DI: Stor fremgang for Tønder i ny måling af lokal erhvervsvenlighed
2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Sønderjylland | Pressemeddelelse
Tønder går fra nummer 50 til 28 i Dansk Industris store årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever bedre dialog, service og rammer for arbejdskraft. Fremgangen kommer, mens kommunen står foran beslutninger om nye energiprojekter, som kan tiltrække investeringer og arbejdspladser.

- En fremgang på 22 pladser er et stærkt resultat. Virksomhederne oplever tydeligt, at Tønder har flyttet sig. Det er særligt vigtigt nu, hvor kommunen kan bruge sin grønne energiproduktion til at tiltrække investeringer og skabe lokale arbejdspladser, siger Heino Juhl, bestyrelsesleder i DI Sønderjylland og administrerende direktør i Lindab A/S.
Kommunen er blevet lettere at finde rundt i
Kommunen har markant forbedret sig når det gælder virksomhedernes vurdering af tilfredshed og dialog. Her går Tønder frem fra nummer 58 til nr. 30. Kommunens formidling af vigtig information rykker fra nummer 53 til 13, mens de digitale erhvervsservices går fra nummer 28 til seks. Også virksomhedernes vurdering af byggesagsbehandlingen forbedres fra nummer 60 til 34.
Siden 1. maj har et nyt kommunalt erhvervsteam været én samlet indgang til kommunen for det lokale erhvervsliv. Teamet skal give virksomhederne tydeligere kontakt og bedre koordinering.
- Det ser ud til at virksomhederne har taget godt imod dét initiativ, siger Heino Juhl.
Grøn energi skal omsættes til arbejdspladser
Vedvarende energi dækker 70 procent af energiforbruget i Tønder Kommune. Det er en stigning fra 56,5 procent og det er medvirkende årsag til at kommunen løfter sig fra en placering som nummer 35 til seks på det område. Vurdering af mulighederne for at drive klimavenlig virksomhed rækker til en pæn fremgang fra nummer 37 til 13.
Flere nye VE-projekter er politisk på vej gennem systemet. De kan give virksomheder adgang til mere grøn energi og tiltrække ny produktion.
- Men energien skaber ikke automatisk lokal vækst. Det kræver hurtige processer, lokale leverandører og de rette kompetencer, siger Heino Juhl.
Virksomhedernes vurdering af mobiliteten i Tønder Kommune falder fra nummer 13 til 49. Mobildækningen placerer kommunen som nummer 79, mens kollektiv transport ligger som nummer 64.
Kvalificeret arbejdskraft er vigtigt
I kategorien Uddannelse og arbejdskraft går Tønder fra nummer 45 til 28. Indsatsen for at skaffe kvalificeret arbejdskraft udløser en fremgang fra nummer 59 til 34, mens kommunens indsats for internationale medarbejdere rækker til en placering som nummer 13.
- I DI Sønderjylland er vi glade for at se fremgangen i forhold til kommunens indsats for at hjælpe med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det er en udfordring for mange virksomheder at skaffe den nødvendige arbejdskraft, siger Heino Juhl.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2026
-
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2026, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 17. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
-
7.789 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
-
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
-
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440, moka@di.dk eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Sønderjylland:
Regionskonsulent Morten Karlsbjerg, 29179440, moka@di.dk
DI's pressetelefon 33774500
Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
DI: Haderslev rykker frem i måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Haderslev går 16 pladser frem i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Den flotte fremgang vækker glæde i DI Sønderjylland.
DI: Sønderborgs erhvervsvenlighed går lidt tilbage2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderborg falder fra nummer syv til 16 i DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen er fortsat blandt landets bedste, men tilbagegangen kommer, netop som Sønderborg vil skabe 2.000 nye arbejdspladser frem mod 2030.
DI: Aabenraa kan blive en grøn vækstmotor, men erhvervsservicen skal følge med2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa falder fra nummer 19 til 42 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Tilbagegangen kommer, netop som den nye nationale industripark ved Kassø og kommunens Power-to-X-strategi kan åbne for store investeringer og tusindvis af arbejdspladser.
DI’s valgbus med erhvervsfolk og lokalpolitikere stopper i Haderslev28.10.2025 13:14:05 CET | Presseinvitation
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri kører rundt på landevejene over hele landet op til valget til kommunalbestyrelserne i november og nu kommer bussen til Haderslev. På busturen debatterer lokalpolitikere og lokale erhvervsfolk tidens vigtigste emner i lokalpolitik.
Aabenraa tager skridtet videre i sin erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune opnår en flot forbedring i landets største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som Dansk Industri foretager hvert år blandt virksomhederne ude i kommunerne. I Lokal Erhvervsvenlighed 2025 rykker kommunen op fra en placering som nummer 36 i 2024 til en imponerende 19. plads i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum