STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen
15.7.2026 07:00:00 CEST | STARK | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.

Når Smukfest åbner i Skanderborgs bøgeskov, er stemningen allerede bygget op længe før den første koncert. Bag kulisserne er festivalbyen vokset frem med hjælp fra tusindvis af frivillige, stærke samarbejder og de materialer, der får alt fra barer, boder og backstageområder til kreative festivalinstallationer til at fungere.
STARK er igen i år officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer til Smukfest, der finder sted i Skanderborgs bøgeskov fra den 2. til den 9. august. Opbygningen af festivalbyen kræver enorme mængder materialer, herunder mere end 700.000 skruer, 16.000 skiver, 35 kilometer lægter, 40 kilometer regler og mellem 12.000 og 15.000 kvadratmeter krydsfinerplader.
Den gode stemning kræver et godt samarbejde
For STARK handler samarbejdet om mere end materialer. Det handler om godt håndværk, ansvarlige løsninger og respekt for de særlige omgivelser, som hvert år danner rammen om en af Danmarks største kulturbegivenheder.
–Smukfest er et imponerende byggeri i sig selv. På kort tid bliver bøgeskoven forvandlet til en hel festivalby, og det kræver både planlægning, erfaring og dygtigt håndværk. Vi er stolte af at bidrage med rådgivning og materialer og af at være med til at bygge den stemning op, som gæsterne møder, når de træder ind i skoven, siger marketingchef Mads Aagaard.
Festivalen er kendt for sin placering under bøgetræerne, hvor musik, fællesskab og natur mødes. Derfor er der stor fokus på at skabe robuste rammer med respekt for skoven. Samtidig arbejder Smukfest målrettet med genbrug og sigter mod en genbrugsfaktor på 96 procent i 2030. I 2025 var den allerede omkring 83 procent.
– STARK er for Smukfest meget mere end en vigtig leverandør. De er en sparringspartner og en kreativ legekammerat, som vi udvikler idéer og skaber løsninger sammen med. Det gælder både vores ambitioner om øget genanvendelighed og udviklingen af kreative løsninger, der hylder det, Smukfest er bygget på – vores frivillige. Gennem et mangeårigt samarbejde har vi flyttet os år for år, fordi vi deler ambitionen om hele tiden at udvikle os og skabe endnu bedre løsninger sammen, udtaler Allan Baunsgaard, Marketing- og Partnerskabsansvarlig.
Hylder dem, der bygger festen
Som en del af samarbejdet sætter STARK fokus på alle de frivillige, der er med til at bygge og drive Smukfest før, under og efter festivalen. Det sker blandt andet med ”Wall of Smukcrew” ved Capri-indgangen, en hyldest til de ca. 300 frivillige hold, der med hvert deres kreative aftryk viser, hvor meget fællesskab og frivillighed betyder for festivalen.
Derudover har STARK sendt samarbejdspartneren Tømrer Kevin i skoven for at bygge en ”Slapper-bænk” direkte ind i frivilligvæggen. Et lille, praktisk og kærligt hvilested til dem, der lægger kræfterne i at skabe festen for alle andre.
STARK rykker også ind på campingområderne
Når festivalen åbner, er STARK også til stede med to pop up-butikker på henholdsvis Kærligheden og Skovlunden. Her kan gæster og frivillige finde praktiske festivalnødvendigheder leveret af STARK Skanderborg og bemandet af dedikerede medarbejdere.
–Smukfest er bygget på fællesskab, frivillighed og kærligheden til det, vi skaber sammen. Derfor giver det rigtig god mening for os at være til stede, både som leverandør bag kulisserne og som en synlig del af festivalen. Vi glæder os til at være med til at bygge stemningen op i bøgeskoven, siger Mads Aagaard.
Fakta om STARK på Smukfest
- Officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer til Smukfest.
- Bidrager til opbygning og nedtagning af festivalbyen i Skanderborgs bøgeskov.
- Hylder de mere end 17.000 frivillige med blandt andet ”Wall of Smukcrew”.
- Står bag to pop up-butikker på Kærligheden og Skovlunden under festivalen.
Nøgleord
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder
Links
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
Limtræ og genanvendt stål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genanvendt stål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.
Nye profiler skal sætte retning for STARKs distributionscenter i Brøndby9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når STARK åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre en friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
Undersøgelse fra STARK kortlægger grøn omstilling i byggeriet blandt boligejere og håndværkere28.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er rykket tættere på byggeprojekterne rundt omkring i landet. Det viser STARKs undersøgelse KlimaPuls 2025/2026, hvor både boligejere og håndværkere forholder sig til klimaaftryk i byggematerialer og løsninger.
STARK styrker tilstedeværelsen i Aarhus med udvidet og opgraderet forretning i Syd6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har sine rødder i Aarhus, og med en ny investering styrker virksomheden nu sin tilstedeværelse i byen, 130 år efter grundlæggelsen. En gennemgribende ombygning og udvidelse af forretningen i Viby skal skabe en ny, moderne forretning i Aarhus Syd til glæde for byens håndværkere.
Henrik Gellert er ny mand i spidsen for STARK Rødekro4.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder Henrik Gellert som ny afdelingsdirektør i STARK Rødekro. Med solid erfaring fra branchen og et skarpt salgsfokus skal han styrke kundeoplevelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


