Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa

Sommerens omfattende skov- og naturbrande, særligt i Spanien, Grækenland og Frankrig, har tvunget titusinder til at forlade deres hjem og ødelagt store landbrugsarealer. På EU-plan er omkring 500.000 hektar i dette år allerede brændt, hvilket er langt over gennemsnittet for de seneste 20 år. Og tørken sætter også sine spor i den fødevareproduktion, der skal brødføde de europæiske befolkninger.

”Med klimaforandringerne udsættes planter for miljøpåvirkninger, fx tørke, som vil reducere vækst og udbytter, og der er er også risiko for, at nye plantesygdomme og skadedyr vil finde vej til vores breddegrader. Så vi skal finde måder at sikre produktion af afgrøder i en forandret virkelighed.”

Sådan lyder det fra Mette Vestergård Madsen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som efter længere tids feltarbejde med sit team i Marokko, Libanon og Østrig nu er kommet hjem med en række lovende byg-gener i rygsækken. Som leder af det internationale forskningsprojekt BarleyMicroBreed har professoren været med til at undersøge 600 forskellige bygsorter. Missionen har været at finde gener, der er i stand til at fremkalde de underjordiske mikroorganismers samspil med planten og på den måde styrke dens tørketolerance.

”Vores idé er, at mange gener i den moderne landbrugsdrift opfører sig som forkælede teenagere, fordi de får deres næringsstoffer fra kunstgødning og derfor ikke har brug for mikroorganismer nede i jorden. Vi peger på, hvilke byg-gener der bidrager til at regulere bakteriesammensætningen på rødder, plantens respons på stresspåvirkninger og rodsystemets udformning. Det er funktioner, som helt oplagt kan modvirke tørkestress,” siger Mette Vestergård Madsen.

Fra den 27.-29. august deltager hun på det årlige klimafolkemøde i Middelfart, og her vil hun præsentere de foreløbige resultater fra markforsøgene i Marokko, Libanon og Østrig.

Fremtidens marker

Hos planteforædlingsvirksomheden Nordic Seed, der udvikler nye sorter til landmændene, kigger man på forskningsresultaterne med begejstring:

”For os som planteforædlere er det særligt spændende, at projektet identificerer genetiske faktorer, der påvirker samspillet mellem byg og jordens mikrobiom. Den viden kan omsættes til nye sorter, der er bedre rustet til fremtidens klimaudfordringer. Visionen er afgrøder, som i højere grad kan samarbejde med jordens naturlige mikroorganismer og dermed opnå større robusthed og mere stabile udbytter under tørre forhold,” siger Jens Due Jensen, som er leder af forædlingen i Nordic Seed.

Med krig i Ukraine, energikrise og geopolitisk usikkerhed er de danske myndigheder også begyndt at anskue fødevareforsyning som en del af den nationale sikkerhed. Derfor mener Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, at forskningsprojektet BarleyMicroBreed kan få vidtrækkende indflydelse på Danmarks evne til at styrke sin resiliens:

”Fødevareforsyning er ikke længere kun et spørgsmål om landbrug og klima. Det er også et spørgsmål om samfundets robusthed og vores evne til at klare os i en mere usikker verden. Derfor er forskning som denne vigtig. Hvis vi kan udvikle afgrøder, der giver stabile udbytter med færre ressourcer og under mere ekstreme vejrforhold, styrker vi både landbruget og vores fødevareforsyningssikkerhed,” siger Eskild Holm Nielsen.

Professor Mette Vestergård Madsen holder sit oplæg om klimasikring af afgrøder på Klimafolkemødet torsdag den 27. august kl. 12.30.

Fakta om BarleyMicroBreed

• Forskningsprojektet BarleyMicroBreed er støttet af Horizon Europe med 8 millioner euro og løber i seks år fra november 2022.
• Projektet tager udgangspunkt i ca. 600 forskellige bygsorter – dels udfasede landracer af byg, dels mere forhistoriske bygsorter fra hele verden.
• Gennem markforsøg i Østrig, Libanon og Marokko indsamler forskerne viden om de forskellige sorters tørkeresistens. 
• Tesen er, at de forskellige sorters gener koder for samarbejde med forskellige mikroorganismer omkring bygplanternes rødder, der kan forårsage særlig modstandsdygtighed overfor tørke. 
• Som led i projektet gen-sekventerer forskerne 50 byg-genomer og gener i mikroorganismer fra flere end 10.000 ­rodprøver.
• Projektet ledes af professor Mogens Nicolaisen og seniorforsker Mette Vestergård Madsen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
• Forskerne fra Aarhus Universitet samarbejder med syv partnere fra i alt seks forskellige lande. Det inkluderer partnere fra Københavns Universitet, BOKU (Østrig), Icarda (Libanon), MetasysX (Tyskland), Eurofins (Tyskland), Photon Systems Instruments (Tjekkiet) og Lantmännen (Sverige).