Arkitekturpolitik nomineret til Byplanprisen 2026

– Vi skal selvfølgelig udvikle Kolding – men udvikling behøver ikke altid starte fra scratch. Vores første spørgsmål skal være: Hvad har vi allerede, hvilke kvaliteter rummer det, og hvordan kan vi transformere og bygge videre på dem? Først derefter skal vi spørge, om noget skal rives ned, eller om vi har brug for at bygge nyt. At den tankegang nu er nomineret til Byplansprisen, er en stor faglig anerkendelse, siger Michael Pagaard, stadsarkitekt i Kolding Kommune.

Arkitekturpolitikken er udviklet i et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune og tegnestuen Schulze+Grassov som rådgiver. Schulze+Grassov er specialiseret i urban design; og arkitekturpolitikken omfatter da også hele det byggede miljø.

– Det har været lidt af en drømmeopgave at være med til at udvikle en arkitekturpolitik, som breder begrebet arkitektur ud til at omfatte mere end bygninger; Kolding Kommunes arkitekturpolitik fokuserer også på byrum og landskaber. Det ligger i forlængelse af Schulze+Grassovs kerne som tegnestue for ”bybygning”, siger Louise Grassov, partner og arkitekt MAA hos Schulze+Grassov.

 

Hverdagsarkitekturen er også vigtig

Transformation frem for nedrivning og nybyggeri handler om ressourcer og om at reducere byggeriets klimaaftryk. Men i Kolding handler det lige så meget om noget andet: identitet. For det er ikke kun slotte, kirker og fredede bygninger, der fortæller historien om et sted.

Et parcelhus fra 1960'erne, en tidligere erhvervsbygning, et landsbymiljø eller et bytorv, hvor mennesker har mødtes gennem generationer, kan også rumme kvaliteter, som er værd at bygge videre på. Det er hverdagsarkitekturen.

– Hvis vi kun ser værdien i det åbenlyst historiske eller monumentale, overser vi en stor del af det, der gør Kolding til Kolding. Arkitektur er også de helt almindelige steder, vi bor, arbejder og møder hinanden. Når vi transformerer i stedet for automatisk at rive ned, kan vi både spare ressourcer og bevare nogle af de lag og fortællinger, som giver vores byer og lokalsamfund identitet, siger Michael Pagaard.

 

Bevaring er ikke det samme som stilstand

Fra begyndelsen var ambitionen at skabe andet og mere end en traditionel politik med overordnede ambitioner. Resultatet skulle kunne bruges i praksis af både kommune, bygherrer, investorer, rådgivere og borgere.

Derfor er arkitekturpolitikken også et konkret dialogværktøj og opslagsværk med pejlemærker, eksempler og redskaber til samtalen om, hvordan bygninger, byrum og landskaber kan udvikles.

For ”bevar eller forklar” betyder ikke, at intet må forandre sig. Tværtimod.

– Transformation handler netop om udvikling. Spørgsmålet er, hvordan vi kan skabe fremtidens byer med afsæt i de ressourcer og kvaliteter, der allerede findes. Kolding har med arkitekturpolitikken turdet sætte en meget tydelig retning, men samtidig omsætte den til konkrete værktøjer, som kan bruges i praksis. Det er afgørende, hvis ambitionerne skal flytte noget, siger Louise Grassov.

Det kommer til udtryk i fem indsatsområder:

Bevar det eksisterende – Værdsæt de fælles rum – Revitaliser med respekt – Byg nyt med værdi – Riv ned med mening.

– Vi har ikke lavet en facitliste over, hvordan Kolding skal se ud. Vi har lavet et fælles sprog for den samtale, vi skal have, når kommunen udvikler sig. Der skal stadig være plads til store ambitioner og nye idéer. Men vi skal blive bedre til at se potentialet i det, der allerede står der. Nomineringen er for mig et tegn på, at den dagsorden rækker langt ud over Kolding, siger Michael Pagaard.

Fakta:
Arkitekturpolitikken ”Fremtiden er den by, vi bygger sammen”

Kolding Kommunes arkitekturpolitik blev vedtaget i 2025 og er udviklet i samarbejde med Schulze+Grassov.

Politikken bygger på princippet ”bevar eller forklar”. Udgangspunktet er, at eksisterende kvaliteter i bygninger, byrum og landskaber skal undersøges og tænkes ind i udviklingen, så nedrivning ikke vælges som standard.

Politikken er både en politisk retning og et praktisk dialogværktøj for borgere, bygherrer, rådgivere, investorer, politikere og kommunens medarbejdere.