Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar
17.8.2026 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Alt er anderledes i rummet – også hvordan tarmene fungerer. Forstoppelse er en kendt bivirkning ved rumfart, men indtil nu har vi vidst utroligt lidt om, hvorfor det sker. Nu har forskere fra Københavns Universitet i et samarbejde med NASA undersøgt blod fra astronauter og har et bud på, hvorfor tarmene går i stå. Det kan være nyttig viden både for astronauter og for patienter på Jorden.

For astronauter i rummet er forstoppelse et velkendt problem. Men hvorfor det sker, har længe været uklart.
Nu giver et nyt studie fra Københavns Universitet i samarbejde med NASA et bud på, hvad der sker i maven, når tyngdekraften forsvinder. Forskerne har nemlig undersøgt blodet fra 52 astronauter, som har deltaget i missioner til den internationale rumstation med en varighed på mellem 2 og 9 måneder. Studiet påviser en særlig proces, der sker kort efter, astronauterne forlader Jorden og tyngdekraften.
“Vi kan se i blodprøver fra astronauterne, at tarmbakterierne begynder at fermentere protein i større grad end normalt indenfor få uger efter astronauterne forlader Jorden og det fortsætter indtil de er retur,” fortæller delt førsteforfatter og lektor på Institut for Idræt og Ernæring, Giorgia La Barbera.
Proteinfermentering er, når tarmbakterier begynder at nedbryde protein i stedet for fibre, fordi fibrene i kosten er brugt op. Det er ikke unormalt i sig selv, og sker også for mange mennesker på Jorden.
”Manglen på tyngdekraften i rummet gør formentlig, at maden bevæger sig langsommere gennem tarmen, hvilket kan være med til at forklare forstoppelse hos astronauterne. Og det passer med, at vi ser tegn på øget proteinfermentering,” fortæller delt førsteforfatter på artiklen Jan Stanstrup, der også er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring.
Tarmene er forbundet med hjernen
For at undersøge, om der er tale om proteinfermentering, har forskerne analyseret metabolitter, der er små molekyler i blodet. De afslører, hvordan kroppens stofskifte fungerer. Metabolitter kan derfor bruges som spor til at sige noget om, hvad man har spist, eller hvordan tarmene opfører sig.
Fundet er vigtigt, fordi ændringer i tarmen ikke kun påvirker fordøjelsen, men kan få konsekvenser for resten af kroppen – også hjernen.
”Vi ved, at proteinfermentering, som vi ser hos astronauterne, kan være forbundet med nogle negative sundhedskonsekvenser, som blandt andet er sat i forbindelse med nedsat koncentrationsevne,” fortæller Lars Ove Dragsted, der er seniorforfatter på studiet og professor på Institut for Idræt og Ernæring.
Længere rejser og sengeliggende patienter
Hvis vi en dag skal sende astronauter på længere rejser i rummet, så peger forskerne på, at der kan være behov for konkrete tiltag for at modvirke effekterne på tarmene. Det kan være kostændringer, så der tilføres flere kostfibre i deres mad.
”Vores forskning kan bruges til at udvikle interventioner – enten direkte gennem kosten, tilskud af prebiotika eller andre former for behandlinger som fremmer peristaltik, altså tarmens bevægelser. Det kan bidrage til at reducere proteinfermentering og dermed få et sundt tarmmiljø og undgå negative sundhedskonsekvenser,” fortæller Giorgia La Barbera.
Forfatterne peger på, at forskningen ikke kun er relevant for fremtidige rumrejser. Der er nemlig også mere nære perspektiver for forskningen her på Jorden.
”Man kan formentlig bruge den her viden til at hjælpe sengeliggende patienter, som også oplever forstoppelse og proteinfermentering. Men samtidigt er det nyttig viden, hvis vi en dag vil på længere rejser i rummet – for eksempel til Mars – for så bliver man nødt til at finde en løsning på det nuværende problem med proteinfermentering,” afslutter Lars Ove Dragsted.
***
Faktaboks: Hvad er proteinfermentering?
Proteinfermentering er en proces i tarmen, hvor bakterier begynder at nedbryde protein, når de ikke længere har fibre til rådighed.
Det sker typisk, når maden opholder sig længere tid i tarmen – for eksempel ved forstoppelse.
Når bakterierne nedbryder protein, danner de forskellige metabolitter, som kan optages i blodet og transporteres rundt i kroppen.
Disse metabolitter kan påvirke hjernen gennem den såkaldte tarm-hjerne-akse, hvor tarm og hjerne kommunikerer.
Forskning har vist, at metabolitter fra proteinfermentering kan være forbundet med påvirkninger af hjernen – blandt andet i forhold til angst og nedsat koncentrationsevne.
***
Faktaboks: Overraskende tydelige resultater
Det overrasker forskerne, at målingerne giver så tydelige resultater, fordi flere forhold kunne have gjort dem usikre.
“De prøver vi har analyseret kommer fra i alt 52 forskellige astronauter, forskellige missioner og forskellige år – det er meget langt fra, hvordan man normalt laver et studie. Samtidigt tager man til tider blodprøver på forskellige måder på Jorden og i rummet, hvilket gav en masse støj i data. Så det er ret imponerende, at vores metode så tydeligt har kunnet vise, at der konsekvent foregår mere proteinfermentering,” fortæller Jan Stanstrup.
***
Faktaboks: Om studiet
Studiets forfattere undersøger, hvordan menneskets stofskifte (metabolisme) ændrer sig under rumrejser.
Forskerne har målt metabolitter i blodet og fundet ud af, at der sker øget proteinfermentering i tarmene, når astronauter forlader jorden og tyngdekraften.
Blodprøverne viste også mindre ændringer relateret til indtag af fisk og koffein.
Forskerne har brugt en såkaldt ikke-målrettet metode, hvor de ikke på forhånd leder efter bestemte stoffer, men i stedet analyserer alle metabolitter i blodet for at se, hvilke der ændrer sig.
Studiet er lavet i samarbejde med NASA og følgende forfattere derfra har bidraget til studiet: Sara R. Zwart og Scott M. Smith.
Nøgleord
Kontakter
Lars Ove DragstedProfessor, Institut for Idræt og Ernæring
Tlf:24 66 66 94ldra@nexs.ku.dkJan StanstrupAdjunkt, Institut for Idræt og Ernæring
Tlf:35 33 28 59jst@nexs.ku.dkGiorgia La BarberaLektor, Institut for Idræt og Ernæring
Tlf:35 32 41 98glb@nexs.ku.dkAmalie Viktoria GammelgaardKU Kommunikation, Presse
Tlf:93 51 60 67amalie@adm.ku.dkLinks
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Støtte fra A.P. Møller Fonden sætter gang i nyt formidlingsprojekt om Søren Kierkegaard17.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet har modtaget en bevilling på 6,1 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til at udvikle en ny formidlingsindsats om Søren Kierkegaard. Indsatsen skabes i et partnerskab mellem Københavns Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum og skal gøre Kierkegaards liv, tanker og forfatterskab tilgængeligt for et bredt publikum.
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum