Psykolog: Kapitalismen har tre mulige fremtider
13.8.2026 06:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
I en ny bog kortlægger lektor i psykologi, Séamus Power, tre realistiske scenarier for verdensøkonomiens fremtid – fra eskalerende ulighed til mere retfærdige former for kapitalisme.

Den økonomiske ulighed vokser år for år og præger i stigende grad både politik, verdensøkonomi og menneskers hverdag. Den udvikling skaber bekymring og spekulationer om, hvor menneskeheden er på vej hen.
I den nye bog Inequality – The View from Manywheres forsøger Séamus Power at flytte debatten væk fra simple modsætninger mellem rig og fattig. I stedet kortlægger han tre forskellige retninger, som verdens økonomiske system kan bevæge sig i.
”De tre plausible fremtider for kapitalismen og uligheden, jeg præsenterer, kan hjælpe os til at tænke i alternativer og tage stilling til, hvilken verden vi faktisk ønsker,” siger han.
De tre fremtidsscenarier
Det første scenarie er en fortsættelse af den nuværende udvikling, hvor de rigeste bliver stadig rigere og efterlader det store flertal på perronen.
”Stigende ulighed kan føre til politisk polarisering, social uro og større global ustabilitet. Kort sagt kan en sådan udvikling skabe en mere konfliktfyldt og uretfærdig verden,” vurderer Séamus Power.
Det andet scenarie er det modsatte: en stærk politisk reaktion, hvor ambitionen er økonomisk lighed for enhver pris. Men ifølge Séamus Power risikerer sådanne løsninger at komme med betydelige omkostninger i form af mindre frihed og dårligere økonomisk dynamik, og de kan forhindre verdens dårligst stillede i at undslippe fattigdommen.
Det tredje scenarie – som Séamus Power selv fremhæver som det mest lovende – er en pluralistisk kapitalisme.
”Her er målet ikke at fjerne ulighed fuldstændigt. Det handler om at skabe økonomiske systemer, der er mere retfærdige, giver mennesker redskaber til at komme ud af fattigdom og bedre muligheder for at realisere deres potentiale,” forklarer han.
Oplevelsen af retfærdighed er vigtigst
I sin forskning kombinerer Séamus Power psykologiske, økonomiske og filosofiske perspektiver. Målet er at forstå ulighed som mere end et spørgsmål om tal.
Hans forskning viser blandt andet, at det ikke nødvendigvis er graden af ulighed i sig selv, men hvordan den opleves, der driver politiske konflikter og social uro. Samtidig peger den på, at protester ikke kun opstår i økonomiske krisetider, men også kan vokse frem i perioder med fremgang, hvis oplevelsen af retfærdighed ikke følger med.
I stedet for kun at måle ulighed i kroner og øre fokuserer Séamus Power på, hvad mennesker faktisk kan gøre og blive i deres liv – inspireret af den såkaldte “human capabilities”-tilgang. Her vurderes et samfund ikke kun på økonomisk vækst, men på om mennesker har reelle muligheder for eksempel for at tage en uddannelse, leve et sundt liv og deltage aktivt i samfundet.
”Hvis vi vil forstå og løse de problemer, som økonomisk ulighed skaber, kan vi ikke nøjes med at analysere tal. Vi er også nødt til at tage højde for menneskers oplevelse af retfærdighed – og den hænger tæt sammen med, om mennesker har reelle muligheder i deres liv. Derfor handler det blandt andet om at løfte flere ud af fattigdom og sikre, at flere kan leve et værdigt liv,” argumenterer Séamus Power.
Metodisk trækker bogen på et bredt spektrum af forskning – fra store globale datasæt til kvalitative analyser af, hvordan mennesker oplever ulighed i hverdagen. Kombinationen gør det muligt både at kortlægge de store tendenser og forstå, hvordan ulighed faktisk mærkes i menneskers liv.
Ny ramme for ulighedsdebatten
Med sine tre fremtidsscenarier forsøger Séamus Power at udvide den offentlige debat, som ofte er fastlåst mellem enten kritik af kapitalismen eller forsvar for den.
”Løsningen på ulighedskrisen ikke at vælge én universel model, men at udvikle forskellige former for kapitalisme, der passer til forskellige samfund og værdier,” siger han og uddyber:
“Vi er nødt til at bevæge os ud over en snæver økonomisk forståelse af ulighed og i højere grad fokusere på retfærdighed, fattigdomsbekæmpelse og udnyttelse af menneskelige muligheder,” slutter Séamus Power.
'Inequality – The View from Manywheres' udkommer i dag på Cambridge University Press.
Forskerens hovedpointer
Séamus Power identificerer tre mulige fremtider for kapitalisme og ulighed:
- At opretholde status quo kan føre til øget polarisering og social uro
- Total lighed kan have negative konsekvenser for frihed, retfærdighed og fattigdomsbekæmpelse.
- “Pluralistisk kapitalisme” søger en balance mellem vækst, retfærdighed og menneskelige muligheder
Oplevet retfærdighed spiller en central rolle for politiske reaktioner på ulighed. Fokus bør flyttes fra ulighed alene til fattigdomsbekæmpelse og menneskelig udvikling.
Nøgleord
Kontakter
Séamus PowerLektorInstitut for Psykologi
seamus.power@psy.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29halskov@adm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
Uopklaret krukke-mysterium er blevet til verdens længste eksperiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 2.000 år siden blev massive stenkrukker hugget ud af klippegrunden og placeret på en højslette i det nordlige Laos. I dag rummer de ikke blot et arkæologisk mysterium, men også små, selvstændige økosystemer, som nu giver forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i, hvordan naturen former sig over årtusinder.
Kæmpe fald i antallet af spædbørn indlagt med RS-virus efter tilbud om vaccine28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste efterår blev alle gravide for første gang tilbudt at blive vaccineret mod RS-virus for at beskytte deres nyfødte mod den farlige luftvejssygdom. Nu peger nyt studie fra Københavns Universitet og Nordsjællands Hospital på, at det tilsyneladende har haft en stor effekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum