


Caffey afløser syg Augusta Schackinger
13.8.2026 09:13:08 CEST | H.C. Andersen Festivals | Pressemeddelelse
Augusta Schackinger har desværre måtte melde afbud til Kongens Have Live på grund af sygdom. Heldigvis er det lykkes at få Caffey, der blandt andet er kendt fra X Factor og radiohittet 'Karma Is A Bitch', til at åbne festivalen med et DJ-set.

Det ene stjernefrø afløser det andet, når Kongens Have Live på fredag skydes i gang. Det fynske stjernefrø Augusta Schackinger er blevet syg, men i stedet er det lykkes at få et andet stjernefrø, Caffey, til at åbne festen i Kongens Have.
”Vi er selvfølgelig rigtig kede af, at Augusta Schackinger er blevet syg og har måtte melde afbud. Vi havde glædet os til at have hende på scenen i hendes hjemby, men helbredet kommer først. Vi ønsker hende rigtig god bedring og glæder os til næste gang, vi kan opleve hende i Odense,” siger Henrik Sørensen, BrandM Live.
Caffey åbner festen
I stedet for Augusta Schackinger bliver det Caffey med det borgerlige navn Mathilde Caffey, der åbner den allerførste Kongens Have Live.
Mathilde Caffey blev kendt i hele Danmark, da hun som 15-årig nåede finalen i X Factor i 2020. Siden har hun under kunsternavnet Caffey etableret sig som en af de spændende nye stemmer på den danske musikscene med blandt andet 'Karma Is A Bitch', 'Undskyld Mama', ‘Sensuel' og senest ‘Voksen'.
På fredag kommer hun til Odense med et DJ-set og får dermed æren af at åbne Kongens Have Live.
”Caffey er et virkelig spændende navn, som vi tror, danskerne kommer til at høre meget mere til. Hun har masser af energi og passer perfekt til den fest, vi gerne vil skabe til Kongens Have Live. Vi glæder os til, at hun åbner dagen, og heldigvis ser vejrudsigten perfekt ud til en hel dag med 5 livekoncerter i Kongens Have,” siger Henrik Sørensen.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra H.C. Andersen Festivals
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra H.C. Andersen Festivals
International opmærksomhed på ny dansk legehåndbog15.8.2023 14:17:34 CEST | Pressemeddelelse
Legebaseret pædagogik fungerer bedst, når pædagogerne understøtter og deltager i legefællesskaber, men praktikere er i tvivl om hvor meget, de skal træde ind i børnenes leg – og hvordan. Ny dansk legehåndbog giver redskaber til netop dét ved hjælp af H.C. Andersens eventyr, og den møder allerede interesse fra Kina, hvor dansk pædagogik – og H.C. Andersen – er i høj kurs.
Ny marketing- og kommunikationschef til H.C. Andersen Festivals9.8.2023 13:23:17 CEST | Pressemeddelelse
Anders Hybholt begynder 1. september som ny marketing- og kommunikationschef for H.C. Andersen Festivals i Odense.
H.C. Andersen Festivals løfter sløret for stærkt jubilæumsprogram: Manden med lysshowet er tilbage10.5.2023 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivaleventyret begyndte for mere end ti år siden med bl.a. en række spektakulære lysshows. Derfor vender multimediekunstner Nojus Sabalis selvfølgelig også tilbage, når H.C. Andersen Festivals i august kan fejre sin første runde fødselsdag med et tæt pakket festivalprogram.

