Borgere hjælper forskere
22.6.2026 14:02:36 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
I et dansk vådområde kan besøgende med få klik på mobilen bidrage til forskningen. Metoden kan blive et vigtigt redskab i fremtidens naturgenopretning.

En QR-kode i et dansk vådområde peger på en ny måde at arbejde med forskning på. Her kan almindelige borgere hjælpe forskere med at forstå, hvordan naturen genopretter sig: én måling ad gangen.
Langs en gangbro i Lille Vildmose kan besøgende måle vandstand, registrere temperatur og tage billeder af vegetationen. Det tager kun få minutter, men dataene kan blive en del af et større europæisk forskningsarbejde.
Bag indsatsen står blandt andet forskere fra Aarhus Universitet, som arbejder med projekterne WET HORIZONS og NBS4Drought.
“Det er fysisk umuligt for os forskere alene at overvåge hundredvis af naturområder over lange perioder. Her kan citizen science være med til at udfylde hullet,” siger Lorenzo Pugliese, specialkonsulent ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.
Løser en central udfordring
Metoden adresserer en grundlæggende udfordring i miljøforskning: at følge naturens udvikling over tid.
Vådområder og tørvemoser udvikler sig nemlig langsomt, og deres genopretning kan tage årtier. Samtidig varer forskningsprojekter typisk kun få år.
“Vi genopretter et område, overvåger det måske i fire år, og derefter ved vi ikke præcist, hvad der sker,” siger Lorenzo Pugliese.
Tørvemoser er særligt vigtige at følge. De dækker kun omkring tre procent af Jordens overflade, men lagrer dobbelt så meget kulstof som alle verdens skove tilsammen. Samtidig bidrager de til at reducere både tørke og oversvømmelser.
Testet i Lille Vildmose
Lille Vildmose i Nordjylland fungerer som testområde. Hvert år besøger tusindvis af mennesker området, mange med interesse for natur og biodiversitet.
Her har forskerne etableret enkle målestationer, hvor besøgende kan bidrage med data via QR-koder.
For at sikre kvaliteten bliver borgernes observationer sammenlignet med målinger fra automatiske sensorer.
“Hvis vi kan dokumentere, at metoden virker, kan den skaleres til mange flere områder,” siger Lorenzo Pugliese.
Mere end data
Ifølge forskerne handler citizen science ikke kun om data, men også om at engagere mennesker i naturen.
“Borgerne bidrager til videnskaben, men videnskaben giver også noget tilbage: viden, engagement og en stærkere tilknytning til et sted,” siger Lorenzo Pugliese.
Erfaringerne viser, at motivationen ofte ligger i ønsket om at beskytte naturen og være en del af noget større.
Perspektiv: En del af fremtidens løsninger
Citizen science er allerede en del af flere europæiske projekter og forventes at spille en større rolle fremover.
Ifølge forskerne bliver samarbejdet mellem borgere og forskere afgørende, hvis EU’s ambitiøse mål for naturgenopretning skal nås.
Mere information
Læs om projekterne: Wet Horizons og NBS4Drought
Kontakt: Lorenzo Pugliese, specialkonsulent, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93521064 | Mail: lorenzo.pugliese@agro.au.dk
Camilla Brodam Galacho, kommunikationsrådgiver, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93522136 | Mail: brodam@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Lorenzo Pugliese, specialkonsulent, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf.: 93521064 | Mail: lorenzo.pugliese@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkLinks
Institut for Agroøkologi
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Grønne brændstoffer og bæredygtigt kulstof: Hvordan kommer Europa videre?19.6.2026 10:55:02 CEST | Presseinvitation
Førende forskere og virksomheder inden for Power-to-X mødes i Aarhus i næste uge for at diskutere de teknologier, der skal mindske afhængigheden af fossile ressourcer og styrke den grønne omstilling.
Ny rapport: Danskerne bakker op om landbrugets vigtighed, men er uenige om vejen til den grønne omstilling16.6.2026 10:40:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at danskerne i bred forstand støtter vigtigheden i landbrug og fødevareproduktion. Samtidig peger rapporten på tydelige forskelle mellem borgere i by- og landområder, når det gælder den grønne trepartsaftale og den fremtidige anvendelse af landbrugsarealer.
Klimakroner ikke altid er nok15.6.2026 14:31:03 CEST | Pressemeddelelse
Danmark satser stort på at vådlægge kulstofrige landbrugsjorder for klimaets skyld, men mange lodsejere tøver eller siger nej. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at modstanden ikke kun handler om penge, men om identitet, ansvar og det, der ligger mellem rækkerne af jord.
Landmænd gør marker til laboratorier11.6.2026 10:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd over hele verden gennemfører hver dag små eksperimenter direkte i deres egne marker. Med moderne teknologi genererer de enorme mængder data om udbytte, gødning og dyrkningsmetoder. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, hvordan avanceret dataanalyse kan omsætte disse data til ny viden og bedre beslutninger i landbruget.
Nu kan forskere lave miniudgaver af dine organer for at skræddersy den bedste behandling10.6.2026 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Forestil dig, at din læge kan afprøve medicin på en miniatureudgave af din krop, inden du får den. Ved hjælp af stamceller kan din tarm, lever eller hjerne dyrkes som tredimensionelle modeller i et laboratorium. De efterligner mange af de strukturer og funktioner, som findes i rigtige organer, men på en mindre og forenklet skala.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum