Forskere kiggede på 80.000 danske diabetikeres medicin: Kobler regelmæssigt brug til bedre hjertesundhed
7.8.2026 08:45:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Voksne med type 2-diabetes, som ikke tager deres medicin konsekvent, har en 27 procent højere risiko for hjertesygdomme, viser nyt studie. Effekten er endnu stærkere blandt yngre patienter.

Type 2-diabetes er forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme. Derfor får mange mennesker med type 2-diabetes ordineret medicin, der sænker blodsukkeret for at reducere risikoen.
Men ikke alle tager deres medicin regelmæssigt, og det kan gøre dem mere sårbare. Forskere har samtidig haft svært ved at fastslå, i hvor høj grad et disciplineret indtag af medicin over flere år påvirker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde.
Det har forskere fra Københavns Universitet nu undersøgt ved at følge medicinforbruget hos næsten 80.000 danskere over en tiårig periode. De fandt, at personer, som konsekvent tog deres ordinerede diabetesmedicin, i gennemsnit undgik alvorlige hjerte-kar-komplikationer over syv måneder længere, end personer som ikke var konsekvente i deres medicinforbrug.
”Den rigtige medicin er kun det første skridt. Vores studie viser, at det har en reel betydning for hjertesundheden, om man faktisk er i stand til fortsat at tage medicinen i de efterfølgende år. Det understreger behovet for at tilbyde individuel støtte tidligt efter diagnosen, i stedet for at antage at recepten er nok i sig selv,” siger lektor Jordi Merino fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) ved Københavns Universitet, som har ledet studiet.
Kortlagde et årtis medicinforbrug
Forskerne dykkede ned i de danske sundhedsregistre for at undersøge medicinvanerne. De analyserede data fra 79.510 voksne, som blev diagnosticeret med type 2-diabetes og påbegyndte behandling med ikke-insulinbaseret diabetesmedicin mellem 2005 og 2012.
Forskerne brugte en statistisk metode til at registrere udlevering af medicin fra apoteker over en tiårig periode.
På den måde identificerede de tre tydelige mønstre blandt patienterne: 41 procent var gode til at følge det anbefalede medicinindtag – i fagsprog kaldet høj adhærens. 33 procent havde moderat adhærens, mens 26 procent faldt hurtigt fra og havde vedvarende lav adhærens.
Personer, der ikke tog deres medicin regelmæssigt, havde en 27 procent højere risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med personer, der var konsekvente i deres medicinindtag. Gruppen med moderat adhærens havde en syv procent højere risiko.
Sammenhængen var stærkest for såkaldt iskæmisk hjertesygdom – sygdomme, som skyldes en forsnævring af de blodårer, der sender blod og ilt til hjertet – med en 45 procent højere risiko hos dem, der var dårlige til at tage deres medicin fast. Gruppen havde desuden en 24 procent højere risiko for slagtilfælde.
Risikoen er størst blandt yngre patienter
Konsekvenserne var endnu mere markante blandt yngre voksne. Her var lav adhærens forbundet med en 73 procent højere risiko for hjerte-kar-hændelser før 55-årsalderen sammenlignet med personer, der tog deres medicin konsekvent. Udvikler man type 2-diabetes tidligt i livet, medfører det en større risiko for skader på blodkarrene, hvilket gør konsekvent behandling særligt vigtig i disse år.
Studiet peger også på en social dimension. Personer, der ikke tager deres medicin regelmæssigt, bor oftere alene, har lavere indkomst og lever oftere med andre kroniske sygdomme. Det betyder, at manglende medicinindtag sjældent blot handler om glemsomhed, men ofte afspejler bredere udfordringer.
Forskerne tog så vidt muligt højde for disse og andre væsentlige faktorer i studiet og fandt fortsat en højere risiko for hjerte-kar-sygdom blandt personer med lav adhærens.
”Vores resultater viser, at sundhedsvæsenet ikke blot bør følge op på medicinvaner en eller to gange om året. Adgang til medicin betyder ikke nødvendigvis, at man har mulighed for at tage den hver dag. Løbende opfølgning på medicinvaner over længere tid kan hjælpe læger med at identificere sårbare patienter, før en alvorlig hjerte-kar-hændelse opstår,” siger studiets førsteforfatter, forsker Lise B. Nielsen fra CBMR.
---
| Om studiet |
|
---
| Diabetesmedicin og hjertet |
|
Diabetesmedicin hjælper med at holde blodsukkeret under kontrol. Forhøjet blodsukker gennem mange år kan skade blodkar og hjertet og dermed øge risikoen for hjerteanfald og andre hjerte-kar-sygdomme. Ved at følge den ordinerede behandling og opretholde et lavere blodsukkerniveau reduceres skaden, hvilket bidrager til at beskytte hjertet. Kilde: Lektor Jordi Merino |
Nøgleord
Kontakter
Jordi MerinoLektorNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Tlf:51 42 40 55Jordi.Merino@sund.ku.dkLise Birk NielsenForskerNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
lise.birk@sund.ku.dkPeter Andrew StannersKommunikationskonsulentNovo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research
Tlf:93 50 94 59peter.stanners@sund.ku.dkWilliam Brøns PetersenKU Kommunikation, Presse
Tlf:+45 93 56 55 80william.petersen@adm.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere finder genetiske spor, der kan afsløre aggressiv prostatakræft10.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt de biologiske mekanismer bag prostatakræft og identificeret otte forskellige genetiske ’fingeraftryk’, som kan forklare, hvorfor nogle mænd bliver alvorligt syge, mens andre ikke gør. Resultaterne kan på sigt gøre behandling af prostatakræft langt mere præcis.
Nyt studie: Psykiatere er kun enige om diagnosen i 55 procent af tilfældene9.9.2026 09:35:26 CEST | Pressemeddelelse
Når psykiatere skal vurdere den samme patient, er de kun enige om diagnosen i cirka halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Det kan føre til forkert behandling af patienter og fejl i forskningen i psykiske lidelser, påpeger forskerne bag studiet.
Grøn trepart: Disse ting står øverst på danskernes ønskeliste31.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads til vild natur, sundere indre farvande, bedre dyrevelfærd og klimagevinster er de goder, danskerne i særlig grad forbinder med den grønne trepart. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Green Mandate. Samtidig peger undersøgelsen på et betydeligt potentiale for øget borgerinddragelse i implementeringen af aftalen.
Uskyldige bilejere straffes for vanvidskørsel – problematisk, siger jura-forskere31.8.2026 10:33:57 CEST | Pressemeddelelse
Når politiet beslaglægger vanvidsbilisters køretøjer, kan det være en krænkelse af den private ejendomsret. I nogle sager tilhører bilen nemlig ikke lovovertræderen, men en uskyldig tredjepart.
Unresolved jar mystery becomes a 2,000-year natural experiment28.8.2026 08:05:00 CEST | Press release
More than 2,000 years ago, massive stone jars were carved from bedrock and placed on a highland plateau in northern Laos. Today, they represent not only an archaeological mystery, but also a series of small, self‑contained ecosystems that now provide researchers from the University of Copenhagen with a unique opportunity to study how nature develops over millennia.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum