Djøf: Studerende oplever utilstrækkelig undervisning i AI
31.8.2026 06:00:00 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens er blevet en fast del af studielivet, men de studerende føler sig ikke godt nok klædt på. Det viser en ny studielivsundersøgelse fra Djøf blandt studerende på samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.

Hele 92% af de studerende har brugt AI på studiet, og blandt studerende med studiejob har 80% også anvendt teknologien på arbejdspladsen. Men samtidig oplever 68%, at de i mindre grad eller slet ikke har fået tilstrækkelig undervisning i, hvordan AI kan bruges i deres uddannelse. Kun 37% føler sig rustet til at anvende AI i deres kommende arbejdsliv. Det viser en ny undersøgelse blandt 2.400 studerende på de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser.
Fra snyd til læring
Ifølge Laurits Rasmussen, forperson for de 22.000 medlemmer af Djøf Studerende, viser undersøgelsen, at det på tide at øge det faglige fokus på AI.
"AI-debatten på universiteterne har i høj grad handlet om snyd, eksamener og regler. Det er en vigtig debat, men den må ikke stå alene, når det kommer til AI. For når næsten alle studerende allerede bruger AI i en forventning om, at arbejdsmarkedet kræver det, er universiteternes opgave også at lære os at bruge teknologien fagligt, kritisk og ansvarligt," siger Laurits Rasmussen.
Han peger på, at de fleste universiteter i dag har retningslinjer for brugen af AI, men at regler ikke i sig selv gør de studerende bedre rustet.
"Regler er nødvendige, men regler er ikke undervisning. Man lærer heller ikke at bruge en lommeregner ved kun at få at vide, hvornår den er forbudt. Alt for mange studerende oplever, at de selv må finde ud af, hvordan AI bruges på en måde, der styrker deres faglighed. Vi skal sikre, at vi stadig får de vigtige læringstrin med, som danner grundlaget for den faglige forståelse," siger Laurits Rasmussen.
Morgendagens arbejdsmarked
Undersøgelsen viser samtidig, at der er markante forskelle mellem uddannelserne. Jurastuderende bruger AI væsentligt mindre end studerende på fx økonomi og statskundskab og føler sig også dårligere rustet til at anvende teknologien i arbejdslivet.
Ifølge Djøf Studerende er løsningen ikke et særskilt AI-fag, men at teknologien bliver en integreret del af den eksisterende undervisning, siger Laurits Rasmussen:
"Universiteterne skal ikke uddanne os i én bestemt chatbot. De skal lære os at stille de rigtige spørgsmål, gennemskue fejl, bruge AI med dømmekraft og vide, hvornår teknologien skaber værdi – og hvornår den ikke gør. Derfor skal AI integreres i fagene og kobles til metode, etik og den faglighed, som kendetegner de enkelte uddannelser."
"Jo bedre AI bliver, desto vigtigere bliver kritisk tænkning, analyse og professionel dømmekraft. Universiteternes opgave er ikke kun at give os adgang til ny teknologi, men at sikre, at vi kan bruge den klogt. Ellers risikerer vi at uddanne kandidater til gårsdagens arbejdsmarked."
Forpersonen for Djøfs studerende anerkender, at universiteterne har forstået alvoren:
"Det er naturligvis en kompleks opgave, og heldigvis er mange universiteter i fuld gang med arbejdet. At finde den rette balance er nok den største og vigtigste uddannelsespolitiske opgave i de kommende år og kræver en tæt dialog mellem universiteterne - både studerende, undervisere og ledelser – regeringen og arbejdsmarkedet. Det gør vi bl.a. i Djøfs Trivselsalliance, hvor universitetsledelserne er repræsenteret."
Læs hele undersøgelsen Djøf Studerendes brug af AI
Fakta fra undersøgelsen
- 92% af de studerende har brugt AI på studiet (77% i 2024).
- 49% har brugt AI til eksamen (36% i 2024).
- 80% af studerende med studiejob har brugt AI på arbejdet.
- 68% oplever i mindre grad eller slet ikke, at de har fået tilstrækkelig undervisning i brugen af AI.
- Kun 37% føler sig rustet til at anvende AI i arbejdslivet efter endt uddannelse.
- 92% svarer, at deres uddannelse har retningslinjer for brugen af AI.
Laurits Rasmussen, forperson for Djøf Studerende, træffes for yderligere kommentarer på tlf. 93 30 48 03.
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
Djøfs ESG-eksperter: Virksomheder nedprioriterer bæredygtighedsarbejdet med færre medarbejdere og lavere ambitioner21.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder ser ud til at skrue ned bæredygtigheden, viser ny analyse fra Djøfs uafhængige ESG-ekspertpanel. Budgetterne bliver mindre, stillinger forsvinder, og ambitionerne bliver skruet ned. Det kan koste virksomhederne dyrt på længere sigt – for bæredygtighed er en god forretning, lyder det fra Djøf.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum