To nye Nest-børnehuse på vej i Rudersdal
6.7.2026 08:45:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune udvider dagtilbudsområdet med to nye Nest-børnehuse. Udvidelsen bringer kommunen tættere på målet om, at alle børn kan få et dagtilbud i nærheden af, hvor de bor.

Nest-børnehuse er dagtilbud, hvor børn med og uden behov for en særlig indsats går i samme børnehave, og hvor hverdagen er tilrettelagt med tydelig struktur og flere voksne, så alle børn kan deltage, trives og udvikle sig.
Kommunalbestyrelsen besluttede med budgettet for 2026-2029 at oprette to nye Nest-børnehuse i Hestkøb og Øverød. Det sker i forlængelse af de to første Nest-børnehuse i Vedbæk og Birkerød, som åbnede i 2025. De nye Nest-tilbud etableres i eksisterende børnehuse og bygger videre på de gode erfaringer, kommunen allerede har gjort sig. Her er næsten alle pladser fyldt op, børnene trives, og forældrene er glade for tilbuddet.
Formand for Børne- og Skoleudvalget Christoffer Buster Reinhardt siger:
- Vi har en klar politisk prioritet om, at flere børn – også dem med behov for lidt ekstra – skal have mulighed for at gå i et almindeligt dagtilbud. Med Nest skaber vi en ramme, hvor børn med særlige behov kan være en del af et fællesskab tæt på deres hverdag – og som samtidig kommer hele børnegruppen til gavn. Det, der hjælper ét barn, hjælper ofte mange, og børn trives og udvikler sig bedst i trygge, forudsigelige rammer. Det er netop det, vi styrker yderligere med Nest, og som giver en god hverdag for hele børnegruppen.
Del af en samlet retning
Udviklingen af Nest-tilbuddene ligger i tråd med kommunalbestyrelsens mål om, at alle fem daginstitutionsområder i Rudersdal skal have pædagogiske tilbud, der også rummer sårbare børn.
De to nye Nest-børnehuse forventes at blive etableret i det kommende år som en del af den fortsatte udvikling af kommunens dagtilbudsområde. Samtidig vil erfaringerne fra de eksisterende tilbud indgå i arbejdet med at sikre høj kvalitet og gode overgange for børn og familier.
Fakta om Nest
- En Nest-børnegruppe består af 16 børn i alderen 3-6 år, heraf fire børn med visiterede pladser
- Der er flere voksne i gruppen samt tilknyttet specialpædagogiske ressourcer og et fast PPR-team
- Tæt samarbejde med forældre er en central del af tilbuddet
- Hele medarbejdergruppen er uddannet i Nest-pædagogik og arbejder med fælles metoder og tilgange
- Læringsmiljøerne indrettes med fokus på tydelighed og struktur, så børnene ved, hvad de skal, og hvor de hører til
- Etableringen af de nye børnehuse omfatter indretning, tilpasning af de fysiske rammer samt fokus på akustik og lysforhold
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Billeder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Budget 2027: Nu begynder arbejdet med næste års budget13.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid indledes arbejdet med Rudersdal Kommunes budget for 2027.
Cykelsti på Hørsholm Kongevej klar til indvielse12.8.2026 08:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye syv kilometer lange cykelsti mellem Rudegaard Stadion og Høsterkøb Kirke står snart klar, og det skal selvfølgelig fejres. Derfor inviterer Rudersdal Kommune sammen med lokale foreninger til en festlig indvielse lørdag den 29. august kl. 10.00-12.30 ved Rudegaard Stadion.
Rudersdalbogen 2026 præsenteres på Mothsgården12.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny udgave af den lokalhistoriske årbog Rudersdalbogen, der tidligere hed Søllerødbogen, bliver fejret med en bogreception på Mothsgården den 19. august kl.17.00. Klokken 17.45 holder Niels Peter Stilling foredrag i Søllerød Sognegård om sine mange år som redaktør på årbogen. Begge arrangementer er gratis og alle er velkomne.
Rudersdal skubber skolestart til august11.8.2026 09:29:14 CEST | Pressemeddelelse
Fra 2027 flyttes skolestarten i Rudersdal Kommune fra maj til august, så kommende nye skolebørn først begynder i SFO og skole efter sommerferien.
Gammelt bassin i Birkerød Svømmehal er lukket i længere periode7.8.2026 16:34:11 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens reparationsarbejdet med udskiftning af knækkede fliser i det gamle bassin i Birkerød Svømmehal har afdækket en tværgående revne i betonen i bassinets bund. Revnen er markant og eksterne eksperter er i gang med at klarlægge de underliggende betonskader, inden bassinet kan åbne igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
