Indsatte bliver oftere iværksættere

Fængsel eller samfundstjeneste?

For den dømte kan svaret få betydning langt ud over selve afsoningen, viser ny forskning.

Personen, der har været en tur bag tremmer, bliver oftere entreprenør. Mens dem, der får samfundstjeneste for en tilsvarende forbrydelse, i højere grad bliver lønmodtagere.

Imidlertid klarer de nybagte entreprenører sig dårligere. De tjener færre penge. Og de ender oftere tilbage i kriminalitet.

50.000 domme giver sjældent indblik

”Fortællingerne om iværksætteri som en universel løsning til at integrere og hjælpe marginaliserede grupper, holder desværre ikke,” konkluderer professor Vera Rocha fra CBS, der forsker i forskellige aspekter af iværksætteri og står bag det nye studie.

Sammen med en kollega har Vera Rocha via danske registre haft et udgangspunkt på omkring 50.000 sager, som strækker sig over tre årtier fra 1991-2019. 

I samme periode blev det på grund af en lovændring i Danmark muligt at afsone straffen for visse lovovertrædelser som samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf.

Har fulgt de dømte i fem år

I studiet fokuserer forskerne på personer, der er idømt fra få måneder op til et års straf for enten berigelseskriminalitet simpel vold eller røveri.

Forskerne sammenligner derefter personer, der afsonede deres straf i fængsel, med personer, hvis straf blev omgjort til samfundstjeneste. Samtidig sikrer de, at personerne er sammenlignelige med hensyn til køn, alder, etnicitet, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetstype og tidspunktet for lovovertrædelsen.

”Vi fulgte gruppen i fem år efter deres afsoning. Og mønsteret var tydeligt. Entreprenørerne klarede sig dårligere end dem, der blev lønmodtagere. Entreprenørerne tjente mindre og havde også større tilbøjelighed til at få tilbagefald til kriminalitet”, fortæller Vera Rocha.

Entreprenørskab er en nødudgang

”Når mange med en fængselsdom alligevel ender som iværksættere, skyldes det sjældent, at de har lyst til at starte egen virksomhed. Derimod bliver de fravalgt af arbejdsgiverne og ender i virkeligheden som entreprenører af nød,” vurderer CBS-forskeren.

”Samtidigt mangler de indsatte faglig viden, netværk og andre kompetencer i forhold til at starte en virksomhed. Hvorimod de dømte til samfundstjeneste i højere grad er i stand til at bevare en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. Samfundstjeneste har altså bedre effekt end fængselsstraf, når det gælder om at etablere sig på arbejdsmarkedet”, konkluderer hun.

Vera Rocha oplyser, at hun og hendes kollega i deres studie har vurderet entreprenørskab meget bredt. Ofte er der tale om enmandsvirksomheder, hvor den tidligere dømte forsøger at etablere en lille kiosk, et rengøringsfirma eller en lille cafe eller restaurant.

Fodfæste på arbejdsmarkedet kræver hjælp

”Hvis vi vil hjælpe tidligere fængslede ind på arbejdsmarkedet, skal de have adgang til viden, finansiering og netværk. For nogle kan løntilskud hos etablerede iværksættere eller virksomheder være en mulighed", siger Vera Rocha og tilføjer: 

"Det handler også om at indføre incitamenter for arbejdsgivere til at ansætte denne gruppe. Og så bør vi naturligvis teste effekten af nye tiltag for at sikre, at de virker.

Studiet hedder “Where Sentence Is Served: Entrepreneurship and Socioeconomic Mobility Among Ex-Offender.”  Det er publiceret i det anerkendte tidsskrift Organization Science.

---------------------------------------------------------------------------------------

Fakta fra studiet

Nogle af de forskelle, som studiet finder mellem personer, der henholdsvis er idømt fængselsstraf eller samfundstjeneste, er:

• Personer med samfundstjeneste er op til 56 procent mindre tilbøjelige til at vælge iværksætteri som beskæftigelsesform.
• Efter afsoning har iværksættere 33 procent lavere disponibel indkomst end lønmodtagerne, og forskellen vokser over tid.
• Efter afsoning har iværksættere i de efterfølgende fem år 9 procent højere tilbagefald til kriminalitet end dem, der bliver lønmodtagere.