Pulje skal bidrage til Grand Prix-stemning i Kolding
17.8.2026 09:36:52 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
I 2027 er Kolding Årets Grand Prix By, og nu får alle mulighed for at være med til at sætte præg på festlighederne.

Måske er der én der går med en drøm om at pynte byen med diskokugler, samle folk til "Grand Prix og strik", lave en syng-med-aften i forsamlingshuset eller finde på noget helt fjerde?
Kolding Kommunes særlige Grand Prix-pulje kan søges indtil 7. september.
Puljen støtter lokale aktiviteter og initiativer, der er med til at skabe liv, fællesskab og Grand Prix-stemning i forbindelse med, at Kolding er vært for Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP i 2027.
Mens de store shows finder sted i Sydbank Arena den 13. og 20. februar 2027, er ambitionen også at skabe oplevelser rundt omkring i hele kommunen før og under Grand Prix-ugerne.
Puljen er åben for alle, der har lyst til at skabe en aktivitet med Grand Prix som omdrejningspunkt. Det gælder blandt andet foreninger, klubber, institutioner, kulturaktører, virksomheder og engagerede borgere. Det kan være alt fra MGP-fester og karaokeaftener til kreative workshops, udstillinger om Grand Prix-fankultur eller helt nye idéer, som kan samle mennesker om musikken og fællesskabet.
Aktiviteterne skal have Dansk Melodi Grand Prix eller børnenes MGP som tema i bred forstand og kan afholdes både i tiden op til og på selve dagene for de to arrangementer.
Målet er at sprede Grand Prix-stemningen ud i hele Kolding. Fra sportshaller og kulturhuse til caféer, butikker, foreninger og byrum.
Der kan søges op til 20.000 kroner fra Kolding Kommunes Grand Prix-pulje, og ansøgningsfristen er den 7. september 2026.
Nøgleord
Kontakter
Kristina Ladager, Eventkoordinator, Kolding Kommune, Tlf. 24831726, kria@kolding.dk
Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Så har Kolding Byråd landet et budgetforlig2.9.2026 21:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag indgik 21 ud af Kolding Byråds 25 medlemmer et forlig om næste års budget. Forliget er indgået mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og løsgænger Cecilie Liv Hansen. Det er et budget, der både rummer reduktioner på drift og service, og som samtidig indebærer langsigtede investeringer i vækst indenfor erhverv, bosætning og byudvikling.
Kolding rykker frem i DI-måling: ”Et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål”2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune går otte pladser frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen rykker fra nummer 41 til nummer 33, og særligt dialogen med erhvervslivet og den kommunale administration går frem. Det glæder både Kolding Kommune og Business Kolding, men ambitionen rækker længere: Kolding skal være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.
Styrket samarbejde om stærke aktive fællesskaber1.9.2026 14:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune og DGI Sydøstjylland indgår en ny fireårig strategisk samarbejdsaftale. Målet er at styrke fællesskab, trivsel og sundhed gennem idræt, motion og foreningsliv – og skabe endnu stærkere forbindelser mellem kommunale indsatser, og de mange fællesskaber i kommunens foreninger.
Hvad synes beboerne om måltiderne på plejehjemmene?27.8.2026 16:17:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse skal give et bedre indblik i beboernes oplevelse af maden på plejehjemmene i Kolding Kommune.
Kolding inviterer borgerne til dialog om nye klimaindsatser27.8.2026 14:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune inviterer torsdag den 17. september borgerne til en aften med inspiration og samtaler om kommunens kommende klimaindsats. Borgernes erfaringer og idéer skal bidrage til at opdatere klimahandleplanen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum