Trafikale gener på Marselis Boulevard fra slutningen af august
20.8.2026 14:44:31 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard fortsætter, og går op i gear. Der vil i de kommende uger være et par strækninger med trafikale gener på Marselis Boulevard.

For at komme i mål med de geotekniske undersøgelser forud for anlæg af Marselistunnelen, vil der fra uge 35 igen komme periodevise spærringer af spor på Marselis Boulevard.
Arbejder på Åhavevej
Fra mandag den 24. august vil der blive udført boringer på Åhavevej mellem Skanderborgvej og jernbanebroen i det spor, som ligger nærmest midterrabatten i begge retninger. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde mellem 18:00 og 06:00 for at tage størst muligt hensyn til trafikanterne.
Entreprenøren starter i vestgående retning ud af byen, hvor der skal foretages en enkelt boring. Forventeligt kan den udføres på en-to nætter.
Herefter skal der udføres to boringer i østgående retning, hvorfor der vil være sporreduktion i to-fire nætter.
Forbi vejarbejdet vil der være en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, som fastholdes i dagtimerne. Borestedet bliver tildækket med køreplader så begge vognbaner kan benyttes i dagtimerne.
Arbejder mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue
Ligeledes fra mandag den 24. august og ugen ud vil der være et spor farbart mellem Stadion Allé og Dalgas Avenue. Det højre spor samt parkeringspladserne foran rækkehusene spærres, og trafikken samles i det venstre spor på strækningen døgnet rundt i perioden.
Arbejder mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé
I samme uge starter et tre uger langt arbejde op mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé. Arbejdet sker som led i at sikre trafikafviklingen under nogle af de tilbageværende forundersøgelser.
Fra mandag den 24. august og tre uger frem vil det østgående spor nærmest midterrabatten være spærret døgnet rundt, mens det vestgående spor nærmest midterrabatten spærres mellem 19:00 og 05:00.
Fra tirsdag den 25. august klokken 22:00 til onsdag den 26. august klokken 05:00 spærres alle fire vognbaner på strækningen grundet fældning af fire træer. I de mellemliggende timer vil trafikanterne blive ledt på omkørsel via Harald Jensens Plads.
Følg med i generne på vd.dk
Arbejdet med de geotekniske undersøgelser er svære at tidsfastsætte varigheden af præcist, og derfor kan tidsplanerne med jordbundsundersøgelser hurtigt forskyde sig. Planen for, hvornår der bores hvor tilpasses derfor ofte.
Mens de geotekniske undersøgelser generer trafikken med inddragelse af kørespor og lignende vil Vejdirektoratet lave servicemeddelelser med information, som bliver sendt til pressen samt lagt på vd.dk/marselis. I servicemeddelelserne vil Vejdirektoratet informere om, hvor man den kommende tid kan forvente, at der vil være trafikale gener.
Vejdirektoratet forventer at der skal udføres geotekniske undersøgelser under Marselis Boulevard fra april 2026 og året ud. Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som arbejdet medfører.
|
Vejdirektoratet bygger Marselistunnelen, som vil sikre en hurtig, direkte og mere sikker vej mellem Aarhus Havn og E45 Østjyske Motorvej. Tunnelen flytter tung trafik væk fra Marselis Boulevard, og sikrer dermed et roligere og sundere bymiljø omkring Marselis Boulevard. Marselistunnelen vil dermed skabe vækst og grøn byudvikling til gavn for både borgere og erhverv. I 2026 udfører Vejdirektoratet geotekniske undersøgelser, som skal fastlægge jordens egenskaber forud for detailprojekteringen af tunnelprojektet. Undersøgelserne udføres som boringer. |
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
Vejdirektoratet reparerer asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning20.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 27. august og cirka tre uger frem reparerer Vejdirektoratet asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og skal forebygge større vinterskader.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Aabybro og Pandrup19.8.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag 26. august og cirka fire uger frem vil der finde vejarbejde sted på Omfartsvejen mellem Aabybro og Pandrup i Vendsyssel.
E45 skal have ny asfalt ved Haverslev19.8.2026 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 24. august og cirka tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på E45 ved Haverslev i Himmerland. Arbejdet bliver udført i nordlig køreretning og finder sted i dagtimerne.
Ny asfalt i rundkørslen ved Antvorskov Kaserne19.8.2026 13:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt i rundkørslen på rute 22 ved Antvorskov Kaserne syd for Slagelse. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst mulig gene for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum