Nye datacentre kræver helhedsorienteret blik
1.7.2026 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Hyperscale-datacentre kan lægge pres på både Danmarks elnet, miljø og lokalsamfund. Et nyt forskningsbrief fra CAISA efterlyser, at borgernes perspektiv inddrages tidligere og i langt højere grad.

Den digitale udvikling er voldsom i disse år. Den kræver stadig mere datakraft, altså flere og større datacentre. Men hvad betyder det for de mennesker, der får datacentrene som naboer?
Et nyt forskningsbrief fra CAISA sætter fokus på netop det spørgsmål. Forskerne viser, hvordan udbygningen af hyperscale-datacentre i Danmark kan have vidtrækkende konsekvenser for både klima, natur og lokalsamfund. Der er derfor behov for et langt bedre beslutningsgrundlag, hvis Danmark skal ramme en rimelig en balance mellem digitale ambitioner og lokale hensyn.
”Lige nu ser vi en udvikling, hvor datacentre bliver behandlet som almindelige byggeprojekter, selvom deres påvirkning er langt større og mere kompleks,” siger Brit Ross Winthereik, professor ved DTU og medforfatter til briefet.
Udfordrer den grønne omstilling
Globalt er antallet af hyperscale-datacentre vokset markant og forventes at stige yderligere i takt med AI-udviklingen. Danmark er attraktivt for industrien på grund af køligt klima og adgang til vedvarende energi.
Men de store anlæg kræver enorme mængder strøm. I 2025 brugte datacentre allerede omkring 2 milliarder kWh i Danmark, og forbruget kan stige markant frem mod 2050. Det skaber pres på elnettet og kan i sidste ende udfordre den grønne omstilling, fordi strømmen kunne være blevet brugt andre steder i samfundet.
”Når datacentre reserverer store dele af elkapaciteten, risikerer det at gå ud over andre sektorer og lokale udviklingsmuligheder,” påpeger Amanda Obitz Mogensen, postdoc ved DTU og medforfatter.
Tidligere på ugen kom det frem, at et politisk flertal nu vil prioritere, hvem der skal forrest og bagerst i køen til det danske elnet. Forskerne finder det positivt, at der nu bliver taget stilling til elnettets udfordring. De opfordrer politikerne til at huske lokalsamfundenes perspektiv i det videre arbejde.
Usikkerhed om vand, luft, støj og lys
En central pointe i briefet er, at der mangler gennemsigtighed om datacentres ressourceforbrug. Det gælder blandt andet vand til køling, luftforurening fra backup-generatorer og støj- og lysgener.
Offentligt tilgængelige data er ofte begrænsede, blandt andet fordi dele af informationen er underlagt fortrolighedsaftaler. Det gør det svært for både borgere og myndigheder at vurdere de reelle konsekvenser.
”Vi ved for lidt om de konkrete miljøeffekter, og det skaber usikkerhed og frustration i lokalsamfundene,” siger Brit Ross Winthereik.
Samtidig kan datacentrenes vand- og energiforbrug få betydning for både biodiversitet og lokale naturressourcer. Det er dog områder, hvor forskningen stadig er begrænset.
Lokalsamfund føler sig overset
Både internationalt og i Danmark vokser modstanden mod datacentre. Borgere reagerer på alt fra støj og ændrede landskaber til frygt for højere energipriser og faldende ejendomsværdier. Ifølge forskerne er en central forklaring, at information ofte kommer så sent i processen, at beslutningerne i praksis allerede er truffet.
”Mange oplever, at de ikke har reel indflydelse på beslutninger, der kan påvirke deres hverdag og fremtid. Samtidig er det svært for kommunerne at stille krav til industrien eller få fuldt indblik i projekternes konsekvenser,” siger Amanda Obitz Mogensen.
Netop manglen på et samlet overblik er et centralt problem, vurderer forskerne. Datacentre påvirker ikke kun energi og klima, men også lokale økonomier, natur og sociale forhold. Derfor anbefaler CAISA-briefet, at fremtidige beslutninger i højere grad tager højde for både ressourceforbrug, miljøpåvirkning og borgerinddragelse.
”Hvis vi vil have en ansvarlig udbygning, kræver det, at vi ser på sammenhængen mellem de mange forskellige konsekvenser – ikke kun de økonomiske gevinster,” siger Brit Ross Winthereik og uddyber:
”En mere gennemsigtig og helhedsorienteret tilgang kan være med til at dæmpe konflikter og sikre bedre løsninger.”
Forskningsbriefet “Hyperscale-datacentre i Danmark set fra et borgerperspektiv” udgives af CAISA – Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet. Briefet er i pdf-format vedhæftet pressemeddelelsen.
Fakta: Fem centrale udfordringer ved datacentre
- Stort elforbrug lægger pres på energisystemet.
- Manglende gennemsigtighed om vandforbrug og miljøeffekter.
- Begrænset genbrug af overskudsvarme.
- Usikker jobskabelse i forhold til investeringernes størrelse.
- Konsekvenser for natur, landskab og lokale fællesskaber.
Nøgleord
Kontakter
Brit Ross WinthereikProfessorDTU Management
Tlf:61 79 32 61browi@dtu.dkAmanda Obitz MogensenPostdocDTU Management
Tlf:93 51 07 66amom@dtu.dkSimon Knokgaard HalskovPresse- og kommunikationschef, CAISA
Tlf:93 56 53 29halskov@adm.ku.dkVedhæftede filer
Om CAISA
Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA) er et nationalt konsortium, der samler forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet i tæt samarbejde med Pioneer Centre for AI (P1).
Som Danmarks uafhængige forskningscenter for kunstig intelligens i samfundet sætter CAISA borgerne i centrum. Vi udfører banebrydende tværfaglig forskning og skaber overblik over nye videnskabelige gennembrud. Funderet i ny og tværfaglig forskning rådgiver vi beslutningstagere i den offentlige og private sektor i, hvordan de bedst udvikler og anvender kunstig intelligens i praksis, så den bidrager til vækst, understøtter demokratiet og styrker digital selvbestemmelse.
CAISA er finansieret af Digitaliseringsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Diagnoser i ADHD og autisme stiger: Ny forskning peger på bredere diagnoser som en vigtig forklaring1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere bliver diagnosticeret med ADHD og autisme end tidligere, men et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at den genetiske risiko faktisk er faldet de seneste 20 år.
Ny forskning kortlægger uærlighed i parforholdet – og konsekvenserne af den26.6.2026 11:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra små hvide løgne til utroskab: Uærlighed i romantiske relationer er et komplekst fænomen, som kan komme til udtryk på mange måder. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at uærlighed ofte skaber mistillid og frustration, men også, at det i visse tilfælde kan hjælpe par med at løse deres problemer og styrke relationen.
Meningsmålingerne har reduceret folkestyret til et spørgsmål om tal og statistik26.6.2026 07:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Vælgeranalyser og meningsmålinger er siden anden verdenskrig blevet en fast del af dansk politik. Det har flyttet folkestyrets fokus fra borgernes aktive deltagelse til tal, statistik og data om vælgerne, viser ny forskning af historiker Anton Sylvest Lilleør fra Københavns Universitet.
Why ‘yo-yo dieting’ may not be as harmful as often believed24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A review of research on repeated weight loss and regain suggests that yo‑yo dieting is not necessarily as harmful as it is often portrayed. Concerns about weight regain after weight loss should therefore not discourage individuals from attempting to lose weight, the researchers conclude.
Derfor er yoyo-vægt ikke så skadeligt, som mange tror24.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En gennemgang af forskning om gentagne vægttab og vægtøgninger peger på, at yoyo-vægt ikke nødvendigvis er så skadeligt, som det ofte fremstilles. Dermed bør bekymring for, om man tager på igen efter et vægttab, ikke afholde nogen fra at forsøge at tabe sig, lyder det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum