Boligejernes betalingsevne er fortsat stærk og stabil
31.7.2026 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
De tre vigtige konklusioner om tallene:
-
Restanceprocenten, som angiver, hvor stor en andel af de samlede terminsydelser på boliglån (målt i kroner) der ikke bliver betalt som aftalt, lå i 1. kvartal 2026 på 0,11 pct. Det svarer til, at boligejerne i gennemsnit manglede at betale 11 øre for hver 100 kr. i terminsydelse.
-
Restanceprocenten har siden starten af 2021 ikke været over 0,15 pct., hvilket historisk set er et meget lavt og stabilt niveau.
-
Udviklingen afspejler en sund privatøkonomi, høj beskæftigelse og ansvarlig långivning i de danske penge- og realkreditinstitutter.
”Boligejerne viser fortsat stor stabilitet, når det kommer til at betale deres lån til tiden. At restanceprocenten fortsat ligger på så lavt et niveau, afspejler en stærk privatøkonomi blandt danske boligejere. Det viser samtidig, at penge- og realkreditinstitutternes kreditvurderinger sikrer, at boligkøbere har både økonomisk råderum og robusthed,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, og fortsætter:
”Hvis en boligejer alligevel oplever økonomiske udfordringer og får svært ved at betale sit boliglån som aftalt, er det vigtigt at kontakte sin rådgiver i tide. Rådgiveren kan ofte hjælpe med at skabe overblik, finde løsninger og få privatøkonomien tilbage på sporet.”
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark lancerer boligudspil: Gode boliger gennem hele livet21.9.2026 07:37:45 CEST | Pressemeddelelse
Boligbehovene ændrer sig gennem livet, men boligmarkedet følger ikke altid med. Med et nyt boligudspil præsenterer Finans Danmark en række forslag, der skal gøre det lettere at finde en bolig, der passer til både behov og økonomi – fra den første bolig til boligen i den tredje alder.
Nye tal: Samme adgang til boliglån på landet som i byerne21.9.2026 07:16:46 CEST | Pressemeddelelse
Boligkøbere i landdistrikterne har ikke sværere ved at få lån end boligkøbere i resten af landet. Det er konklusionen i en ny analyse fra Finans Danmark. Boligkøbere i landdistrikterne får i lige så høj grad tilbud på lån til boligkøb som andre steder i landet.
Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov20.9.2026 07:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Mange ældre danskere bor i dag i boliger, der ikke længere passer til den livsfase, de er i. Allerede blandt de 55-64-årige oplever mange, at boligen ikke matcher deres behov, mens udfordringerne blandt de ældste ældre ofte handler om store og vedligeholdelseskrævende boliger samt en flytteproces, der virker uoverskuelig. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark.
Der bliver solgt færre huse, men priserne fortsætter op18.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Priserne på parcel- og rækkehuse er steget det seneste år, samtidig med at der er blevet solgt færre huse. Køberne har fået mindre nedslag i udbudsprisen sammenlignet med for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investorer strømmer mod danske obligationer efter turbulent 202615.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene strømmer ind i investeringsfonde med danske obligationer i et uset højt tempo. Nettokøbet af detail-fonde med fokus på danske obligationer har i 2026 allerede oversteget det samlede nettokøb fra 2019 til 2025. Sammen med positive aktieafkast har det betydet, at der ved udgangen af august 2026 samlet set var 1.499 mia. kr. investeret i danske detailfonde. Det er ny rekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum