Københavns Universitet

Sprogbarrierer og kulturclash: Frustrationer hos ukrainske flygtninge over det danske sundhedsvæsen

3.7.2026 06:05:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

Flere ukrainske flygtninge har søgt alternativ lægehjælp og modtaget medicin fra hjemlandet på trods af hurtig adgang til det danske sundhedsvæsen. Vi risikerer at frustrerede patienter falder igennem, påpeger forskere.

"Flere beskriver mødet med egen læge som frustrerende. Blandt andet korte konsultationer, fokus på én problemstilling ad gangen og modvillighed mod at udskrive bestemte former for medicin," siger forsker bag studie.
"Flere beskriver mødet med egen læge som frustrerende. Blandt andet korte konsultationer, fokus på én problemstilling ad gangen og modvillighed mod at udskrive bestemte former for medicin," siger forsker bag studie. Illustration: Københavns Universitet

Krigen i Ukraine har fordrevet millioner af ukrainere til Europa, og i Danmark har man med en særlov givet cirka 48.000 flygtningene opholdstilladelse – herunder fri adgang til det danske sundhedsvæsen.

Men adgang på papiret er ikke nødvendigvis det samme som adgang i praksis. For nogle ukrainere har mødet med systemet været en udfordring, præget af frustrationer, sproglige barrierer og en følelse af afvisning eller ligegyldighed fra egen læge.

Flere har også søgt alternativ hjælp uden om systemet og i hjemlandet.

Det peger to nye studier på, der for første gang beskriver en gruppe ukrainske flygtninges tidlige erfaringer med det danske sundhedsvæsen.

”Det er overraskende, fordi der netop blev gjort en ekstra indsats for ukrainske flygtninge. Alligevel ser vi, at mange har haft svært ved at finde rundt i systemet og få den hjælp, de har behov for, siger Marie Nørredam, professor i migrations- og sundhedsforskning ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og medforfatter på begge studier.

Studierne bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 540 ukrainske flygtninge i hovedstadsområdet og en mindre række interviews. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle ukrainske flygtninge i Danmark, men beskriver et fænomen, understreger forskerne.

Materialet er indsamlet fra maj til oktober 2023 – for de flestes vedkommende mere end et år efter ankomsten til Danmark.

I spørgeskemaundersøgelsen giver kun 17 procent udtryk for, at de føler sig velinformeret om det danske sundhedsvæsen, og en tredjedel (36 procent) siger, at de har haft brug for medicinsk behandling – uden at have modtaget den – i løbet af det seneste år.

Et kultursammenstød

Interviewene giver forskerne et indblik i, hvorfor frustrationen med det danske system opstår.

”Flere beskriver mødet med egen læge som frustrerende. Blandt andet korte konsultationer, fokus på én problemstilling ad gangen og modvillighed mod at udskrive bestemte former for medicin blev i nogle tilfælde opfattet som en afvisning eller ligegyldighed,” siger Maria Marti Castaner, lektor i mental folkesundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og medforfatter på studierne.

Udfordringerne er overordnet udtryk for et kultursammenstød mellem danske og ukrainske tilgange, påpeger forskerne.

”Der er en grundlæggende forskel på, hvordan sundhedsvæsenet fungerer i Danmark og i Ukraine. Frustrationerne opstår, når der er et mismatch mellem deres forventninger til sundhedsvæsenet og den virkelighed, de mødte,” siger Maria Marti Castaner. Hun tilføjer:

”I Danmark har vi en gatekeeper-model, hvor den praktiserende læge skal sortere og prioritere. Der er mange ting, der kan være svære at forstå, hvis man kommer fra et system, hvor man er vant til en mere helhedsorienteret tilgang til det at gå til lægen, at få lavet undersøgelser og have adgang til specialister udenom den praktiserende læge.”

Og så er der den sproglige udfordring: Af de adspurgte havde 25 procent en professionel tolk til stede ved deres seneste besøg hos praktiserende læge, andre brugte Google Translate (27 procent) eller fik hjælp fra venner eller familie (24 procent).

”Sprog kan være en barriere for mange ukrainere, der ofte ikke taler dansk eller engelsk – både når de kontakter lægen og til selve konsultationen. Så er det måske nemmere at gøre brug af netværk eller systemer, man kender,” siger Marie Nørredam.

Søgte hjælp i udlandet

Studierne undersøger ikke, om der er en direkte sammenhæng, men forskerne vurderer, at kulturclashet og sprogbarriererne formentlig er årsag til, at flere ukrainske flygtninge har søgt alternative løsninger udenom det danske sundhedsvæsen.

”Flere ukrainske flygtninge beskriver, at de får sendt medicin på tværs af landegrænser, mens nogle opsøger ukrainske læger i Danmark eller rejser til Ukraine for at få behandling,” siger Marie Nørredam.

37 procent af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen havde været i kontakt med en ukrainsk læge. 72 procent havde modtaget medicin fra Ukraine. Mulige årsager til det kan ifølge forskerne også være forskel på medicinpriser og forskel på, hvilken medicin man kan få uden recept.

Men de alternative strategier kan risikere at gå ud over helbredet og føre til manglende sammenhæng i behandlingen.

”Det kan være problematisk, hvis der ikke bliver fulgt op på patienter med kronisk sygdom i det danske system. De risikerer ikke at få den hjælp, de skal have, og dermed forværret fysisk eller psykisk sygdom, eller at vi først møder dem, når de falder helt igennem,” siger Marie Nørredam.

Bedre information og flere ressourcer

Forskerne fremhæver en række tiltag, som man kan tage, hvis man i fremtiden vil gøre det nemmere for ukrainske – og andre – flygtninge at finde rundt i det danske sundhedsvæsen og undgå, at systemet først tager hånd om dem for sent i et sygdomsforløb.

”Først og fremmest handler det om at være endnu bedre til at informere nyankomne flygtninge ordentligt om det danske sundhedsvæsen. De ukrainske flygtninge fortæller os, at når ræsonnementet bag vores system forklares, så løser det op for nogle frustrationer og opbygger tillid til systemet. Når lægen brugte mere tid og havde en mere holistisk tilgang, opbyggede det også tillid,” siger Maria Marti Castaner.

”Det er også utrolig vigtigt at sørge for at tilføre ressourcer og viden dér, hvor man vælger at lægge ansvaret – i det her tilfælde har man lagt det hos den praktiserende læge – ellers er det for svært at løfte opgaven i praksis. Og når vi ser, at sprog er en barriere for mange ukrainere, så er der også behov for flere kvalificerede tolke i sundhedsvæsenet,” siger Marie Nørredam.

Hvor de to studier undersøger og beskriver ukrainske flygtninges møde med det danske sundhedsvæsen, så er problematikkerne ikke ulig dem, som andre flygtninge møder.

”Vi ser mange af de samme udfordringer blandt flygtninge, der kommer til Danmark fra andre lande og skal prøve at navigere i vores sundhedsvæsen uden at kunne sproget. Derfor vil det også gavne andre flygtningegrupper og mennesker, der migrerer til Danmark i det hele taget, hvis man gør man en indsats på de her områder,” siger Maria Marti Castaner.

-------

Om studiet
  • I to studier beskriver forskerne, hvordan en gruppe ukrainske flygtninge oplever mødet med det danske sundhedsvæsen, specifikt almen praksis. Studierne er de første af deres art i Danmark.
  • Det ene studie bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 540 ukrainske flygtninge. Materialet blev indsamlet mellem maj og august 2023.
  • Undersøgelsen er baseret på selvrapporteret data og stammer hovedsageligt fra flygtninge i hovedstadsområdet. Forskerne fandt deltagerne gennem facebookgrupper, sprogskoler og flygtningeboliger. Studiet er derfor et udtryk for en gruppe ukrainske flygtninges egne oplevelser med det danske sundhedsvæsen og samtidig ikke fuldt repræsentativt for alle ukrainske flygtninge i Danmark, ligesom deres oplevelser med sundhedsvæsenet kan have ændret sig over tid.
  • 803 individer gik i gang med at udfylde spørgeskemaet, hvoraf 540 gennemførte. Der er derfor en risiko for, at den gruppe af flygtninge, der gennemførte spørgeskemaet, oftere har oplevet problemer med det danske sundhedsvæsen.
  • Det andet studie bygger på en workshop og kvalitative interviews med 15 voksne ukrainske flygtninge bosat i Danmark. Interview blev foretaget i juni til oktober 2023.

Nøgleord

Kontakter

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Researchers to teens: get to bed – it’s good for your blood sugar1.7.2026 09:15:38 CEST | Press release

If you’re 18, getting a bit more sleep could matter more than you think. New research from the University of Copenhagen and COPSAC shows that even in healthy young people, longer nights of sleep are linked to more stable blood sugar levels the next day. What’s more, the relationship appears to go both ways. The findings suggest that sleep may play an important role in our metabolism long before conditions such as diabetes develop.

Forskere til teenagere: I seng med jer – det gavner jeres blodsukker!1.7.2026 07:22:00 CEST | Pressemeddelelse

Er du 18 år, kan ekstra søvn betyde mere, end du tror. Ny forskning fra Københavns Universitet og COPSAC viser, at selv hos raske unge hænger længere nattesøvn sammen med et mere stabilt blodsukker dagen efter – og resultaterne peger på, at sammenhængen går begge veje. Dermed tyder det på, at søvn kan spille en vigtig rolle for vores stofskifte, længe før sygdomme som diabetes opstår.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye