Claus Hincke bliver ny administrerende direktør i Lokaltog
1.7.2026 11:30:00 CEST | Trafikselskabet Movia | Pressemeddelelse
Lokaltogs bestyrelse har ansat Claus Hincke som ny administrerende direktør. Han tiltræder den 1. august 2026 og kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Udførelse i Banedanmark.

Med Claus Hincke får Lokaltog en administrerende direktør med mere end 25 års erfaring med ledelse af kritisk infrastruktur, sikker drift og udvikling af komplekse organisationer. Han har tidligere haft ledende stillinger i blandt andet Banedanmark, Københavns Lufthavne og Novo Nordisk.
Lokaltog er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hver dag forbinder Lokaltog lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder og sikrer mobilitet for millioner af passagerer hvert år. Virksomheden løser en vigtig samfundsopgave, hvor sikkerhed, stabil drift og høj faglighed er afgørende.
Bestyrelsesformand Christian Poulsen siger:
"Vi er meget glade for, at Claus Hincke har sagt ja til at stå i spidsen for Lokaltog. Bestyrelsen har søgt en profil med stærke ledelsesmæssige kompetencer, dyb indsigt i jernbanesektoren og dokumenteret erfaring med ledelse af kritisk infrastruktur. Det får vi med Claus. Han er den rette til at videreudvikle Lokaltog som en sikker, stabil og attraktiv del af den kollektive trafik og til at stå i spidsen for virksomhedens fortsatte udvikling i tæt samarbejde med medarbejdere, ejere og samarbejdspartnere."
Claus Hincke siger:
"Jeg er både stolt og ydmyg over den tillid, bestyrelsen har vist mig. Lokaltog løser en vigtig samfundsopgave og spiller en afgørende rolle for mobiliteten i store dele af Østdanmark. Hver dag er tusindvis af mennesker afhængige af, at vi leverer en sikker, stabil og attraktiv jernbane. Det er et stort ansvar, som jeg glæder mig til at løfte sammen med medarbejderne, ledelsen, ejerne og vores samarbejdspartnere. Jeg ser frem til at bygge videre på det stærke faglige fundament, som kendetegner Lokaltog."
Den nuværende administrerende direktør, Lars Wrist-Elkjær, fratræder som planlagt den 31. juli 2026. Direktørskiftet er resultatet af en planlagt succession, som blev igangsat i foråret 2026, efter at Lars Wrist-Elkjær havde besluttet at fortsætte karrieren som administrerende direktør for Alstom Danmark. Rekrutteringsprocessen blev iværksat inden togulykken på Gribskovbanen den 23. april.
Christian Poulsen siger:
"Jeg vil gerne takke Lars Wrist-Elkjær for hans store engagement og indsats for Lokaltog. Han har stået i spidsen for virksomheden gennem en vigtig periode og været med til at styrke organisationen og sætte retning for det arbejde, der nu videreføres. Vi ønsker Lars alt det bedste i hans nye stilling."
Om Claus Hincke
Claus Hincke er uddannet civilingeniør og kommer fra en stilling som direktør for Teknik & Udførelse i Banedanmark. Han har mere end 25 års erfaring med ledelse af kritisk infrastruktur, sikker drift og udvikling af komplekse organisationer fra blandt andet Banedanmark, Københavns Lufthavne og Novo Nordisk.
Om Lokaltog
Lokaltog A/S er Danmarks største lokalbaneselskab og en central del af den kollektive infrastruktur i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Selskabet driver 10 jernbanestrækninger og forbinder hver dag lokalsamfund, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og virksomheder med sikker, stabil og pålidelig kollektiv transport.
I 2025 rejste 9,6 millioner passagerer med Lokaltog. Selskabet beskæftiger mere end 600 medarbejdere, råder over 58 togsæt og ejer cirka 335 kilometer jernbane med mere end 100 stationer og standsningssteder.
Lokaltog har en vigtig samfundsopgave og arbejder hver dag for at levere sikker, stabil og attraktiv kollektiv transport med høj punktlighed og kundetilfredshed til gavn for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Kontakter
Lokaltog A/S
Tlf:36 13 20 10presse@moviatrafik.dkFølg pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trafikselskabet Movia
Nærbus i Haslev udvider med kørsel om søndagen4.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De gode erfaringer med kørsel om lørdagen betyder, at Nærbus i Haslev nu kører alle ugens dage. Den 7. juni er første dag, hvor borgerne også kan benytte nærbussen om søndagen.
Siemens Mobility og Aarsleff Rail skal bygge Danmarks største lade-anlæg til Lokaltogs kommende batteritog2.6.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver et konsortium bestående af Aarsleff Rail og Siemens Mobility, der skal opføre landets hidtil største ladeanlæg til batteritog ved Hårlev Station på Stevns. Det står klart, efter Lokaltog for nyligt afsluttede et stort EU-udbud på det anlæg, der i fremtiden skal oplade selskabets kommende nye batteritog, hvor de første forventes leveret i sidste halvdel af 2028.
Følg din bus på et livekort: Med Buster er det slut med at spejde efter bussen19.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Buster giver dig overblikket over busser og lokaltog direkte på mobilen og på farten. Movia lancerer Buster, som gør det nemt at følge bussen og lokaltoget på et livekort på telefonen. Buster er et supplement til nedtællingsskærme og informationstavlerne på stoppestederne.
Movia arbejder på flere lokale løsninger i den kollektive trafik8.5.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Movia har i 2025 styrket samarbejdet med kommuner og regioner om at udvikle mobilitet, der passer til lokale behov. Derfor er der udviklet nye fleksible løsninger som Nærbus, og flextrafikken er videreudviklet. Sidste år var der desuden en stigning i antallet af busser, der er overgået til el, og 95 procent af passagerne i busser og Lokaltog var tilfredse med deres rejse. Det fremgår af Movias rapport 'Samfundsansvar 2025'.
Naturstoppesteder – nyt samarbejde skal få flere børnefamilier ud i naturen30.4.2026 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Movia og Danmarks Naturfredningsforening lancerer Naturstoppesteder, der skal inspirere flere til at komme ud i naturen - helt uden bil. De første 22 stoppesteder tæt på skov, strand og forskellige aktiviteter i naturen er nu aktive.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum