Ny forskning kortlægger uærlighed i parforholdet – og konsekvenserne af den

Ærlighed er fundamentet for et sundt parforhold, mener de fleste. Ikke desto mindre er det meget få mennesker, der kan sige, at de ikke har tilbageholdt information, pyntet på sandheden eller undgået en svær samtale med deres partner.

Et nyt ph.d.-projekt fra Københavns Universitet identificerer forskellige former for uærlighed mellem partnere og peger på, at uærlighed ikke altid har de samme konsekvenser. Studiet bygger på tre delundersøgelser med både kvalitative interviews, spørgeskemadata og dagbogsdata fra par.

”Uærlighed fører ofte til tvivl og mistillid, som kan være skadeligt for et forhold. Men paradoksalt nok kan uærlighed også skabe mulighed for læring og udvikling,” siger Rachele Mazzini, ph.d. og forfatter bag afhandlingen.

Hun understreger, at uærlighed ikke kan forstås isoleret:

”Uærlighed opstår ikke i et tomrum. Den er indlejret i relationens dynamik og udspringer ofte af mønstre i forholdet frem for enkeltstående handlinger.”

Mønstre og dynamikker 

I en af afhandlingens undersøgelser beskrev 656 amerikanske deltagere episoder med uærlighed i nuværende eller tidligere parforhold. På baggrund af analyser af de data har Rachele Mazzini og hendes kolleger udviklet en samlet ramme for at forstå uærlighed og dens former, indhold, motiver og konsekvenser.

Analysen afdækker en række tilbagevendende mønstre. Et af dem er en såkaldt ond cirkel, hvor partneres uærlighed gensidigt forstærker hinanden, eksempelvis ved hævn eller ved, at en løgn kræver nye løgne for at blive opretholdt.

Et andet mønster kaldes “slow burn”. Her oplever personer indledningsvis spænding ved at være uærlige, men udvikler over tid skyld og skam, som påvirker både egen og partnerens trivsel negativt.

”Selvom vi ikke har testet det i praksis, mener vi, at viden om disse mønstre kan være relevant for terapeuter, der arbejder med par i krise,” siger Rachele Mazzini.

Positiv uærlighed

Studiet viser også, at uærlighed ikke altid er drevet af negative intentioner. Den kan opstå som følge af ønsket om at beskytte sig selv eller partneren.

”Man antager ofte, at uærlighed altid er destruktiv. Men vores resultater tyder på, at uærlighed i nogle tilfælde kan være med til at bevare relationen, for eksempel ved at undgå unødige konflikter eller såre følelser,” forklarer Rachele Mazzini.

I nogle tilfælde kan uærlighed endda blive et positivt vendepunkt:

”For nogle par fungerer uærlighed overraskende nok som et wakeupcall, der får dem til at tage fat på problemer, de ellers ikke ville have håndteret.”

Kan vi gennemskue uærlighed?

Et andet studie i afhandlingen omfatter 120 par fra fem lande, som i en uge dagligt rapporterede, om de selv havde været uærlige, og om de mente, deres partner havde været det.

Resultaterne viser, at uærlighed generelt forekommer relativt sjældent, under 20 procent af dagene. Samtidig er partnere overordnet set gode til at vurdere, om der er uærlighed i forholdet, men primært fordi de fleste dage er uden uærlighed.

Når uærlighed faktisk forekommer, er den derimod sværere at opdage. Deltagerne overså den ofte eller mistænkte uærlighed, uden at den var til stede.

Studiet viser også, at par, der allerede oplever uærlighed, adskiller sig fra andre:

”Interessant nok adskilte de par, der allerede oplevede uærlighed, da undersøgelsen begyndte, sig fra andre par. De rapporterede lavere tillid og følte sig oftere bedraget, selv før der havde været konkrete episoder med uærlighed,” forklarer Rachele Mazzini.

”Det bekræfter, at uærlighed ikke kun handler om enkeltstående hændelser og ikke opstår i et tomrum. Den afspejler ofte dybere dynamikker i relationen, som adskiller nogle par fra andre,” slutter forskeren.