Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival
2.7.2026 13:32:47 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.

Mens musikken spiller, og campingpladsen summer af liv, arbejder en gruppe frivillige døgnet rundt med forstørret pantmaskine, der håndterer de store mængder dåser og flasker bag kulisserne på Roskilde Festival. Dansk Retursystems mobile pantstation sluger dåser og flasker i et tempo, der svarer til 100 emballager i minuttet – 24 timer i døgnet, otte dage i træk.
Sidste år blev der pantet over 2,5 millioner flasker og dåser i løbet af festivalugen. I år er forventningen, at den mobile pantstation kommer til at håndtere 1,5 mio. dåser og flasker, hvilket svarer til de mængder, et stort supermarked håndterer på ét helt år.
Roskilde Festival er et af de steder i Danmark, hvor der virkelig indsamles mange dåser og flasker i et meget kort tidsrum. Det er en stor opgave, som vi og Roskilde Festival skal løfte i fællesskab. Derfor har vi en specialbygget pantstation, som er udviklet til netop dén type situation og udgør en cirkulær infrastruktur bag festivalen, som sikrer, at dåser og flasker på festivalen indsamles effektivt og genanvendes til nye dåser og flasker igen i højeste kvalitet, siger Stina Buchtrup Nielsen, Markedschef hos Dansk Retursystem.
I stedet for at aflevere én dåse ad gangen, som man kender det fra almindelige pantautomater, kan man hælde hele sække fyldt med dåser og flasker direkte ned i en sluse på pantstationen. Maskinen tæller, sorterer og komprimerer dåserne og flaskerne på stedet, og panten udbetales ved, at brugeren scanner sit festivalarmbånd.
Frivillige er en hjørnesten i indsatsen
Driften af pantstationen hviler på frivillige fra idrætsforeningen Holbæk Taekwondo Klub assisteret af medarbejdere fra Dansk Retursystem. Arbejdet er fysisk krævende: De store kar med dåser og flasker skal udskiftes løbende – ca. hvert 7. minut for ikke at løbe fulde.
Pantstationen har taget en del af presset fra pantboderne på festivalen, som håndterer emballagerne manuelt. Den er i drift døgnet rundt – kun afbrudt af to daglige rengøringer á 45 minutter, hvor de frivillige er med til at sikre oprydning og færrest mulige driftstop.
To gange om dagen henter lastbiler fra Dansk Retursystem de tomme drikkevareemballager og køre dem til Dansk Retursystems fabrik i Høje Taastrup, hvor de eftersorteres, før de afsættes og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Fakta
- Der pantes over 2,5 millioner emballager på én uge under Roskilde Festival
- Ca. 100 emballager i minuttet kører gennem pantstationen døgnet rundt under hele festivalen kun afbrudt af to rengøringer á 45 minutter dagligt.
- Dåserne og flaskerne hentes af lastbiler flere gange i døgnet, hvorefter de køres til Dansk Retursystems fabrik i Høje-Taastrup og afsættes til genanvendelse til nye flasker og dåser.
Om Dansk Retursystem
- Pant- og retursystemet er en cirkulær infrastruktur, der drives non-profit af Dansk Retursystem – i tæt samarbejde med producenter og importører, detailhandlen, myndighederne og forbrugerne
- Dansk Retursystem er ejet af bryggerierne og har en eneret til at drive pant- og retursystem for visse typer af drikkevareemballager i Danmark.
- Tæt på 100 % af de indsamlede emballager, der afsættes til genanvendelse, bliver til nye flasker og dåser. Det kaldes closed loop og er den højeste kvalitet af genanvendelse.
- De dåser og flasker, danskerne panter, sorteres på Dansk Retursystems fabrikker i Høje Taastrup og Fredericia, hvorefter de afsættes til virksomheder, som genanvender materialerne til nye dåser og flasker.
- 95 % af danskerne er positivt stemt om det danske pant- og retursystem.
- 93 % af danskerne mener, at det er indsatsen værd at pante flasker og dåser
Nøgleord
Kontakter
Michael RaskKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:60625963mrsk@dansk-retursystem.dkDansk Retursystem A/S
Dansk Retursystem driver det danske pantsystem og sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager efter cirkulær økonomiske principper. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer for udledningen af 244.000 tons CO2 årligt. Hver dag pantes 5,9 mio. flasker og dåser, som indsamles og sorteres, inden materialerne sendes til genanvendelse. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har Danmarks Idrætsforbund og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen eller et godt formål. Succesen har fået parterne til at forlænge samarbejdet i håbet om at få endnu flere foreninger med i kampen for et bedre miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum