Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv

Affald, brand og klimakrise: Stort bogværk om byggeloven viser, hvordan samfundets udfordringer har formet arkitekturen

28.8.2026 09:00:25 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse

Del

Byggeloven har ændret sig mange gange gennem historien for at imødekomme de aktuelle samfundsproblemer. Nu samler et stort bogværk hele byggelovens historie: Fra affaldsproblemer i middelalderen til brandsikring i 1700-tallet og til nyere tiders fokus på energiforbrug i bygninger og byer.

På grund af flere store brande i 1700-tallets København blev det besluttet, at huse skulle opføres med skrå hjørner. På den måde kunne brandsprøjten hurtigere kommer rundt om hjørnet. Dette indgreb ses stadig mange steder i vores byer, her fra Kompagnistræde i København.
På grund af flere store brande i 1700-tallets København blev det besluttet, at huse skulle opføres med skrå hjørner. På den måde kunne brandsprøjten hurtigere kommer rundt om hjørnet. Dette indgreb ses stadig mange steder i vores byer, her fra Kompagnistræde i København. Foto: Nationalmuseet

28. august 2026 udkommer tobindsværket ”Med lov skal land bygges - Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015” på Forlaget Rhodos. Her fremlægger fire forskere fra Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus dokumentation for flere hundrede års lovmæssige regulering af arkitektur og byggeri.

Og på mange punkter giver byggeloven et unikt indblik i samfundets skiftende problemer gennem tiden:

”Gennem tiden har byggelovgivningens fokus skiftet, og den fortæller os meget om de problemer, helt almindelige mennesker stod med. I middelalderen blev der lovgivet imod at smide affald i gaderne og at udsætte andre for brandfare. I 1700-tallet gav to store københavnske bybrande anledning til en målrettet lovgivning om brandsikring af bygninger. Og senere har byggeloven haft fokus på temaer som sundhed, indeklima, energiforbrug og senest klimapåvirkninger”, siger den ene af de fire forfattere, seniorforsker Ulla Kjær fra Nationalmuseet.

Udover Ulla Kjær er bogen forfattet af Mogens Andreassen Morgen, arkitekt og professor på Arkitektskolen Aarhus, Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker og adjunkt på Arkitektskolen Aarhus, og Vibeke Andersson Møller, seniorforsker ved Nationalmuseet.

Slut med bindingsværk og stråtag

Effekterne af tidligere tiders lovtekster ses stadig i bybilledet. Som eksempel fremhæver Ulla Kjær forebyggelse af brande, der har haft stor betydning for byernes indretning i 1700- og 1800-tallet.

”Folk ville gerne bygge i bindingsværk, fordi det var billigt, men lovgivningen blev igennem 1700-tallet flere gange skærpet, og der kom krav om, at nye bygninger skulle bygges helt igennem af mur. Og så skulle de selvfølgelig ikke have stråtag. Efter Københavns brand i 1795 blev det indført, at hjørnebygninger skulle have skråt afskårne hjørner, fordi de hestetrukne brandsprøjter så kunne komme hurtigere rundt”, siger hun.

Arkitekturens tilpasning

De to bøger kommer i over 848 sider omkring et væld af detaljer om bygningers indretning gennem tiden – ikke mindst i nyere tid, hvor der er kommet en fornyet interesse for arkitektonisk kvalitet, som har været i fokus mange gange før gennem byggelovgivningens historie.

"Vores undersøgelse af 800 års samspil mellem lovgivning og arkitektur viser, at byggelovgivningen har stor betydning for den arkitektur, vi skaber i nutiden. Lovgivning og arkitektur skal ikke stå i modsætning til hinanden, men kunne virke positivt og konstruktivt sammen. Det kræver, at vi lærer af historien og tør udvikle lovgivningen, så den understøtter god arkitektur og de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor i dag", siger professor og arkitekt Mogens Andreassen Morgen fra Arkitektskolen Aarhus.

 

Fakta om bogen:

Med lov skal land bygges - Dansk arkitektur og byggelovgivning 1200-2015 · I & II

  • Bogen går bag facaden på flere hundrede års lovmæssige bestræbelser på at regulere arkitektur og byggeri, så bygninger i byer i alle størrelser og over hele landet kunne fungere bedst muligt.
  • Forskningsprojektet og udgivelsen er generøst støttet af:  Villum Fonden, den filantropiske forening Realdania, Dreyers Fond, Bergiafonden og Statens Kunstfond
  • I alt 848 sider · 590 fotografier, tegninger og malerier · Med omfattende registre
  • Udkommer d. 28. august 2026
  • Udgivet af Forlaget Rhodos i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseet

 

Formidles i ny podcast:

I forlængelse af bogudgivelsen formidles emnet til bred målgruppe gennem podcastserien ”Skimmelsvamp og sparekniv” fra Vores Tid, Nationalmuseets Mediehus. Podcasten er blevet til med støtte fra Villum Fonden og kan lyttes i podcast apps som for eksempel Apple podcast og Spotify.

 

Fakta: Kort om byggeloven:

De første regler for byggeriet i byerne stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Alligevel kom den første danske byggelov først med Københavns bygningslov i 1856. Siden da er både hovedstadens, købstædernes, forstædernes og landområdernes byggelove blevet revideret flere gange, og med landsbyggeloven i 1960 blev hele landet samlet under én lov – næsten da. København og Frederiksberg blev nemlig først fuldt integreret i den landsdækkende lov i 1975.

 

Kontakt:

Ulla Kjær
Seniorforsker, Nationalmuseet, 4120 6123, ukj@natmus.dk

Mogens Andreassen Morgen
Arkitekt og professor, Arkitektskolen Aarhus, 2170 0895, mom@aarch.dk

Vibeke Andersson Møller
Seniorforsker, Nationalmuseet, 4120 6250, vam@natmus.dk

Jannie Rosenberg Bendsen
Arkitekturhistoriker og adjunkt, Arkitektskolen Aarhus, 3028 5074, jrb@aarch.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

“Håndværkerhuset i Aalborg” har siden 1984 haft til huse i denne historiske bygning, der rummer bygningsdele tilbage til omkring 1630. Ejendommens storhedstid faldt omkring 1800, da ejeren Oluf Christensen fik indtægter fra både tobaks-, sæbe-, papir- og klædefabrikation og samtidig var såvel storkøbmand som skibsreder. Kattesundet 20, Aalborg.
“Håndværkerhuset i Aalborg” har siden 1984 haft til huse i denne historiske bygning, der rummer bygningsdele tilbage til omkring 1630. Ejendommens storhedstid faldt omkring 1800, da ejeren Oluf Christensen fik indtægter fra både tobaks-, sæbe-, papir- og klædefabrikation og samtidig var såvel storkøbmand som skibsreder. Kattesundet 20, Aalborg.
Roberto Fortuna / Nationalmuseet
Download
I efteråret 1795 gav bagermester Lou sit nye hus på hjørnet af Kompagnistræde og Badstuestræde en hjørneafskæring, der var en alen kortere end det påbudte. Han mente at have misforstået loven og bad om at beholde de allerede opførte dele. Sagen blev forelagt kongen, der ikke gav dispensation. Huset måtte bygges om. Kompagnistræde 10, København.
I efteråret 1795 gav bagermester Lou sit nye hus på hjørnet af Kompagnistræde og Badstuestræde en hjørneafskæring, der var en alen kortere end det påbudte. Han mente at have misforstået loven og bad om at beholde de allerede opførte dele. Sagen blev forelagt kongen, der ikke gav dispensation. Huset måtte bygges om. Kompagnistræde 10, København.
Roberto Fortuna/Nationalmuseet
Download
Moderne byggerier stiller nye spørgsmålI til lovgivnigen, og i bygningsreglementet BR-95 blev der tilføjet et nyt afsnit om temperaturforhold inde i bygninger. Det var især rettet mod nyopførte beboelses- og kontorbygninger, som for eksempel Kommunernes Landsforening med omfattende glasfacader. Ifølge BR-95 var det nødvendigt at sikre sig, at der om sommeren ikke blev for varmt.  Weidekampsgade 10, København, 2003-2005.
Moderne byggerier stiller nye spørgsmålI til lovgivnigen, og i bygningsreglementet BR-95 blev der tilføjet et nyt afsnit om temperaturforhold inde i bygninger. Det var især rettet mod nyopførte beboelses- og kontorbygninger, som for eksempel Kommunernes Landsforening med omfattende glasfacader. Ifølge BR-95 var det nødvendigt at sikre sig, at der om sommeren ikke blev for varmt. Weidekampsgade 10, København, 2003-2005.
Roberto Fortuna / Nationalmuseet
Download
På grund af brandfaren havde det tidligere været forbudt at bygge etageboliger i træ. Men i år 2000, blev det i bygningsreglementet gjort muligt at bygge etageboligbebyggelser med konstruktioner af træ. Tegnestuerne begyndte herefter at eksperimentere med træ som konstruktivt byggemateriale. Et eksempel er Lisbjerg Bakke af Vandkunsten med et søjlebjælkesystem i limtræ. Lisbjerg Bakke, Jess Ingerslevs Gade, 2014-2018.
På grund af brandfaren havde det tidligere været forbudt at bygge etageboliger i træ. Men i år 2000, blev det i bygningsreglementet gjort muligt at bygge etageboligbebyggelser med konstruktioner af træ. Tegnestuerne begyndte herefter at eksperimentere med træ som konstruktivt byggemateriale. Et eksempel er Lisbjerg Bakke af Vandkunsten med et søjlebjælkesystem i limtræ. Lisbjerg Bakke, Jess Ingerslevs Gade, 2014-2018.
Roberto Fortuna / Nationalmuseet
Download

Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.

Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.

Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye