Den helt rigtige medicin

Det er tydeligt at se, at den unge patient har prøvet det før. 21-årige Oliver ligger helt rolig på briksen, da lægen på Aarhus Universitetshospital fører en tynd, bøjelig kikkert ind gennem endetarmen på ham for at foretage en koloskopi. Den seneste tid har været præget af konstante smerter, så nu skal Oliver i gang med en ny behandling. For syv år siden fik han konstateret Crohns sygdom, som er en kronisk betændelsessygdom i fordøjelseskanalen. Siden har han måttet tygge sig igennem en række forskellige behandlinger og medicintyper, og ingen af dem har virket efter hensigten:

”Der har været en masse bivirkninger ved den medicin, jeg har fået indtil videre. Meget tør hud og meget kløen, så jeg har haft svært ved at sove, hvilket har gået ud over studierne og mit sociale liv. Det har været enormt træls. Jeg har også mistet håret, og det er selvfølgelig ærgerligt som 21-årig at have fået en tilbagegående hårlinje,” fortæller han.

Hans læge Anders Kirch Dige drejer kikkerten videre op gennem tyktarmen for at undersøge betændelsen nærmere, og for at finde svar på hvorfor de daglige piller og det ugentlige præparat, som Oliver selv har sprøjtet ind i kroppen med en injektionspen, ikke har kunnet standse symptomerne. Tværtimod har det givet ham diarré og blod i afføringen.

”I dag prøver vi forskellige behandlinger af, indtil vi finder den rigtige. I den periode er det selvfølgelig træls for patienterne, at de mærker mere til deres sygdom, og der er jo desværre også nogle, som vi ikke kan finde den rigtige medicin til. Så ender de tit med at skulle opereres,” siger Anders Kirch Dige.

Den danske tarm

Når det kommer til inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom, der går under fællesbetegnelsen IBD, har Danmark en af verdens højeste forekomster. Det er især unge mennesker som Oliver, der bliver ramt af sygdommen, og antallet af patienter vil stige mærkbart i mange år endnu. Det viser et omfattende globalt Nature-studie fra sidste år, der har kortlagt de epidemiologiske faser på tværs af 82 geografiske områder. I 2014 havde 0,86 procent af den danske befolkning IBD, og ifølge studiet vil andelen i 2043 være steget til 1,59 procent. Det svarer til i omegnen af 100.000 danskere.

”Vi har allerede svært ved at rumme sygdommene i dag, så hvad skal vi stille op i fremtiden? Det er vigtigt, at vi bruger de her forudsigelser til at forberede os, for der bliver masser at lave,” udtalte en af medforfatterne til studiet, professor og overlæge Johan Burish, dengang til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Fremtiden er på trapperne, for i en nyoprettet sektion under Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet er forskerne i disse måneder i fuld gang med at dyrke tarm-organoider i laboratoriet. Det er en slags mini-organer der kopierer patientens egne celler og danner en tredimensionel struktur, som muliggør test af forskellige lægemidler og behandlingsformer. Med andre ord: Patienter som 21-årige Oliver slipper for at agere forsøgsdyr:

”Jeg ville jo ønske, at jeg kunne få noget behandling, som er helt tilpasset mig, og som bare virker, så jeg ikke hele tiden skal tænke på det. For der er da mange bekymringer… Hvad nu hvis min sygdom spreder sig til andre dele af tarmen? Så kan det have indflydelse på, hvad jeg kan optage, og hvad jeg kan spise,” fortæller han.   

Lektor og ph.d. Thomas Lykke-Møller Sørensen, der leder sektionen for Molecular & Cellular Biotechnology, fremhæver organoider som et lovende redskab inden for udviklingen af personlig medicin, der kan reducere både bivirkninger og unødig behandling.

”Vores sundhedsvæsen koster mange penge, og hvis vi kan komme tættere på at give den rigtige behandling i første forsøg, på baggrund af en forståelse for hvordan den enkelte patient responderer på behandlingen, så er vi jo kommet et langt stykke,” siger han.

 

60.000 biologiske manualer

I Danmark er det Nationalt Genom Center som i samarbejde med regionerne driver infrastrukturen for personlig medicin. Den består grundlæggende af en supercomputer og en database, som efter flere års indsamling nu indeholder 60.000 genomer fra patienter. Et genom er en slags biologisk manual over alt det DNA, der skal til for at danne og vedligeholde en levende organisme.  

”I dag er der 17 udvalgte patientgrupper, som får tilbudt genomsekventering og bliver testet for eksempelvis kræft eller arvelige sygdomme. Men hvis vi med disse mini-organer samtidig kan afprøve, hvilke lægemidler der virker på patientens egne celler, kan vi i endnu højere grad målrette behandlingen af den enkelte patient,” siger Bettina Lundgren, som er vicedirektør i Digital Sundhed Danmark og tidl. direktør for Nationalt Genom Center. Hun mener, at den store database med de 60.000 genomer kan gøre organoid-resultaterne endnu mere værdifulde:  

“Nye teknologier kan få stor betydning for personlig medicin, men hvis de skal komme patienterne til gavn, skal vi både kunne vise, hvor de skaber reel værdi, og have den infrastruktur, de data og de arbejdsgange, der gør det muligt at bruge dem sikkert og ansvarligt i sundhedsvæsenet.”

Kræftens kompleksitet

Også internationalt er personlig medicin begyndt at bevæge sig i en retning, hvor organoiderne ses som et supplement til genetiske data. Det er stadig de færreste kræftpatienter, der finder en effektiv målrettet behandling via genetiske analyser alene, fordi de ikke afspejler tumorens biologiske kompleksitet. Og derfor har en forskergruppe fra Molekylær Medicinsk Afd., Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital indledt et studie, der undersøger, om man kan forbedre behandlingen af børn, unge og voksne med fremskreden kræft ved netop at kombinere genomisk profilering med dyrkning af organoider.

Over en periode på et år vil forskerne fremstille små tredimensionelle tumormodeller fra 75 patienter, som kan testes mod forskellige kræftlægemidler. Et vigtigt mål er at kunne levere behandlingsanbefalinger til lægerne inden for fire uger, så informationen kan bruges i klinisk praksis.

For den 21-årige kroniske tarmpatient Oliver venter endnu en ny behandling rundt om hjørnet, og hvilken en det bliver, afhænger af resultatet af dagens kikkertundersøgelse. Men det er ikke kun sygdommen, der følger med. Det er også alle bekymringerne.

”Ved inflammatoriske tarmsygdomme kan der jo være forhøjet risiko for kræft. Jeg ville blive meget glad, hvis der var noget, der kunne sikre, at jeg fik den rigtige medicin og ikke behøvede at være et forsøgsdyr, som man prøvede sig frem med. Så jeg ikke hele tiden skulle gå og bekymre mig”, siger han.  

 

Fakta om organoider: 

• Organoider er tredimensionelle cellekulturer, der dyrkes i laboratoriet ud fra stamceller eller vævsceller. De efterligner centrale strukturer og funktioner fra menneskelige organer.
• Organoider kan udvikle sig til at ligne blandt andet tarm, hjerne, lever, lunge, nyre og bugspytkirtel. De er ikke fuldt udviklede organer, men modeller, der efterligner vigtige biologiske processer.
• Teknologien blev udviklet i slutningen af 2000'erne og har siden revolutioneret biomedicinsk forskning.
• Forskere bruger organoider til at studere sygdomme, teste lægemidler og undersøge menneskers biologiske udvikling.
• Organoider kan i nogle tilfælde dyrkes fra en enkelt patients egne celler, hvilket gør dem interessante inden for personlig medicin.