Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af august
13.8.2026 14:11:24 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I forbindelse med jordbundsundersøgelser under Marselis Boulevard vil de trafikale fra midten af august vende tilbage efter en sommerpause.

Vejdirektoratets entreprenør er ved at undersøge de underjordiske forhold forud for anlæg af Marselistunnelen, og det betyder flere forskellige trafikale gener de kommende uger.
Arbejder på tilkørsel mellem Strandvejen og Marselis Boulevard
Fra mandag den 17. august og ugen ud vil der blive udført boringer mellem vejbanen og cykelstien på tilkørselsrampen fra Strandvejen til Marselis Boulevard. Nærmere bestemt ud for parkeringskælderen, som ligger Marselis Boulevard 12.
Arbejdet udføres som aften- og natarbejde mellem 19:00 og 05:00. Imens vil kørebanen blive indskrænket til 3,25 meter og cyklister skal trække forbi arbejdet via fortovet. I dagtimerne vil der være mere plads til trafikanterne. Boreriggen vil stå på stedet, og trafikanter skal være opmærksomme på, at den fylder lidt ud på vejbanen og lidt ind på cykelstien.
Beboere kan komme til og fra parkeringskælderen i hele perioden, men boreriggen og arbejdsområdet omkring den vil optage plads, som man må køre udenom.
Der er ikke tale om særligt støjende arbejde, men beboere i området vil kunne høre arbejdet i løbet af natten. Vejdirektoratet håber på forståelse for at arbejdet udføres om natten.
Arbejder på Adolf Meyers Vej
En del af Marselistunnelen kommer til at forløbe under Adolf Meyers Vej, hvor der fra mandag den 17. august til og med september skal udføres undersøgelser af jordbundsforholdene.
I perioden vil boreriggen og arbejdsområdet spærre det ene spor. Spærringen vil flytte sig efterhånden som de enkelte boringer færdiggøres.
Der er ingen gennemgående biltrafik på Adolf Meyers Vej, men der er ofte en del trafikanter og beboere, som parkerer i vejsiden. I perioden vil muligheden for at parkere i vejsiden på Adolf Meyers Vej være indskrænket.
Følg med i generne på vd.dk
Arbejdet med de geotekniske undersøgelser er svære at tidsfastsætte varigheden af præcist, og derfor kan tidsplanerne med jordbundsundersøgelser hurtigt forskyde sig. Planen for, hvornår der bores hvor tilpasses derfor ofte.
Mens de geotekniske undersøgelser generer trafikken med inddragelse af kørespor og lignende vil Vejdirektoratet lave servicemeddelelser med information, som bliver sendt til pressen samt lagt på vd.dk/marselis. I servicemeddelelserne vil Vejdirektoratet informere om, hvor man den kommende tid kan forvente, at der vil være trafikale gener.
Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som arbejdet medfører. Det forventes at der vil være trafikale gener som følge af jordbundsundersøgelserne langs Marselis Boulevard det meste af året ud.
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra slutningen af august20.8.2026 14:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard fortsætter, og går op i gear. Der vil i de kommende uger være et par strækninger med trafikale gener på Marselis Boulevard.
Vejdirektoratet reparerer asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 27. august og cirka tre uger frem reparerer Vejdirektoratet asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og skal forebygge større vinterskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum