerne prioriterer virksomhedernes vilkår højt, siger Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder i DI Sydøstjylland.
-
Samtidig minder undersøgelsen os om, at virksomhedernes rammevilkår hele tiden skal udvikles. Adgangen til arbejdskraft, god infrastruktur og et tæt samarbejde mellem kommuner og virksomheder bliver afgørende for den fremtidige vækst i området, siger Johannes Saugbjerg.
Hedensted rykker op blandt landets bedste
Hedensted går fra nummer 10 til nummer 6 og er nu blandt de højest placerede kommuner i Danmark.
Kommunen opnår særligt gode resultater inden for arbejdskraft og uddannelse. Hedensted er den kommune i Danmark, hvor den største andel af unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Indsatsen på området bliver også bemærket af de lokale virksomheder. Virksomhederne placerer samtidig kommunens beskæftigelsesindsats som den tredje bedste i landet.
Hedensted scorer også højt på virksomhedernes tilfredshed med den samlede erhvervsvenlighed og dialog med kommunen. I kategorien kommunal administration ligger Hedensted nummer et på kommunens udbudsproces over for private leverandører og nummer to på hensynet til erhvervslivet i planlægningen.
-
Hedensted viser, at det betaler sig at arbejde målrettet med både uddannelse, arbejdskraft og erhvervsservice. Virksomhederne oplever en kommune, der er lydhør, og som prioriterer deres behov. Den indsats og de åbenlyse resultater fortjener stor ros, siger Johannes Saugbjerg.
Odder er fortsat stærk på dialog og service
Odder fastholder sin placering som nummer 22 ud af 91 kommuner. Virksomhederne er meget tilfredse med den samlede erhvervsvenlighed og dialog med kommunen. Odder opnår igen i år en førsteplads for virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen og en andenplads for de faktiske byggesagsbehandlingstider.
Virksomhederne oplever en kommune, der svarer hurtigt, træffer beslutninger og er nem at komme i dialog med.
-
Odder har opbygget en stærk position på netop de områder, virksomhederne møder i hverdagen. Hurtig byggesagsbehandling og tæt dialog er afgørende, når virksomheder skal investere og udvikle sig, siger Johannes Saugbjerg.
Infrastruktur er fortsat kommunens største udfordring, fordi virksomhederne oplever udfordringer med mobiliteten i området. Der er også potentiale for forbedring, når det gælder arbejdskraft. Virksomhederne vurderer indsatsen for at tiltrække internationale medarbejdere lavere end sidste år.
Horsens går samlet tilbage men forbedrer også flere områder
Horsens går tilbage fra nummer 17 sidste år til nummer 32 i år. Bag den samlede placering gemmer sig dog flere nuancer. Virksomhederne oplever blandt andet, at kommunens sagsbehandling af byggesager er blevet markant bedre, og at der tages større hensyn til erhvervslivet i den lokale planlægning. Også kommunens samarbejde med private leverandører får en mere positiv vurdering.
-
Horsens har flyttet sig fremad på områder, som virksomhederne møder i deres daglige kontakt med kommunen. Vi ser forbedringer i blandt andet byggesagsbehandlingen og samarbejdet med private leverandører. Det er positive skridt, som viser, at dialog og fokus på virksomhedernes behov gør en forskel, siger Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder i DI Sydøstjylland.
Undersøgelsen peger også på områder, hvor der er plads til forbedring. F.eks. er andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, faldet. Samtidig er virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for god mobilitet faldet markant i årets måling. For mange virksomheder er det afgørende, at medarbejdere, varer og kunder kan komme effektivt frem. Derfor er det vigtigt, at kommunen fortsat har fokus på at skabe god infrastruktur og mobilitet i området.
-
Jeg oplever, at Horsens Kommune deler ambitionen om at være et godt sted at drive virksomhed. Derfor ser jeg også resultaterne som et konstruktivt bidrag til det videre arbejde. Der er sket fremskridt på flere områder, og samtidig peger undersøgelsen på, hvor kommunen og erhvervslivet i fællesskab kan styrke indsatsen yderligere. Her tænker jeg særligt på bedre infrastruktur og indsatsen for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Johannes Saugbjerg.
Fakta om Lokal Erhvervsvenlighed 2026
-
7.789 virksomheder har deltaget i undersøgelsen.
-
91 kommuner indgår i årets måling.
-
Resultaterne bygger både på virksomhedernes vurderinger og en række statistiske indikatorer.
-
De fire hovedkategorier er: Overordnet erhvervsvenlighed og dialog, Infrastruktur og energi, Uddannelse og arbejdskraft samt Kommunal administration.
Placeringer i 2026
-
Hedensted: nr. 6 (nr. 10 i 2025)
-
Odder: nr. 22 (nr. 22 i 2025)
-
Horsens: nr. 32 (nr. 17 i 2025)
Kontakter
Kontakt
Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder i DI Sydøstjylland, tlf. 70 23 55 00
Marie Agerbæk Poulsen, chefkonsulent, DI Sydøstjylland, tlf. 51 24 75 49
For yderligere information om DI Sydøstjylland:
Regionskonsulent Marie Agerbæk poulsen, mapo@di.dk, 33773041
Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Nye medlemmer af DI Sydøstjyllands bestyrelse21.5.2026 08:39:22 CEST | Pressemeddelelse
To nye lokale virksomhedsledere er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse, og flere bestyrelsesmedlemmer er blevet genvalgt. Volas direktør Johannes Saugbjerg blev genvalgt til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands godt 600 medlemsvirksomheder.
Thobias Willert modtager DI Sydøstjyllands Lærlingepris 202627.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Thobias Willert flyttede som 16-årig 70 kilometer for at blive elektrikerlærling hos Eltronic A/S i Hedensted. Siden har han bidraget med et utroligt drive, fantastisk kollegaskab og nye løsninger i virksomheden. Nu bliver han anerkendt med DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2026.
DI slår alarm: Sydøstjyllands folkeskoleelever har faldende karakterer i matematik og læsning5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med faldende ungdomsårgange og faldende karaktergennemsnit i folkeskolen står Sydøstjylland over for en alvorlig udfordring. DI lancerer nu et kommunalt ungeudspil, der skal hjælpe kommunalpolitikerne med at investere mere i de unge og få dem godt ind på arbejdsmarkedet.
Horsens og Hedensted rykker op, mens Odder rykker ned i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsvenligheden stiger markant i Horsens og Hedensted, mens den falder i Odder. Hedensted er i år den mest erhvervsvenlige kommune i Sydøstjylland, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed.
Nye medlemmer af DI Sydøstjyllands bestyrelse17.6.2025 10:47:32 CEST | Pressemeddelelse
To nye lokale virksomhedsledere er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse, og flere er blevet genvalgt. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev genvalgt til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands cirka 600 medlemsvirksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum