Vejdirektoratet

Vejdirektoratet reparerer asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning

20.8.2026 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Fra torsdag den 27. august og cirka tre uger frem reparerer Vejdirektoratet asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og skal forebygge større vinterskader.

Fra den 27. august og tre uger frem reparerer Vejdirektoratet asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning. Foto: Vejdirektoratet.
Fra den 27. august og tre uger frem reparerer Vejdirektoratet asfalten på Motorring 3 mellem Roskildevej og Jyllingevej i nordlig retning. Foto: Vejdirektoratet.

Det nuværende slidlag, der blev udlagt i 2008, har gennem årene særligt udviklet revner i de spor hvor belastningen fra den tunge trafik er størst. Asfaltarbejdet koncentrerer sig derfor om højre kørespor og spor to, hvor belægningen er mest slidt.  

Når vand trænger ned i den beskadigede belægning og udsættes for frost og tø, kan skaderne udvikle sig til afskalninger og huller. Derfor bliver der udlagt et nyt tyndt slidlag på en sammenhængende strækning frem for en række mindre punktreparationer der skal forlænge belægningens levetid, begrænse risikoen for vinterskader og mindske behovet for akutte reparationer.

Når arbejdet er afsluttet, vil trafikanterne opleve en mere jævn kørebane og bedre kørekomfort.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, bliver motorvejen indsnævret til ét spor, og hastigheden nedsat til 50 km/t. Det vil medføre forsinkelser og kødannelse, særligt i de tidlige aftentimer. Trafikanterne opfordres derfor til at være ekstra opmærksomme, da vejarbejderne arbejder tæt på den passerende trafik.

Arbejdet udføres primært i

  • Hverdage: kl. 20.00-05.00
  • Weekender: kl. 21.00-08.00


Følgende ramper vil være spærret under arbejdet:

  • Tilkørselsrampen fra Roskildevej mod nord kl. 19.00-05.00 på hverdage og til kl. 08.00 i weekender.
  • Fra- og tilkørselsramperne ved Jyllingevej mod nord kl. 19.00-05.00 på hverdage og til kl. 08.00 i weekender.
  • Forbindelsesrampen fra Frederikssundmotorvejen (rute 17) mod nord kl. 20.00-05.00 på hverdage og til kl. 08.00 i weekender.


Motorvejen er åben for normal trafik udenfor arbejdstiden, men med en midlertidig hastighedsbegrænsning på 80 km/t gennem arbejdsområdet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet kan medføre, og opfordrer trafikanterne til at planlægge deres rejse i god tid.

trafikinfo.dk kan trafikanterne løbende holde sig orienteret om vejarbejdet og den aktuelle trafiksituation.

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye