Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra
5.10.2026 13:40:49 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Data fra Rigsrevisionen viser, at ventetiden fra henvisning til diagnose i gennemsnit var 165 dage sidste år. Det er alt for lang ventetid, når der er rejst mistanke om en alvorlig diagnose, mener Danske Regioners formand, Mads Duedahl:
Lang ventetid er belastende
- Rigsrevisionens kritik af de lange ventetider er berettiget. Ventetid er ofte meget belastende for både patienter og pårørende, og derfor vil regionerne sætte alle kræfter ind på at få udredt flere, siger formand for Danske Regioner, Mads Duedahl.
Han tilføjer, at udfordringen ikke forsvinder med et quick-fix. Oven i står regionerne ved foden af bjerget, fordi der kommer flere ældre i fremtiden, og det betyder, at mange flere vil få behov for udredninger og hjælp.
Der findes over 200 slags demenslidelser, og med hurtigere udredning kan en del af dem, der fx får én af de hyppige diagnoser - Alzheimers - få gavn af medicin, der kan udskyde sygdommens udvikling.
- Vi skal leve længe, og med så stor livskvalitet som muligt. Det gælder også demensramte og deres pårørende. De skal opleve færrest mulige følger af demens, der jo bliver værre, jo længere man har været ramt, lyder det fra Mads Duedahl.
Området skal tænkes forfra
- Vi er simpelthen nødt til at vende bøtten og gentænke hele området for at udrede flere, for den nuværende ventetid taler desværre sit eget tydelige sprog. Udredningsforløb skal organiseres klogere og de skal være målrettede i forhold til de mange lidelser, siger formanden.
Regionerne vil blandt andet målrette udredningsforløbene til de mange forskellige patientgrupper, så unødige undersøgelser undgås.
Regionerne arbejder samtidig også på, at de praktiserende læger skal stå for flere udredninger. Regionerne ser frem til den kommende demenshandlingsplan fra Christiansborg.
- Samtidig forventer vi naturligvis også, at der er enighed om at styrke indsatsen med varige midler til både personale og udstyr, så vi kan udbygge kapaciteten væsentligt, lyder det fra Mads Duedahl.
Fakta:
- Rigsrevisionen oplyser, at 84 procent blev fra 2022 til 2025 ikke udredt inden for retten til hurtig udredning på 30 dage.
- Den gennemsnitlige ventetid fra henvisning til endelig diagnose var 165 dage i 2025.
- Næsten 12.000 blev udredt for demens i regionerne sidste år, mens antallet var henved 8.000 for ti år sien. Men de ekstra ca. 4.000 årlige udredninger svarer ikke til behovet, da behovet er blevet endnu større.
- Godt 100.000 ventes at lide af demens i dag. På grund af flere ældre i fremtiden ventes der at være henved 150.000 demensramte i 2040, viser en opgørelse fra Nationalt Videnscenter for Demens.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
Regionerne indfører aldersgrænse på 55 år for mænd i fertilitetsbehandling1.9.2026 07:12:24 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 indfører regionerne en øvre aldersgrænse på 55 år for mænd, der sammen med deres partner modtager fertilitetsbehandling på de offentlige fertilitetsklinikker.
Formand for Danske Regioner: - Tid til handling: Ventetid til demensudredning er alt for lang28.8.2026 06:38:04 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere venter for længe på at blive udredt for demens. Det skyldes især mangel på speciallæger i neurologi og neuropsykologer. Flere vil få behov for at blive udredt for demens i fremtiden, når der kommer flere ældre. Derfor er der brug for handling nu, mener Danske Regioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

