Djøf: Flere fædre tager længere barsel – men lønnen halter stadig efter

Privatansatte fædre holder i dag markant længere barsel end for få år siden. Det er en positiv udvikling på årsdagen for indførslen af øremærket barsel til begge forældre den 2. august 2022.  

Ny medlemsanalyse fra Djøf blandt privatansatte viser, at mænd i gennemsnit holder 15,2 ugers barsel mod 12,7 uger i 2023. Samtidig er antallet af uger med ret til fuld løn under barsel steget til 20 uger i 2025 mod 12 uger i 2021 blandt de mænd, som har bedre vilkår end funktionærloven.  

"Det er glædeligt, at flere fædre bruger den ret til barsel, de har fået. Det giver børn mulighed for en tættere relation til begge forældre fra begyndelsen. Det understreger vigtigheden af, at fædre med de nye regler i 2022 endelig fik styrket deres rettigheder til at holde orlov med deres børn", siger Sara Vergo, formand for Djøf 

Løn under barsel afhænger af arbejdspladsen 

Udviklingen går den rigtige vej. Men analysen viser også, at barselsvilkårene fortsat afhænger af, hvor man arbejder, og for nogle også om man har været ansat længe nok. 17 % af de privatansatte mænd er alene omfattet af funktionærloven og har derfor ingen særskilt ret til løn under barsel. Blandt kvinder gælder det 11 %, hvilket giver dem ret til halv løn.  

"Vi er slet ikke i mål endnu. Det er vigtigt for os at fortsætte arbejdet med at sikre bedre lønrettigheder under barsel.  Løn spiller en vigtig rolle for, hvordan forældre forholder sig til både egen og deres partners barsel – især ved vi, at løn har betydning for hvor lang barsel mænd holder. Den meget skæve fordeling af orloven, der hidtil har kendetegnet Danmark har haft store konsekvenser for kvinders arbejdsliv samt deres løn og pensionsforhold", pointerer Sara Vergo.  

Anciennitetskrav går ud over ligestilling og jobmobilitet  

Djøf peger på anciennitetskrav som et særligt problem. 26 % af mændene og 19 % af kvinderne, der har bedre barselsvilkår end funktionærloven er fortsat underlagt anciennitetskrav og skal derfor have været ansat i en bestemt periode, før de får ret til løn under barsel. Det betyder i praksis, at både kvinder og mænd med familieplaner begrænses i at skifte job af frygt for at miste retten til løn under barsel. 

”Anciennitetskrav har negative konsekvenser for både ligestilling og mobilitet på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Djøfs formand, som fortsætter:  

"Barsel bør ikke ses som et personalegode, man skal gøre sig fortjent til. Det er en naturlig del af arbejdslivet at få børn. Derfor bør anciennitetskrav afskaffes, da det rimer meget dårligt på et moderne arbejdsmarked". 

Djøf arbejder sammen med IDA, DM og Tænketanken EQUALIS i Barselsalliancen for at modernisere barselsreglerne og skabe mere ens og tidssvarende vilkår for lønmodtagere. 

Faktaboks – Djøfs barselsanalyse  

• Privatansatte mænd holder i gennemsnit 15,2 ugers barsel mod 12,7 uger i 2023. Privatansatte kvinder holder fortsat i gennemsnit 33,5 ugers barsel. 

• 17 % af privatansatte mænd er alene omfattet af funktionærloven og har dermed ingen særskilt ret til løn under barsel. Det samme gælder 11 % af kvinderne, der har ret til halv løn.  

• Blandt mænd med bedre barselsvilkår end funktionærloven er retten til fuld løn under barsel steget fra 12 uger i 2021 til 20 uger i 2025. Kvinder har i gennemsnit ret til 25 ugers fuld løn under barsel. Ingen forskel fra 2021.   

• 26 % af mændene og 19 % af kvinderne med bedre barselsvilkår end funktionærloven er fortsat underlagt anciennitetskrav for at få løn under barsel. 

Undersøgelsen er vedhæftet. 

 
Kontakt pressechef Torben Gross, tgr@djoef.dk, tlf. 21 49 01 73