Danske Regioner

Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september

2.9.2026 07:00:00 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse

Del

Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.

Søndag d. 6. september kan du komme til Åbent Hospital landet rundt med aktiviteter for alle aldre.
Søndag d. 6. september kan du komme til Åbent Hospital landet rundt med aktiviteter for alle aldre. Foto: Anne-Li Engström.

Søndag den 6. september inviterer regionerne til Åbent Hospital på 25 lokationer landet rundt. Det er samme rekordhøje antal arrangementer som i 2025.

Uanset hvor du bor, kan du komme bag kulisserne i sundhedsvæsenet. Oplev steder, som normalt kun er åbne for medarbejdere, patienter og pårørende. Fra hospitaler til ambulancestationer til store byggerier.

Oplev byggerier, blå blink og robotter

Til Åbent Hospital kan du komme tæt på hverdagen, teknologien og menneskene bag sundhedsvæsenet. Årets program er blevet til takket være en stor indsats fra mange medarbejdere.

Landet rundt sker der lidt af hvert:

  • Tag på en rundvisning, hvor du følger blodprøvernes vej gennem rørposten på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland.

  • Hop på en guidet bustur, der kører rundt på Nyt OUHs hospitalsring, så du kan opleve det store byggeri fra alle vinkler i Region Syddanmark.

  • Se en ambulance på nært hold og hør om livet som ambulancebehandler. Der er demonstrationer af ambulancer, patienttransportbiler og udstyr på Ambulancebasen Køge i Region Sjælland.

  • Få en guidet ture til operationsstuer med robot-assistance eller se to superhelte rappelle ned af Herlev Hospitals tårn i Region Hovedstaden.

    Kig indenfor i Diabeteshuset eller forskningsbyen. Eller leg med Kreaheltene i Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland.


Find et arrangement nær dig 

Find program og tider for arrangementet landet rundt i linket nedenfor. Bemærk, at enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd. 

Fakta om Åbent Hospital

Siden 2017 har regionerne afholdt Åbent Hospital for at vise, hvad de store hospitalsbyggerier betyder for patienterne. 


Fra 2023 bredte regionerne begivenheden ud, så alle dele af det regionale sundhedsvæsen kan være med. Så du kan både komme inden for på fx ambulancestationer, hospitalsbyggerier og hospitaler i drift.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye