KD fornyer sig: nyt logo, ny hjemmeside og orange profil
3.8.2026 10:52:49 CEST | Kristendemokraterne | Pressemeddelelse
Dansk kristendemokrati fornyer sig: nyt look, ny hjemmeside og fornyet fokus på at nå ud til vælgerne - men med uændrede værdier om familie, fællesskab og etik over profit.

Kristendemokraterne (KD) har netop lanceret en helt ny hjemmeside på kd.dk og præsenterer samtidig partiets fornyede visuelle identitet med nyt logo og den orange farve som det bærende udtryk. Lanceringen er et synligt udtryk for en større og igangværende fornyelse og styrkelse af partiet — organisatorisk, kommunikativt og politisk.
Et parti i bevægelse
Kristendemokraterne er et parti i aktiv udvikling. De seneste år har partiet arbejdet målrettet på at styrke sin organisation, skærpe sin politiske profil og nå ud til flere danskere med det kristendemokratiske budskab om familien, fællesskabet og ansvaret for det enkelte menneske. Den nye hjemmeside og den fornyede visuelle identitet er det seneste og mest synlige skridt i denne proces - men langt fra det sidste.
"Fornyelsen handler om at tydeliggøre hvem vi er i egen ret: et borgerligt midterparti - den handler om at sikre, at endnu flere danskere opdager, at KD er relevant for dem. Orange er ikke bare en farve - det er en holdning. Et menneskesyn der sætter familien og fællesskabet først og etik over profit," siger Jeppe Hedaa, landsformand for Kristendemokraterne.
Nemmere at engagere sig og finde kandidater
Den nye hjemmeside er struktureret så det er nemt at finde partiets politiske holdninger og muligheder for at engagere sig. Fremover vil det også blive væsentligt nemmere at finde og komme i kontakt med partiets kandidater rundt om i landet - en funktion der løbende udbygges på kd.dk.
KD som daglig betegnelse
Partiet vil fremover i stigende grad anvende forkortelsen KD - en udvikling flere europæiske søsterpartier inden for EPP-familien og andre danske partier allerede har taget til sig. Partiet skifter ikke navn. Kristendemokraterne er og forbliver Kristendemokraterne, med et uændret kristendemokratisk værdigrundlag.
Vælgererklæringer - støt demokratiet
Som del af fornyelsen sætter KD også fornyet fokus på indsamlingen af vælgererklæringer. En vælgererklæring er en officiel tilkendegivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at man støtter et partis ret til at stille op til Folketinget. Det er ikke en stemme, ikke et medlemskab og ikke en politisk forpligtelse - det er udelukkende en støtte til et mangfoldigt demokrati. Partier uden for Folketinget skal indsamle et bestemt antal erklæringer for at kunne stille op ved næste valg. Vælgererklæringer kan afgives på kd.dk.
Nyt logo til redaktionernes brug
Kristendemokraternes nye logo er vedhæftet og frit tilgængeligt til redaktionel brug. Vores presseside vil snart indholde yderligere materiale til download.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe HedaaLandsformand, ordfører for finans, økonomi, erhverv og forsvar
Tlf:+45 40555777formand@kd.dkBilleder




Links
Om Kristendemokraterne
Kristendemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
KristenDemokraterne støtter Sverige: Nordiske elforbrugere skal ikke være EU’s energikasse8.5.2026 15:00:09 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Hedaa bakker op om Sverige: Penge fra nordiske elforbrugere skal styrke nordisk energiforsyning, ikke sendes videre til EU-projekter langt fra Norden.
Kristendemokraterne: Vælgererklæringssystemet skaber et demokratisk problem1.3.2026 16:06:15 CET | Pressemeddelelse
50.000 borgere klikkede ind - kun 4.000 blev godkendt. Nu advarer partiet mod et digitalt filter i demokratiet.
Kristendemokraterne: Hæv spærregrænsen til 3 procent og fjern barrierer for nye partier19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne vil bytte højere spærregrænse for færre barrierer, partiet foreslår enklere vælgererklæringer og advarer om, at nuværende regler reelt holder nye partier ude af Folketinget.
KristenDemokraterne bakker op om borgerforslag om Dyrevelfærdsloven12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne bakker op om borgerforslaget, fordi dyrevelfærd er et spørgsmål om ansvar og værdighed. Industriel svineproduktion må aldrig stå over hensynet til levende, sansende dyr. Forvalterskab handler om klare grænser, ordentlighed og politisk mod.
Der er intet som fakta, der kan ødelægge en god historie1.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konservative med kors? Religionspolitik? Fortidens parti? Myterne er mange. Her gennemgår vi de fem største og erstatter fordomme med fakta.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum