Tidligere tysk vicekansler Robert Habeck bliver ’Professor of Practice’ på CBS
3.7.2026 12:00:00 CEST | Copenhagen Business School | Nyhed
Han stod midt i Europas energikrise. Nu tager han sine erfaringer fra den politiske frontlinje med ind i CBS' arbejde med at forstå og håndtere en ny geopolitisk virkelighed

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev Europas afhængighed af russisk energi pludselig langt mere end et spørgsmål om handel. Den blev et spørgsmål om sikkerhed.
Få oplevede den udvikling tættere på end Robert Habeck.
Som Tysklands vicekansler og økonomi- og klimaminister spillede han en central politisk rolle med at gøre Europas største økonomi mindre afhængig af russisk gas, samtidig med at den grønne omstilling blev fastholdt.
Nu bliver den tidligere tyske toppolitiker ’Professor of Practice’ på CBS, som er en professorstilling for personer med en markant karriere uden for universitetet, der bringer omfattende erfaring fra praksis ind i forskning og undervisning.
På CBS skal han bidrage til universitetets arbejde med geopolitik, sikkerhed og business gennem initiativet Geopolitics and Business Security og forskningsklyngen Geopolitics, Geoeconomics and Business Research.
Målet er at tage sin erfaring fra de rum, hvor de store beslutninger træffes, med ind i forskning, uddannelse og virksomhedssamarbejde.
Geopolitik er rykket ind i bestyrelseslokalet
I løbet af de seneste år har vilkårene for erhvervslivet ændret sig grundlæggende.
Geopolitik er ikke længere noget, virksomheder kan overlade til udenrigsministerier og politiske analytikere. Krigen i Ukraine, rivaliseringen mellem USA og Kina, sårbare forsyningskæder og konkurrencen om energi, teknologi og kritiske råstoffer er blevet en del af den strategiske virkelighed, som virksomheder over hele Europa skal navigere i.
For Robert Habeck er energikrisen efter 2022 blot ét eksempel på en langt bredere udvikling.
”Energikrisen efter 2022 var en alvorlig trussel, men den var også en lokal krise. I løbet af de seneste tre år er tilliden til de globale markeder imidlertid blevet svækket, og det er ikke længere givet, at de globale markeder for energi og råstoffer, den internationale handelsorden eller den teknologiske udveksling vil fungere,” siger Robert Habeck.
Ifølge ham står Europa derfor ved et afgørende vendepunkt. Et kontinent, der har bygget sin velstand på international handel og økonomisk indbyrdes afhængighed, må nu forholde sig til, at de økonomiske relationer også er blevet strategiske relationer.
”I den forstand står Europa med sin stærkt globaliserede økonomi ved en skillevej.”
Europa skal omsætte usikkerhed til robusthed
Netop den virkelighed ønsker CBS at ruste fremtidens ledere til at navigere i.
Og i takt med at handelspolitik, energisikkerhed og teknologisk udvikling i stigende grad formes af geopolitiske interesser, må virksomheder også gentænke de beslutninger, de træffer.
”Der findes ikke længere noget, der hedder ren handelspolitisk teori. Alt er blevet en del af en geopolitisk magtkamp,” siger Robert Habeck.
Alligevel ser han ikke kun den nye usikkerhed som en trussel. Han ser også en mulighed for at opbygge nye styrker:
”Europa har brug for sine egne teknologier, en vis grad af robusthed, når det gælder råstoffer, energieffektivitet, elektrificering og innovation generelt. Og det bliver politikernes opgave at skabe de rette rammevilkår. Ellers kommer det ikke til at lykkes.”
Udfordringen er derfor ikke at trække sig tilbage fra globaliseringen men at forstå de nye vilkår, den foregår under, siger han.
”Der er ingen grund til at hænge med hovedet. I stedet skal vi analysere risici og omsætte dem til nye markedsmuligheder.”
Forskning og politik har mere til fælles, end man skulle tro
Springet fra centrum af europæisk politik til universitetsverdenen kan virke markant, men for Robert Habeck føles overgangen langt mere naturlig, end mange måske forestiller sig.
Siden han forlod politik, har han været tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) som senioranalytiker. Efter hans opfattelse har forskning og politik et fælles formål, nemlig at forstå komplekse udviklinger, analysere risici og træffe velbegrundede beslutninger om fremtiden.
”For mig har praktisk politik – at træffe beslutninger, tage ansvar – og at reflektere over de bagvedliggende forhold og de større udviklingstendenser aldrig været hinandens modsætninger. I den forstand har balancen blot forskudt sig.”
Med tilknytningen til CBS bidrager Robert Habeck ikke kun med sin analytiske forståelse af Europas geopolitiske udfordringer. Han vil også bidrage med konkret erfaring fra sit arbejde, hvor han håndterede udfordringerne, mens de udspillede sig.
Ifølge Morten Frederiksen, dekan for forskning, innovation og samfundspåvirkning på CBS, er det netop den type erfaring, der kan udbygge både forskningen og dens relevans for samfundet.
”En af universitetets største kvaliteter er evnen til at kombinere solid forskning med praksis, og Robert Habeck har været direkte involveret i håndteringen af nogle af de mest afgørende geopolitiske og økonomiske udfordringer, Europa står overfor. Hans erfaring og globale perspektiv vil løfte vores forskning i geopolitik, geoøkonomi og business-sikkerhed markant og samtidig bidrage til en tættere dialog mellem forskning, erhvervsliv og samfund.”
Kontakter
Martine MengersJournalistSekretariat for Ledelse og Kommunikation
mm.slk@cbs.dkPressekontakt - Copenhagen Business SchoolSekretariat for Ledelse og Kommunikation
Tlf:+45 4185 2607press@cbs.dkwww.cbs.dk/pressen/pressekontaktOm Copenhagen Business School
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingenaf transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Rabat kan få festivalgæster til at vælge grønnere mad - men der skal meget til2.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra CBS og DTU viser, at festivalgæster, der egentlig havde besluttet sig for at købe en okseburger, i gennemsnit skulle have næsten 40 procent i rabat for at skifte til en vegetarburger.
Indsatte bliver oftere iværksættere2.7.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med en fængselsdom bliver markant oftere iværksættere end dem, der får samfundstjeneste. Men det er sjældent en succesfuld vej til arbejdsmarkedet, viser nyt omfattende studie fra CBS, der gør op med udbredt forestilling
CBS’ nye bestyrelsesleder: “Universiteter må ikke stille sig ud på sidelinjen”19.6.2026 10:21:48 CEST | Pressemeddelelse
CBS får ny bestyrelsesleder, når Susanne Juhl tiltræder posten den 1. august 2026
VM i fodbold: FIFA vinder og værtslandene taber1.6.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
VM-slutrunden bliver en økonomisk guldgrube for nogle og en dårlig forretning for andre. Sportsøkonom fra CBS peger på klare vindere og tabere.
Ny tendens på offentlige arbejdspladser skal undersøges12.5.2026 08:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Frie Forskningsråd har netop bevilget godt 6,3 millioner kroner til CBS-forskere, der skal undersøge konsekvenserne, når adfærdsdesign bruges til at styre offentlige ansatte i bestemte retninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum