Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder

Normalt forbindes såkaldte prikkerunder med fyringer af ansatte. Men i psykiatrien dækker begrebet over noget helt andet. Her er det nemlig patienterne, der bliver prikket ud som dem, der skal forlade deres plads – også selvom de ikke er raske nok til at blive udskrevet. Det fortæller medlemmer af FOA, som arbejder i psykiatrien, i en ny undersøgelse.

”Konsekvenserne kan være meget alvorlige. Når borgeren ikke er klar til at komme hjem, risikerer vedkommende bare at blive genindlagt senere. For hver genindlæggelse bliver tilstanden ofte dårligere. Det kan føre til kaos, isolation, medicinmisbrug og selvskade,” siger Tanja Nielsen, social- og sundhedssektorformand i FOA.

Helt konkret svarer 4 ud af 10 ansatte i behandlingspsykiatrien, at de mindst en gang om måneden oplever prikkerunder, hvor patienter, der ikke er klar til det, bliver sendt hjem før en weekend. Kun 3% svarer, at det aldrig sker.

Det sker på trods af, at 10-årsplanen for psykiatrien har eksisteret siden september 2022, og blev lanceret med løftet om at gøre op med mange års svigt af indsatsen for mennesker med psykisk sygdom. Det er samtidig sket efter, at der få år tidligere blev afsat 600 millioner kroner årligt til at udvide kapaciteten i behandlingspsykiatrien.

For få sengepladser presser afdelingerne
Prikkerunderne skyldes, at der ikke er pladser nok. Særligt i weekenderne er presset stort.

At de for tidlige udskrivninger sker på grund af mangel på kapacitet på afdelingerne, er nemt at læse ud af undersøgelsen. I den peger mere end tre ud af fire ansatte i behandlingspsykiatrien nemlig på, at der mangler sengepladser til alle patienter med behov for indlæggelse.

Det resulterer også i, at man nogle steder må have to patienter på enmandsstuer, dårligere behandling af patienter og medarbejdere, der siger op på grund af stort arbejdspres er meldingen fra ansatte i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at 4 ud af 10 ansatte i behandlingspsykiatrien mener, at kapaciteten er utilstrækkelig til at sikre den nødvendige støtte, omsorg og pleje til patienterne.

Konsekvenserne flytter med ud i kommunerne
Når patienter udskrives for tidligt, mærkes det også i socialpsykiatrien, som skal tage imod de sårbare borgere. Her oplever halvdelen af medarbejdere mindst en gang om måneden at modtage borgere, der er blevet udskrevet for tidligt fra behandlingspsykiatrien, og som har det for dårligt til at være i socialpsykiatrien.

”Men det bliver jo bare en ond spiral. Bliver borgerne skubbet ud fra sygehusene før tid, øger det presset på socialpsykiatrien. Så bliver borgerne hurtigt dårlige igen og må tilbage i behandlingspsykiatrien. Vi bliver nødt til at se det som et hele og løfte begge dele,” siger Tanja Nielsen.

Fokus på både behandlings- og socialpsykiatri
Det bør der tages højde for i den varslede Psykiatriplan 2.0, som også er nævnt i den nye regerings grundlag.

”I den første psykiatriplan blev socialpsykiatrien underprioriteret. I den næste psykiatriplan er det vigtigt, at der kommer fokus på både behandlings- og socialpsykiatrien. Pres et sted i systemet får konsekvenser et andet sted. Derfor kan man ikke nøjes med primært at styrke én del af psykiatrien, hvis man vil skabe varige forbedringer for mennesker med psykisk sygdom.”