Forskere opdager syv nye frøarter på Madagaskar

Et internationalt forskerhold har beskrevet syv nye arter af Madagaskars sky diamantfrøer (Rhombophryne). Opdagelsen viser, at en af øens mest gådefulde grupper af padder rummer langt større biodiversitet, end forskerne hidtil har været klar over.

At vide, hvor arter lever – og at kunne skelne dem fra hinanden – er en grundlæggende forudsætning for både at forstå og beskytte biodiversiteten. Ved at kombinere naturhistoriske samlinger, feltarbejde og avancerede DNA-analyser har forskerne afsløret skjult biodiversitet og løst en mangeårig taksonomisk udfordring. Ved at afklare arternes identitet og udbredelse skaber studiet et vigtigt grundlag for fremtidens naturbeskyttelse i Madagaskars hastigt forsvindende regnskove.

– Diamantfrøernes mangfoldighed har gemt sig lige under fødderne på os, fortæller Mark D. Scherz, kurator for herpetologi ved Statens Naturhistoriske Museum og studiets hovedforfatter.

– Mange af arterne tilbringer størstedelen af deres liv skjult i skovbunden, og selv når de kommer frem, kan de være overraskende svære at skelne fra hinanden, siger han.

Diamantfrøerne er blandt Madagaskars mest karakteristiske padder. Nogle arter er bemærkelsesværdigt runde og minder om regnfrøerne fra det afrikanske fastland, mens de tilbringer det meste af deres liv skjult i skovbunden. Andre lever i mos eller på skovbunden og har enten lange ben eller en kraftig kropsbygning. Selvom de fleste ved første øjekast virker brune og anonyme, gemmer flere arter på markante orange, hvide eller sorte aftegninger på lår og lænd, som sandsynligvis bruges til at forskrække rovdyr.

Netop deres skjulte levevis har gjort diamantfrøerne til en af de mindst undersøgte grupper af hvirveldyr på Madagaskar.

Tolv år undervejs

Projektet begyndte for mere end tolv år siden, da forskerne gentagne gange stødte på frøer, som tydeligt repræsenterede arter, der endnu ikke var beskrevet af videnskaben. Det viste sig dog vanskeligt at fastslå, fordi de historiske artsnavne ikke umiddelbart kunne kobles til moderne genetiske data.

– Da jeg begyndte arbejdet for tolv år siden, vidste vi allerede, at flere arter ventede på at blive beskrevet, og næsten hver ekspedition til Madagaskar førte til endnu en ny art. Nogle var forholdsvis enkle at beskrive, mens andre var komplicerede på grund af usikkerhed om ældre artsbeskrivelser. Det viste sig at være et puslespil, der tog mange år at få lagt, fortæller Mark D. Scherz.

Gennembruddet kom med brugen af museomics – sekventering af DNA fra historiske museumsprøver. Ved at kombinere genetiske data fra historiske samlinger med nyindsamlet materiale samt analyser af frøernes ydre kendetegn, skeletter og kald lykkedes det forskerne at koble de historiske artsnavne til de rette evolutionære slægtskaber og dermed løse årtiers taksonomiske usikkerhed.

De historiske museumsprøver viste sig at være afgørende for at fastslå identiteten af flere af arterne.

– Naturhistoriske samlinger er langt mere end arkiver over fortiden – de er helt afgørende videnskabelige ressourcer for vores forståelse af biodiversiteten i dag, siger Alice Petzold fra University of Potsdam, som ledede arbejdet med museomics.

– Ved at sekventere historiske museumsprøver, herunder de oprindelige typeeksemplarer, kunne vi besvare spørgsmål, som forskere har arbejdet med i generationer, tilføjer hun.

Et fundament for naturbeskyttelse

Studiet er resultatet af et tæt samarbejde mellem forskere og institutioner i Madagaskar og Europa. Samtidig viser det, hvor tæt forskning i biodiversitet og naturbeskyttelse hænger sammen. Mange diamantfrøer lever i skove, som i stigende grad bliver opdelt og forsvinder som følge af skovrydning, mens forskerne stadig ved meget lidt om arternes biologi.

– For mange arter ved vi stadig næsten ingenting om deres formering, bestandsstørrelser eller økologiske krav. Uden den viden bliver det langt vanskeligere at vurdere deres bevaringsstatus og beskytte dem effektivt, siger medforfatter Andolalao Rakotoarison fra Institut d'Enseignement Supérieur de Soavinandriana Itasy i Madagaskar.

Resultaterne indgår allerede i planlægningen af naturbeskyttelse på Madagaskar. Under en workshop om beskyttede naturområder i marts 2026, afholdt som led i landets Biodiversity 30×30-program, bidrog flere af de nyligt beskrevne arter – herunder Rhombophryne quentini – direkte til forslag om at styrke og udvide beskyttede naturområder.

Selv efter beskrivelsen af syv nye arter – hvilket bringer det samlede antal kendte arter af Rhombophryne op på 27 – vurderer forskerne, at der næsten med sikkerhed stadig findes arter, som endnu ikke er opdaget eller beskrevet af videnskaben.

Selvom studiet besvarer en række mangeårige spørgsmål, mener Mark D. Scherz, at det kun er begyndelsen.

– Hver ny art repræsenterer millioner af års unik evolutionær historie. Jo mere vi lærer om Madagaskars enestående padder, desto tydeligere bliver det, hvor meget der stadig er tilbage at opdage, siger han.