Nu får alle borgere bedre hjælp ved akut psykisk sygdom
17.8.2026 06:00:00 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Fra den 17. august bliver det lettere at få hjælp ved akut psykisk sygdom. Borgere, der ringer 112 eller kontakter lægevagten, får fremover hurtig adgang til psykiatrifaglig rådgivning. Dermed får alle borgere én samlet indgang til akut hjælp, uanset om der er tale om fysisk eller psykisk sygdom.

Mennesker med akut psykisk sygdom skal hurtigt kunne få den rette assistance. Derfor styrkes akutberedskabet med medarbejdere med psykiatrifaglige kompetencer, som kan rådgive, vurdere behovet for hjælp og sikre hurtig kontakt til relevante tilbud.
Alle regioner er nu klar med den nye ordning.
Den nye funktion udspringer af ’Aftale om en bedre psykiatri’ fra 2023. Den konkrete model med en ny psykiatrisk akuttelefon blev efterfølgende aftalt af regeringen og partierne bag den samlede 10-årsplan for psykiatrien i 2025.
Ida Auken, Sundheds- og Kirkeminister, siger: “Vi er over en bred kam i gang med et historisk stort løft af psykiatrien, og her er den psykiatriske akuttelefon et vigtigt element i den proces. For mange mennesker med psykisk sygdom vil den psykiatriske akuttelefon være en hurtig og let adgang til hjælp. Nu er alle regioner med i den nye funktion, som dermed er landsdækkende – det glæder mig i den grad.”
Mads Duedahl, formand for Danske Regioner, siger: "Uanset om du oplever en akut psykisk sygdom eller bliver ramt af alvorlig fysisk sygdom, skal du hurtigt kunne få hjælp. Den samlede indgang gør det lettere at få den rette hjælp i tide og er et vigtigt skridt mod større ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom. Borgere med psykisk sygdom skal mødes med samme hurtige adgang til hjælp som alle andre."
Psykiatrifaglige kompetencer styrker akutberedskabet
Den nye funktion bemandes af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med psykiatrisk erfaring i tæt samarbejde med regionernes psykiatriske speciallæger. Sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne kan blandt andet gennemføre uddybende samtaler, rådgive om det videre forløb, tilbyde opfølgende kontakt og koordinere kontakt til relevante tilbud i psykiatrien.
Patienter med behov for indlæggelse vil naturligvis fortsat blive tilset af ambulancepersonale og bragt til akut psykiatrisk vurdering.
Målet er, at flere borgere hurtigt får den rette støtte, og at der sættes ind, før situationen forværres eller udvikler sig til behov for akut indlæggelse.
Den nye funktion vil blive fulgt tæt, og erfaringerne vil indgå i en efterfølgende evaluering. Modellen bygger på faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
Regionerne indfører aldersgrænse på 55 år for mænd i fertilitetsbehandling1.9.2026 07:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 indfører regionerne en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der sammen med deres partner modtager fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
Regionernes økonomiaftale giver stort løft og sikrer fortsat udvikling i sundhedsvæsenet19.6.2026 10:33:11 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2027 giver regionerne et løft af sundhedsudgifterne på 2,3 mia. kr. Med aftalen kan regionerne styrke hospitalerne samt fortsætte omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft 1. januar 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum